Aktivitetsure spiller en central rolle i et nyt forskningsprojekt, som sigter mod at kunne forudsige hvilke patienter, der vil få svært ved at komme sig efter en operation for nyrekræft. Formålet er at kunne gribe dem i tide og tilpasse deres forløb til deres individuelle behov. Nyreforeningen støttede i 2024 projektet med et forskningslegat.
På foto ses fra venstre: Tommy Kjærgaard Nielsen (forskingsansvarlig overlæge), Anne-Sofie Vibæk Eisum (Ph.d. studerende) og Anders Borg Andersen (forskningsårsstuderende)
I dag oplever flere patienter med nyrekræft en række udfordringer efter deres operation, selvom indgrebet kirurgisk set er vellykket. Og selvom de robotassisterede nyrecanceroperationer, man benytter i dag, generelt giver færre gener og tillader patienter at gå hjem allerede på operationsdagen eller dagen efter.
”Vi ser desværre nogle patienter, som aldrig rigtig kommer sig ovenpå operationen, selvom alt tilsyneladende er gået godt. Vi ser dem måske i forbindelse med en indlæggelse nogle uger eller måneder efter operationen, hvor de har tabt sig i vægt og generelt er ’skrantende’. Deres kræftsygdom er ikke blevet værre, men de er bare aldrig rigtig kommet sig ordentligt. Det er dem, vi rigtig gerne vil finde før operationen, for som det er nu, er der bare ikke rigtig nogen god forklaring på, hvorfor det lige var dem, der ikke kom sig ovenpå det her indgreb, ” fortæller Tommy Kjærgaard Nielsen, overlæge på Nyre- og Urinvejskirurgisk Afdeling på Aalborg Universitetshospital.
Data fra patienternes hverdag skal give svar
Forskningsteamet arbejder ud fra en hypotese om, at data fra patienternes hverdag før operationen kan være den brik, der mangler for at kunne forudsige, om en patient har brug for ekstra ressourcer.
”Vi har ofte kun en halv time, nogle steder blot 20 minutter, til at tale med patienterne før operationen. I den korte tid kan vi ikke altid få et præcist billede af deres generelle helbredstilstand og daglige udfordringer. Ved at indsamle bl.a. aktivitetsdata fra deres hverdag håber vi på at få en bedre forståelse af deres faktiske formåen, ” forklarer Tommy Kjærgaard Nielsen.
I forskningsprojektet, som i 2024 fik støtte fra Nyreforeningens Forskningsfond, følger forskerne 25 patienter fra deres operation planlægges, og indtil 30 dage efter operationen. En til to uger inden operationen bliver deltagerne udstyret med et særligt aktivitetsur, det vil sige et ur, som er i stand til at indsamle data om blandt andet patientens daglige aktivitetsniveau, søvn, puls og bevægelsesmønstre.
Avanceret data-analyse skal føre til forudsigelses-model
I samarbejde med Department of Health Science and Technology på Aalborg Universitet analyseres de indsamlede hverdags-data sammen med kliniske oplysninger. Det kan blandt andet være oplysninger om fordeling af muskelmasse og fedtvæv, knogletæthed, skrøbelighedsscore, selve operationens forløb, smerter, udskrivning og hvor hurtigt patienterne var rehabiliteret og tilbage i vanlige gøremål.
Målet er at skabe statistiske modeller, der ud fra sådanne data i fremtiden kan forudsige, hvilke patienter, som er mere skrøbelige og derfor i større risiko for et kompliceret kirurgisk forløb.
Individualiserede behandlingsforløb
En af ambitionerne med projektet er at udvikle mere personaliserede patientforløb, der tager højde for den enkeltes behov og sikrer en hensigtsmæssig brug af de ressourcer, der er til rådighed.
”Lige nu har vi en ’one-size-fits-all’-model, men det er ikke alle patienter, der passer ind i den. Jeg vil så gerne, at vi kan gøre det mere personligt, for hvis vi kan identificere de mest skrøbelige patienter på forhånd, kan vi muligvis sætte ind med tiltag som for eksempel fysisk træning, ernæringsvejledning eller fysioterapi før og/eller efter operationen og dermed skabe bedre betingelser for en god rehabilitering” siger Tommy Kjærgaard Nielsen.
Indsamlingen af data med aktivitetsure forventes at begynde i foråret 2025, når den endelige godkendelse fra det etiske råd er på plads.
En bredere indsats til gavn for skrøbelige patienter
Projektet indgår i en større indsats på Aalborg Universitetshospital for at forbedre behandlingsforløbene for patienter, der gennemgår robotkirurgiske indgreb i urinvejene
Den ene del af indsatsen dækker projektet med indsamling af data med aktivitetsure og udviklingen af forudsigelsesmodellerne. En anden del handler om at finde ud af, hvilke patienter, der sikkert kan behandles som dagkirurgiske patienter, hvor der også indgår et pårørendeaspekt. Endelig arbejder en forskergruppe med begrebet ’health litteracy’ som skal skabe forståelse for betydningen af patienternes viden og bevidsthed om sin egen sundhedstilstand.
Tilsammen kan delprojekterne være med til at skabe bedre samtaler mellem patienter og læger, bedre patientforløb og bedre livskvalitet efter operationer. Og det er noget, der betyder meget for lægerne.
”Jeg bliver altid ked af det, når en patient har et svært postoperativt forløb. Der, hvor alt tilsyneladende er gået godt, men de ikke er kommet sig, og man spekulerer over, hvorfor netop denne patient ikke rigtig kom på benene igen. Med det her projekt håber jeg, at vi kan medvirke til at forebygge, at skrøbelige patienter får et tungt patientforløb med genindlæggelser og faldende aktivitetsniveau” siger Tommy Kjærgaard Nielsen.
