Indlæg

Online vært

Frivillige værter søges til afholdelse af sociale online-arrangementer

Online vært

I Nyreforeningen vil vi gerne holde flere sociale online arrangementer og til det søger vi dig, der har lyst til at være vært og til at udvikle et eller flere arrangementer. Det kunne være en quizaften, ginsmagning, yoga eller bankospil – kun fantasien sætter grænser.

Som frivillig vært er du sammen med andre værter og Nyreforeningens sekretariat med til at finde på aktiviteter, invitere oplægsholdere eller arrangører. Alene eller sammen med en medvært bliver du ansvarlig for at afholde arrangementet på zoom – byde velkommen til deltagere, være ordstyrer mv. Arrangementerne holdes i efteråret/vinteren 2021, men du er med til at beslutte arrangementets dato og tidspunkt på dagen.

Du vil blive grundigt oplært i at bruge mødeplatformen Zoom, hvis ikke du allerede har erfaring med at afholde arrangementer på Zoom.

Som frivillig vært er du med til at give personer med nyresygdom og pårørende hyggelige oplevelser og skabe fællesskaber, uden at det behøver at handle om nyresygdom.

Selv får du lov til at udfolde dine kreative evner og prøve kræfter med eventplanlægning. Er du interesseret? Så send en mail eller ring allerede i dag og senest den 27.9 til Maia Torstensson mt@nyre.dk, tlf. 92 82 24 73 eller Jan Jensen jj@nyre.dk, tlf. 50 93 59 50. Vi kontakter dig inden for et par dage og fortæller mere om, hvad opgaven indebærer og hvordan du kommer godt i gang med at skabe nogle hyggelige og fællesskabende arrangementer for Nyreforeningens medlemmer.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Zoom

Kom til online Ungeweekend

Zoom

Lørdag den 10. april holder NyreForeningens gruppe for Børne og Unge (NFBU) et onlinearrangement for de 15 til 35 årige. Der er lagt op til både bankospil og hyggelige snakke på kryds og tværs. Men også til at snakke om det at være ung og nyresyg i Coronatider.

Marianne Rix, som er nyrelæge på Rigshospitalet, kommer og fortæller om nyresygdom og om COVID-19. Der vil være god mulighed for at stille spørgsmål om alt fra det at være ung og nyresyg og bivirkninger ved henholdsvis dialyse eller ved at tage medicin som transplanteret. Har du spørgsmål til vaccinen mod COVID-19, dannelse af antistoffer efter vaccine og mulige bivirkninger, vil Marianne også svare på det.

Ungegruppen glæder sig rigtig meget til arrangementet og håber, at mange nye vil komme til.

De unge har et stærkt fællesskab hvor der er plads til, at man kan snakke om sin sygdom med ligestillede. Men i virkeligheden er det slet ikke det som fylder mest. Mest af alt er det et fællesskab for unge, hvor man netop ikke behøver at fortælle så meget og forklare sin sygdom, fordi man er sammen med andre som ved, hvad det vil sige, at leve med en nyresygdom.

Så kom og hyg online med NFBU.

Find programmet og se hvordan du tilmelder dig via vores kalender.

Nyrelinjen Zoom

Nyrelinjen har vokseværk

Nyrelinjen er et tilbud til foreningens medlemmer, hvor du kan ringe og få en snak med en, der har stået i samme situation som dig. På Nyrelinjen finder du nyrepatienter, pårørende eller donorer som er klar til at lytte til dig og dele deres egen historie. De er der for at støtte dig, som står i et dilemma eller i en svær livssituation. De har været der selv og ved hvor dejligt det er, at snakke med en, som ved hvad man taler om.

I den seneste tid har vi headhuntet flere frivillige til Nyrelinjen og har nu tilknyttet hele 25 frivillige, som bredt repræsenterer alder, køn, geografisk placering, livssituation og sygdomshistorie.

Vi ville gerne byde de nye frivillige velkommen og skabe netværk blandt nye som garvede frivillige på Nyrelinjen. Så selvfølgelig skulle vi mødes. Det blev til et to-delt online-kursus, som fandt sted i lørdags. Selve undervisningen med Nyreforeningens socialrådgiver Jan Jensen og psykolog Henning Søndergaard foregik via små film lagt op på kursusplatformen Thinkific. Senere mødtes vi via konferenceopkald på Zoom – sammen hver for sig.

Det var Nyreforeningens første online-kursus, så selvfølgelig var vi alle sammen spændte. Men kurset blev taget godt imod og vi er klar på at fortsætte denne måde at mødes på. Måske endda efter Corona-tider.
Vi savner selvfølgelig en god frivilligmiddag og erfaringsudveksle på kryds og tværs i pauserne. Men også på Zoom gik snakken, der blev udvekslet erfaringer og givet gode råd. Vi glæder os til at fortsætte den gode dialog og styrke fællesskabet på Nyrelinjen, fysisk eller online.

På billedet ses nogle af Nyrelinjens frivillige, veloplagte til weekendens Zoom-møde. Du finder Nyrelinjens frivillige via foreningens hjemmeside: https://nyre.dk/nyrelinjen/

Tøv ikke med at tage kontakt. De er der for at støtte dig.

Begivenheder

Intet fundet

Beklager, ingen indlæg matchede dine kriterier.