Pårørendefællesskab Ringsted
Er du pårørende til en nyresyg – og savner du nogen at tale med det om?
Vi er en gruppe pårørende, som mødes til hyggelige cafémøder 8 gange om året. Til cafémøderne kan du møde andre, som ved, hvad det vil sige at være pårørende til en person med nyresygdom. Vi udveksler erfaringer og taler om store og små emner, der er relevante for os som pårørende i den erhvervsaktive alder. Alle deltagere har tavshedspligt, og i gruppen kan vi dele både glæder og sorger med hinanden.
Lidt om mig
Jeg er en kvinde på 56 år, hvis mand lever med en nyresygdom. Han blev syg i 2021 og er lige nu i dialyse. I min fritid kan jeg godt lide at være kreativ med flere forskellige ting, og til hverdag er jeg optiker.

Hvem kan deltage?
Alle kan deltage uanset alder og køn – dog kræver det at du på en eller anden måde er pårørende til en nyresyg.
Hvor og hvornår mødes vi
Vi mødes den første gang den 29. april 2025, kl. 18.30.
Adressen er: Hyldegården, Hyldegårdsvej 42, 4100 Ringsted, 1. sal mødelokale.
Der vil være lidt spiseligt, kaffe og the. Det er gratis at deltage.
Kontakt
Tilmelding skal ske til Laura Holm på lauraholms@hotmail.dk senest den 24. april 2025. Du er også velkommen til at ringe på tlf. nr. 40190096.
Du kan læse mere om Nyreforeningens pårørendefællesskaber på nyre.dk/paaroerendefaelleskaber. Du er altid velkommen til at kontakte mig, hvis du har spørgsmål.