Indlæg

Karsten-single-dialyse-seksualitet

Udnyt de gode dage

For Karsten Jensen kan det nogle gange være svært at overkomme trætheden og have lyst til sex. Men han mener, at det er vigtigt, at man ikke fokuserer for meget på trætheden og sygdommen.

Af Anna Kronborg Haar

Ved første øjekast ligner Karsten Jensen en ganske almindelig ung mand på 24 år. Men hvis man kigger nærmere, kan man se to små sår på hans venstre underarm og en lille bule ved håndleddet – hans fistel, som han bruger til hæmodialyse derhjemme 5 nætter om ugen.

Karsten er uddannet lastvognsmekaniker, men er på førtidspension på grund af sin nyresygdom. Han har været syg siden 2009, og han har kørt p-dialyse i 2 år. For nylig gik han over til hæmodialyse. Ligesom mange andre unge drømmer han om at få et arbejde, en familie og et hus – og så lige en ny nyre.

Energimangel

”Det har været svært at acceptere, at jeg ikke har lyst hele tiden. Der har været gange, hvor jeg har været så træt, at jeg ikke orkede sex. Jeg er single, men hvis jeg nu finder en kæreste, hvad mon hun så siger til det?” siger Karsten.

For ham har det været en stor omvæltning at blive syg. Det er svært ikke at have så meget energi som før, være nødt til at sige fra overfor vennerne. For ham har det været mærkeligt at sige nej til sex, når han plejer at kunne: ”Det er træls ikke at have lyst. Det er også svært at overskue at få en hverdag til at fungere og have en kæreste oveni”, fortæller han.

Sex med slangen

Når jeg spørger ind til, hvordan det fungerer med sex og p-dialyse, svarer Karsten: ”Det kan godt lade sig gøre at have sex med en slange i maven. Jeg tror bare, det handler om, at man skal være tryg. Nogle vil måske synes, at slangen er i vejen. Jeg havde et bånd, så den ikke hang og dinglede. Hvis slangen faldt ud, måtte vi lige holde pause og putte den i igen”.

Karsten plejer at kende pigerne lidt, inden han er sammen med dem, fordi han så føler sig mere tryg: ”Jeg scorer ikke i byen, det har jeg aldrig gjort. Da jeg var i p-dialyse, forklarede jeg pigerne, at jeg har et kateter i maven, og så spurgte de lidt ind til det.”

Karsten er blevet mere glad for sin krop, efter han er kommet i hæmodialyse. Nu har han lyst til at tage t-shirten af igen, fordi der ikke er en slange, der stikker ud mere. Han føler sig heller ikke så oppustet, nu hvor han ikke render rundt med 2 liter væske i maven.

”Mine ar gør mig ikke noget. Arrene er en del af mig.” fortæller han.

Se mulighederne

Karsten fortæller, at det kan være svært at fortælle sin kammerat, at ”jeg har sgu ikke lyst til at have sex”, især hvis vennen er frisk og har lyst hele tiden.

”Tit er folk mere kede af det på mine vegne, end jeg selv er. De tager det tit tungere end jeg gør. Jeg prøver at se muligheder i stedet for begrænsninger.”
Bragt i Nyrenyt, december 2014.

 

”Slap lidt mere af, og lad være med at fokusere så meget på sygdommen. Prøv dig frem, og se hvad der er behageligt. Det er jo ikke jordens undergang at være syg,” lyder Karstens råd til andre nyresyge.

Michael-paaroerende-seksualitet

Vi er gode til at tale om tingene

”Livet er for kort til at gå rundt og være sur, ked af det og bange. Det bliver især tydeligt, når man er tæt på en, der er alvorligt syg. Derfor betyder det meget for mig, at vi kan tale om alt det negative og få det ud af verden, så vi kan fokusere på de positive ting.”

Af Karina Ertmann Krammer

Michael Hansens kæreste Pernille er nyresyg. Det har han vidst, siden de mødte hinanden. I flere år var hun i dialyse og havde det i perioder rigtig skidt. Det betød, at Pernille var træt det meste af tiden og bl.a. havde meget mindre lyst til sex.

”Vi har aldrig prøvet at være ”almindelige” kærester. Vi har fra starten været tvunget til at tale om og tage stilling til barske meldinger vedrørende Pernilles sygdom,” fortæller Michael.

”Jeg vidste godt, at sexlysten er noget af det første der ryger, når man bliver alvorligt syg, så det kom ikke som et chok. Jeg synes, vi var på forkant med de seksuelle problemer. Vi havde f.eks. været på nyrekursus. Så vi var bevidste om, at det ville blive et problem, og vi forsøgte at tage det i opløbet.”

I mange måneder ad gangen havde Michael og Pernille ikke sex.

”Der var dage, hvor Pernille var frisk om morgenen og lagde op til, at vi skulle hygge os, når jeg kom hjem fra arbejde. Når jeg så kom hjem, var hun dødtræt og kunne ikke indfri mine forventninger. Det var da skuffende, og det havde været nemt at bebrejde hende. I stedet har vi lært at være mere spontane og gøre noget sammen, når Pernille er frisk – uanset hvornår på dagen det så er,” siger Michael.

En af de ting, der har hjulpet Michael og Pernille, er at komme væk fra dagligdagens trummerum. De har været gode til at holde ferie, tage ud at spise, gå i biografen osv. Det har gjort noget positivt for deres sexliv at komme lidt væk fra hjemmet – ”væk fra den sofa, hvor Pernille ni ud af 10 dage ligger og har det skidt eller er dødtræt,” som Michael formulerer det.

Nogle gange kysser vi midt i supermarkedet

Michaels egen sexlyst blev ikke mindre af, at Pernille var syg, men han tog et bevidst valg. ”Som jeg ser det, så kunne jeg vælge at blive sur og ked af det, men det ville hun nok ikke få mere lyst til sex af. Jeg valgte i stedet at elske hende den smule mere og bruge god tid på at snakke om tingene – både om sex, men også alt muligt andet. Der er så mange tanker at få styr på,” fortæller Michael.

”Pernille er god til at bekræfte mig på andre måder. Vi siger kærlige ting til hinanden, nusser og kysser – det gør vi meget. Jeg tror måske, vi viser vores kærlighed mere end mange andre par. Nogle gange var det midt i supermarkedet, at Pernille pludselig havde lidt energi, og så stod vi altså der og kyssede, selvom folk måske kiggede eller syntes vi var mærkelige.”

Michael og Pernille har lavet nogle spilleregler i forhold til, hvordan de kan tale med hinanden om svære ting. Det vigtigste er, at det er bedre at sige til, når noget går en på end ikke at gøre det – uanset hvad det er. For det andet er de enige om, at ingen af dem nogensinde siger noget for at gøre den anden ked af det. Man må gerne blive ked af det, men så er man også sammen om at finde løsninger på problemet. For det tredje er der ikke nogen, der har skylden for den situation, de står i – de bebrejder ikke hinanden. Og vigtigst af alt så er intet tabu i Michael og Pernilles forhold. Faktisk mener Michael, at så længe de er gode til at tale sammen, så skal det nok gå. ”Det går først galt den dag, vi stopper med at tale sammen,” siger han.

I dag er Pernille transplanteret, og det hele ser lysere ud for parret. Og som Michael formulerer det – med et glimt i øjet: ”Nu er der en regning, der skal betales.”
Bragt i Nyrenyt, december 2014.

Else-Olesen-sexolog

Vi skal tale om sex – også for helbredets skyld

”Hvis man ikke taler om sine seksuelle problemer, så kan det forværre sygdommen.” Sådan lyder den barske diagnose fra Else Olesen, som er sexolog og sygeplejerske.

Af Karina Ertmann Krammer

Else Olesen forklarer, hvordan manglende dialog om seksuelle problemer kan forværre sygdom: ”Får man ikke talt om seksuelle problemer og fundet nogle løsninger, så skaber det frustrationer, misforståelser og skyldfølelse i et parforhold. Et eksempel kunne være en kvinde, der har smerter ved samleje. Hun får ikke talt med sin mand om det, og afviser ham i stedet, når han lægger op til sex. Hvis han ikke ved, hvad der foregår med konen, så føler han sig afvist og tror, at der er noget galt med ham. Intimiteten dør også hurtigt ud, fordi vi tit tror, at intimitet, f.eks. inderlige kys, altid fører til sex. Har man ikke lyst til sex, så afviser man måske sin partner allerede ved et kys for ikke at lægge op til noget. Når intimiteten i et forhold forsvinder, er der stor risiko for, at der opstår dårlig kommunikation, f.eks. skænderier om ligegyldigheder som i virkeligheden bunder i andre problemer. I sidste ende giver det dårligere livskvalitet, hvilket kan være med til at forværre sygdommen. Det er en ond cirkel.”

”Der er en tommelfingerregel, der siger, at fungerer sexlivet tilfredsstillende, så fylder det 10 % i ens liv. Fungerer det ikke, så fylder det 90 %. Det illustrerer meget godt min pointe.”

Og netop derfor er kommunikation, ifølge Else Olesen, det allervigtigste redskab. Vi skal blive bedre til at sætte ord på vores tanker og bekymringer. Men hvorfor er det så svært for mange af os at tale med selv vores partner om sex?

Sex er stadig tabu

”Det er stadig tabu at tale om sex. Det er rigtig svært for folk, og jeg har oplevet mennesker, der hellere ville gå fra hinanden end tale om deres problemer. Man sætter sig selv på spil, når man starter en samtale om sex, fordi det er her, vi er allermest sårbare – vi er jo bogstavelig talt nøgne. Derfor kan man nemt komme til at såre hinanden,” forklarer Else Olesen.

Hvis det er så svært, hvordan overvinder vi så alligevel vores frygt og kommer i gang med at tale sammen?

”Et godt råd er at holde bolden på egen banehalvdel ved at tale om problemet som – jeg føler, jeg syntes etc., dvs. at sætte ord på hvad der bekymrer dig, hvad der gør dig bange eller ked af det osv. Så kommer du ikke til at virke bebrejdende, og I kan i stedet tale om, hvordan i sammen kan gøre noget ved problemerne,” siger Else Olesen.

Og der er flere fordele ved at springe ud i en samtale om ens seksuelle problemer. ”Hvis I tør at tale om seksuelle problemer, kan I komme rigtig langt. Mange oplever, at de får et tættere forhold og en større fortrolighed,” fortæller Else Olesen.

Det er ikke alle, der har det lige svært med at få startet den svære samtale om problemerne i soveværelset. Der er nemlig forskel på, hvor gode vi er til at tale om seksuelle problemer. ”De ældre generationer er slet ikke vant til at tale om sex. Det er først blevet naturligt senere hen. De har også sværere ved at se, at et ikke-fungerende sexliv skulle være et problem. De yngre generationer er vokset op på en anden måde. De ved, at alle har sex, og det er en naturlig ting at tale om. Der er også forskel på kønnene. Mænd taler primært om sex, når det går godt. De fortæller gerne de gode og vilde sex-historier til vennerne. Derfor kan det også føles som et større nederlag, når sexlivet ikke fungerer. Det er nemmere for kvinder, som generelt er mere tilbøjelige til at tale om seksuelle problemer,” pointerer Else Olesen.

Næsten alle kronisk syge oplever på et tidspunkt en form for seksuelle problemer. Alligevel kan man ikke være sikker på, at sundhedspersonalet ved, hvad de skal gøre, når de får spørgsmål om sex. ”I sundhedsvæsenet er man heller ikke gode til at tale om sex. Du kan godt risikere at møde sundhedspersonale, som synes det er pinligt at tale om sex. Men du må ikke lade dig skræmme. Tag din seksualitet alvorligt. Stil krav og sørg for at få hjælp. Hvis den sygplejerske eller læge, du taler med, ikke kan hjælpe dig, så kan de sende dig videre til en, der kan, f.eks. en offentlig sexologisk klinik,” siger Else Olesen.

Opdag din seksualitet på ny

Udover at italesætte problemerne overfor din partner, læge m.fl., er det også vigtigt at være opmærksom på, om din seksualitet har ændret sig. De fleste kronisk syge vil nemlig opdage, at deres seksualitet har forandret sig, efter de er blevet syge. Her har Else Olesen et godt råd:

”Du skal i gang med at opdage din seksualitet på ny, og det er vigtigt at du er nysgerrig. Måske er det nogle helt andre ting, du har lyst til nu i forhold til før, du blev syg. Måske skal der erotiske hjælpemidler til for, at dit nye sexliv bliver godt, som f.eks. en penispumpe, glidecreme, erotiske film mm. Der er mange muligheder, og det kan være små ting, der hjælper.”

”Er du single, er det også vigtigt at du er nysgerrig på din seksualitet og lærer den at kende. Find ud af hvilke problemer du har, så du kan søge viden og løse dem. Tal gerne med vennerne og lægen om det. Det giver mere selvtillid at være fortrolig med sin seksualitet og eventuelle seksuelle problemer, når man skal ud på ’markedet’ og sælge sig selv, om man så må sige,” siger Else Olesen.
Bragt i Nyrenyt, december 2015.