Indlæg

Antallet af børn, der får fjernet nyresten, er femdoblet

Siden 2014 er der fem gange så mange børn under 18, der får fjernet nyresten. Det skriver DR Trekanten i en artikel, du kan læse ved at klikke her.

I 2017 fik 61 børn i Danmark fjernet nyresten. I 2014 var der 12, viser en opgørelse fra Sygehus Lillebælt.

Kirurgerne på Vejle Sygehus er de eneste i landet, der har tilladelse til at fjerne nyresten på børn og unge under 18 år, da der er behov for specielt udstyr og meget specifik viden på området.

Skyldes usund livsstil
Børn med nyresten kan deles ind i to grupper. De, der får nyresten, der er relateret til noget arveligt, og de, der får nyresten på grund af livsstil. Og den store stigning skal findes i kategorien usund livsstil, forklarer overlæge Palle Osther fra urinvejs-kirurgisk afdeling på Vejle Sygehus.

Hvis nyrestenene kommer af en usund livsstil, og man efter behandlingen ikke gør noget aktivt for at ændre livsstil, vil nyrestenene komme igen i næsten 100 procent af tilfældene. Ifølge Palle Osther giver det derfor rigtig god mening at skifte noget af sodavandet ud med vand, og nogle af de søde sager med grøntsager, hvis man vil forebygge nyresten.

Du kan læse Nyreforeningens temasider om nyresten ved at KLIKKE HER.

Husk, at du som medlem af Nyreforeningen kan du modtage personlig rådgivning om nyresten o.a.

Antibiotika-kan-oege-risikoen-for-nyresten

Asiatisk frugtekstrakt kan måske opløse nyresten

En bestanddel, som er fundet i citrusfrugt, kan opløse calciumoxalat-krystaller, som danner den mest udbredte form for nyresten. Det viser et studie fra University of Houston. Forskerne mener, at undersøgelsen kan være første skridt mod en ny behandling af nyresten.

Nyresten er små hårde forekomster af mineral, som ca. 20 % af alle mænd og ca. 5 % af alle kvinder oplever mindst en gang i livet. Og det ser ud til, at forekomsten af nyresten er stigende.

Nyresten dannes ofte af calciumoxalat-krystaller, og resultaterne fra dette studie tyder på, at hydroxycitrat, som findes i citrusfrugt, kan mindske eller ligefrem opløse dannelsen af disse krystaller.

Stadig mange ubesvarede spørgsmål

Hydroxycitrat findes i den asiatiske garcinia cambogia frugt. I studiet her indtog syv frivillige hydroxycitrat i tre dage. Det gjorde, at forskerne kunne se, at hydroxycitratet udskilles via urinen – hvilket er nødvendigt for at behandlingen kan virke.

Selvom undersøgelsen viser grundlaget for et effektivt middel mod nyresten, så er der stadig mange ubesvarede spørgsmål. Der skal eksempelvis flere forsøg til for at fastslå, om det er sikkert at indtage over længere tid og hvilken dosering der kræves. Forskerne mener, at den første undersøgelse er lovende, og de forudser, at man potentielt kan reducere forekomsten af kroniske stendannere.

Det er dog vigtigt at huske på, at denne undersøgelse er lavet med personer, som tog tilskud af hydroxycitrat over tre dage, og derfor kan konklusionen ikke siges at være meget mere end ”lovende”. Nærmere undersøgelser skal være større og løbe over længere tid, før der kan konkluderes yderligere.

Undersøgelsen er publiceret i Nature, august 2016.

Oel-nedsaetter-risikoen-for-nyresten

Øl nedsætter risikoen for nyresten

Der er godt nyt, hvis du kan lide øl, vin og kaffe. Moderate øldrikkere har nemlig en nedsat risiko på 41 % for at få nyresten, viser et amerikansk studie. Til gengæld skal du passe på med for meget sodavand.

Et studie, offentliggjort i Clinical Journal of the American Society of Nephrology, har set på forskellige drikkevarers effekt på risikoen for at danne nyresten, og det ser ud til, at nogle drikkevarer øger risikoen for nyresten, mens andre mindsker risikoen.

Nyresten er sten, der dannes i urinen og som kan sætte sig fast i din nyre eller urinle­der. Stenene består af krystaller og organisk materiale, og de fleste af stenene indeholder calcium (kalk). Krystallerne dannes, når visse salte i urinen, der normalt er opløste, f.eks. calcium og oxalsyre eller calcium og fosfat, samler sig til sten. Kost, fedme, dehydrering og visse sygdomme som f.eks. diabetes kan øge risikoen for nyresten. Nyresten rammer ca. hver femte mand og hver tyvende kvinde.

Drik meget – men overvej hvad du drikker

Hvis du danner nyresten, vil du ofte blive rådet til at drikke meget for at forebygge dannelsen af flere sten. Men det er altså ikke helt ligegyldigt, hvad du drikker, hvis man skal tro det amerikanske studie. Studiet bygger på oplysninger fra 194.000 mennesker, som har udfyldt spørgeskemaer om deres livsstil og sygehistorie.

Studiet viser blandt andet, at hvis du skærer ned på eller helt dropper drikkevarer med sukker, så kan du reducere risikoen for nyresten. Mennesker som drikker en eller flere drikke med meget sukker, f.eks. sodavand, om dagen har 23 % højere risiko for at udvikle nyresten, end mennesker som drikker mindre end én sodavand om ugen.

Tidligere studier har ligeledes vist, ar drikkevarer med sukker hænger sammen med en forhøjet risiko for nyresten. Det er dog ikke bevist, at store mængder af sodavand alene kan forøge risikoen, men der er tegn på, at et stort indtag af drikkevarer med sukker sammen med f.eks. diabetes, hjertekarsygdomme eller fedme kan forhøje risikoen.

På den anden side er der også drikkevarer, som tilsyneladende mindsker risikoen for nyresten.

Mennesker der hyppigt drikker øl har 41 % lavere risiko for at danne nyresten, end dem der slet ikke drikker øl. Det samme gælder for vin, hvor tallet er 33 %. Kaffe har også en positiv effekt med 26 % lavere risiko, og herudover kommer koffeinfri kaffe (16 % lavere), te (11 % lavere) og appelsinjuice (12 % lavere).

mad

Diæt ved nyresten

Nyrestenspatienter er igennem tiderne blevet udsat for et utal af ”forebyggende” kostråd. Der findes imidlertid kun ganske få råd, der er testet for deres virkning og effekt. Skrappe kostråd kan ikke retfærdiggøres, idet der ikke er nok dokumentation for dette.

Af kliniske diætister Anne Winsnes Rasmussen, Nordsjællands Hospital, Hillerød og Anne Marie Loff, Herlev Hospital

Visse fødevarer kan fremme nyrestensdannelse hos personer, som har tendens til at danne nyresten. Der er ikke bevis for, at personer uden tendens til at danne nyresten, kan fremprovokere nyresten ved at spise for meget af disse fødevarer. Udover kosten kan gener, miljøet, kropsvægt og væskeindtag påvirke nyrestensdannelse.

Det gælder for alle nyrestenspatienter, at det er vigtigt at drikke meget væske for at skylle de stendannende små krystaller ud med urinen, inden de bliver til sten. Dette kostråd anses for at være det allervigtigste. Drik 2-3 liter væske dagligt, så der dannes mindst 2 liter urin. Drik primært vand og fordel det gerne på hele døgnet.

Typer af nyresten

Der findes typisk 4 forskellige typer af nyresten, som behandles diætmæssigt forskelligt. Derfor er det vigtigt at vide, hvilken nyrestenstype man forsøger at behandle.

Calciumsten er den mest almindelige og findes som enten calcium oxalat (oxalsyre) eller calcium fosfat sten. Ca. 75 % af alle nyrestenspatienter har denne stentype. Calcium oxalat sten dannes, fordi tarmen udskiller ekstra meget calcium og oxalat til urinen. Dette kan i sjældne tilfælde også forekomme, hvis man er opereret i tarmen. Calcium fosfat sten dannes, når der er meget calcium i urinen, og urinen samtidig er basisk (har et højt pH).

Urinsyresten dannes, når urinen er vedvarende sur (lav pH). Ca. 5-6 % har denne stentype. En diæt rig på dyriske proteiner kan øge urinsyren i urinen, som dermed bliver sur. Den koncentrerede urinsyre kan bundfælde og danne en sten af sig selv eller sammen med calcium.

Cysteinsten opstår som følge af en medfødt genetisk disposition. Cystein i større mængde end normalt udskilles i nyrerne og ledes til urinen. Ca. 1 % af alle nyrestenspatienter har denne type sten.

Struvitsten dannes i forbindelse med eller efter betændelsestilstande i nyre og bækken. Ca. 10-20 % har denne stentype, der formodentlig ikke kan behandles med diæt.

Kostråd

Calcium oxalat Calcium fosfat Urinsyre Cystein Struvit
Begræns salt X X
Begræns dyrisk protein X X X X
Andet Vigtigt at få nok calcium fra kosten eller tilskud.Undgå levnedsmidler med højt oxalat indhold Vigtigt at få nok calcium fra kosten eller tilskud. Begræns purinholdige levnedsmidler. Undgå cysteinrige levnedsmidlerDrik ca. 4 l væske dagtligt. Der findes ingen anerkendt diæt.

 

Salt. Natrium fra salt får nyrerne til at udskille mere calcium i urinen. Høje koncentrationer af calcium bindes med oxalat og fosfat og danner sten. Smag maden til med krydderier og citron for at kompensere for smagen af salt. Man kan evt. fylde saltkværnen halvt med groft peber eller tørret chili, herved får man kun den halve mængde salt. Tilbered middagsmaden med friske råvarer og spis gerne resterne til frokost for at undgå salt fra almindeligt pålæg, hvor indholdet generelt er højt. Brød kan indeholde meget salt. Man kan selv bage brød med mindre salt (1-2 tsk. salt pr. kg mel). Se efter det grønne nøglehulsmærke eller sammenlign indholdet af salt på varedeklarationer.

Dyrisk protein øger udskillelsen af calcium og reducerer udskillelsen af citrat med urinen. Citrat forebygger nyresten, men syren i dyrisk protein reducerer citratindholdet i urinen. Desuden indeholder dyrisk protein puriner, der nedbrydes til urinsyre. Vælg fladt pålæg til frokost eller vegetabilsk pålæg, f.eks. en kartoffel- eller bananmad. Du kan også spise en fyldig salat med pasta, ris, bulgur, couscous eller kerner (vælg helst fuldkornsprodukterne), grøntsager og lidt kød eller fisk. Spis kun en halv portion kød, fisk, fjerkræ og æg til aftensmad. Fyld i stedet tallerkenen op med grøntsager, kartofler/ris/pasta. Tørrede bønner, linser og ærter bidrager desuden med gode planteproteiner, men skal undgås ved tendens til urinsyresten pga. et højt purinindhold.

Calcium binder oxalat fra maden, inden det når at blive til nyresten. Det er derfor vigtigt, at kosten er rig på calcium. En halv liter mælkeprodukt og 1 skive ost giver et godt bidrag. Derudover er f.eks. grønkål, broccoli og havregryn calciumrige.

Oxalat (oxalsyre) fra maden kan øge mængden af oxalat i urinen, hvor det i kombination med calcium danner calcium oxalatsten. Oxalat findes i særligt høje mængder i spinat, rabarber, nødder, hvedeklid, rødbeder, cacao og chokolade. Te og kaffe øger oxalat, men effekten ophæves, hvis man kommer mælk i. Ligeledes kan non-oxal tilsættes f.eks. rabarbergrød og stuvet spinat. C-vitamin omdannes til oxalat i kroppen, derfor skal ekstra tilskud undgås.

Puriner nedbrydes til urinsyre. De findes især i kød og fisk – i særligt høje mængder i indmad, bælgfrugter og drikkevarer med alkohol.

Cystein findes i særligt høje mængder i ost, nødder, hørfrø, sesamfrø, birkes og æg.

Citrat hæmmer dannelsen af sten fra krystaller af calcium oxalat og calcium fosfat. Ved at spise frugt og grøntsager, kan du øge mængden af citrat i urinen og dermed forebygge calciumsten. Urinen bliver mere basisk, derved forebygges urinsyresten.

Væske er, som nævnt i indledningen, det formodentlig vigtigste kostråd!

 

Bragt i Nyrenyt, juni 2015

Flere-nyresten-om-sommeren

Flere nyresten om sommeren

For mennesker, der hyppigt får nyresten, betyder varme sommermåneder ikke kun ferie og solbadning, men også en øget risiko for at danne nyresten.

Når temperaturen i sommermånederne stiger, sveder vi mere. Når vi sveder, er der større risiko for at blive dehydreret, og når man er dehydreret, så bliver urinen mere koncentreret. Det fører til en højere risiko for nyresten.

Når du danner nyresten, foregår det på den måde, at krystaller formes i urinen, når der er bestemte molekyler til stede i så høj mængde og koncentration, at der kan ske en kemisk forbindelse. Derfor er det essentielt at reducere enten mængden eller koncentrationen af disse molekyler, og det kan du gøre ved at fortynde dem.

Det handler altså ikke om, hvor meget du drikker, men mere om hvor meget urin, du producerer. Derfor er det i sommermånederne nødvendigt at drikke ekstra meget.

Et godt mål er, at holde øje med, at din urin er bleg og klar 24 timer i døgnet hver eneste dag. Samtidig bør mængden af urin være højere end 2 liter på et døgn.

Gode råd til væskeindtagelse

Det er bedst at drikke vand, men frugtjuice er også okay.

Begræns drikkevarer med meget koffein eller mange kalorier.

Pas på med sportsdrikke, som indeholder meget natrium.

 

Kilde: International Kidney Stone Institute

Mennesker-med-nyresten-boer-faa-tjekket-hjertet

Mennesker med nyresten bør få tjekket hjertet

Internationale forskere har i et studie fundet frem til, at mennesker med tilbagevendende nyresten har forhøjede kalciumaflejringer i deres blod. Det betyder, at man bør se hyppige nyrestensanfald som en risikomarkør for hjertekarsygdom, ligesom man gør med forhøjet blodtryk, forhøjet kolesterol eller diabetes.

Ca. hver femte mand og hver tyvende kvinde udvikler nyresten på et tidspunkt i livet, og hovedparten af disse har en risiko for at udvikle forhøjet blodtryk, kronisk nyresygdom og hjertesygdomme. Årsagen til denne sammenhæng kan være en øget tilstedeværelse af kalciumaflejringer i blodet, og det er det, som forskerne har undersøgt.

Dannelse af nyresten kan være noget, der sker en enkelt gang i ens liv, men det er ikke unormalt, at man får flere nyresten, når man først har haft en.

På baggrund af den formodede sammenhæng mellem nyresten, kalciumaflejringer og risiko for hjertekarsygdom, anbefaler forskerne en forebyggende indsats, således at personer med nyresten bør blive overvåget, bl.a. med CT-skanninger, som kan måle kalciumaflejringer og knogletæthed samt antal og placeringer af nyresten.

 

Kilde: Clinical Journal of the American Society of Nephrology.

Når nyrestensanfald bliver hverdag

Nyreforeningen har besøgt Allan Nielsen. Han fik sit første nyrestensanfald som attenårig. Siden da har han haft utallige anfald, til tider ét om ugen. Allan er det, man kalder en ”kronisk stendanner.”

Af Jonas Bruun

Allans børn ligger i stuen og ser fjernsyn. Vi sidder i køkkenet over en frokost. Allan fortæller om sin ”bedste ven,” den lille fikse kaffemaskine hvor man med et enkelt tryk kan få sin cafe latte eller espresso, som man vil. Men selv med hjælp fra sin bedste ven, er det svært at holde væskeindtaget:

”Jeg drikker ikke helt så meget som jeg burde, det vil sige seks til otte liter væske i døgnet. Det er næsten umuligt, og jeg endte med at blive så led og ked af vand, så kaffemaskinen gør det lidt lettere at få det ned. Det gælder om at skylle systemet så meget igennem, at stenene ikke bliver dannet, det reducerer hyppigheden af anfald,” fortæller Allan.

Nu står den mest på kaffe og Fanta Zero. Alkohol har Allan ikke rørt i flere år. Og det er der en god grund til. Han vil ikke risikere at lugte af spiritus, hvis han pludselig skal indlægges med smerter eller få fjernet en sten. Nyrestenspatienter har ofte brug for stærk smertestillende medicin, og proceduren ved et nyrestensanfald er først at smertedække patienten, siden operere eller knuse stenen. Det sker derfor, at narkomaner og misbrugere dukker op på skadestuerne og simulerer et anfald blot for et nemt og billigt fix. Det går så udover almindelige nyrestenspatienter, der kan opleve at blive mødt med mistro.

Et ekstremt tilfælde

Allans tilfælde er ekstremt, selv i forhold til andre der kronisk danner nyresten. Han har noget at vise mig, han går ud i gangen og da han kommer tilbage, tømmer han indholdet af to glas ud på bordet: Nyresten, små og store, hvide og gullige. Selve stenen består af cystin, forskellige salte og affaldsstoffer der af en eller anden grund begynder at krystallisere og sætter sig fast. Man kender ikke den eksakte årsag til, hvorfor de dannes, men i Allans tilfælde er der en arvelig disposition:

”Min lillebror og søster er også kroniske stendannere. Lægerne siger, der er 25 procents chance, så mine forældre var uheldige. Jeg frygtede selvfølgelig også for mine børn, men nu har jeg fået dem testet, og de er heldigvis alle sammen negative. De første to prøver fik vi hurtigt svar på, men lige den sidste lod vente på sig og så blev vi nervøse. De har jo set, hvordan jeg pludselig hu-hej skulle på hospitalet, og de har spurgt: Far, tror du også jeg bliver syg ligesom dig? Nu kan jeg så heldigvis sige, at det gør de ikke.”

Jeg beder Allan beskrive, hvordan et anfald forløber:

”Det starter ofte med en ømhed i lænden, så tager ømheden til, og så stråler det ned i bagbenene, og ned i ballerne, nogle gange ned i testiklerne, og så tager det til. Når det gør rigtig ondt, så er det, fordi den sidder fast i ureter (urinlederne, red.), og det kan den gøre en time eller det kan den gøre i ugevis, og det gør ondt af … Når den kommer ned til et punkt, der hvor ureter går over i blæren, så kommer der nogle intense, korte koliksmerter. Det er rigtige modbydelige smerter, det mærkes ligesom sådan en steakgaffel, der bliver vredet ind i siden og drejet rundt. Det sker så hver tyvende sekund og så pludselig … bom, er man i paradis. Så er smerterne væk, og stenen er røget videre ned i blæren. Så er det hele overstået, så skal den bare transporteres ud i urinrøret, men det er ikke noget.”

En uforudsigelig hverdag

Allan er glad for musik og spiller percussion ved siden af sit arbejde som kleinsmed. Hans kone er uddannet cellist fra musikkonservatoriet, og så er hun for øvrigt også organist og spiller i Vamdrup kirke. Sammen med sangeren Jeanette Bonde har de dannet en trio, der tager ud og spiller deres egen fortolkning af gospel, salmer og popmusik. De skal spille i morgen, altså hvis ikke lige der kommer et anfald af nyresten.

”Det værste er uforudsigeligheden. Man ved aldrig, hvornår der kommer et anfald, og det gør det svært at planlægge noget som helst – ferie, job og så videre. Før i tiden knoklede jeg bare på, lige ind til der kom et anfald, så var det ind på hospitalet og få fjernet stenene, tilbage på arbejde og knokle videre. Selv når jeg var hjemme, forsøgte jeg at holde mig beskæftiget, det var vel en måde at distancere sig fra situationen. Men til sidst blev det for meget, og her for to år siden måtte jeg gå ned i tid. Det har været rigtig godt for familien, nu har jeg fået tid til børnene, men jeg kan godt mærke, jeg skal vænne mig til det. Man definerer sig jo ofte gennem sit arbejde, og det svært at acceptere at måtte gå ned i tid. Heldigvis har jeg hele vejen igennem haft en arbejdsgiver, der har støttet mig.”

På Allans arbejdsplads laver de elementer til vindmøller. Da han fik jobbet, fortalte han dem åbent om sine nyrestensanfald. Det afskrækkede dem ikke. De holdt fast i ham, også selvom de mange nyrestensanfald til tider kunne forsinke produktionen. Allans position var central i produktionen, og det gav et vist pres:

”Når der pludselig var sådan et anfald, så vidste jeg jo godt, at det nogle gange kunne forsinke processen, og det er ikke rart. Men der er jo ikke noget at gøre, man kan ikke selv bestemme hvornår stenen skal ud. I dag laver jeg mest service og vedligehold, så nu er der ikke i samme grad en hel masse andre, der er afhængige af mig, hvis jeg skal en tur på hospitalet.”

Et kaotisk forløb

Ti procent af alle mænd får et eller flere nyrestensanfald i løbet af livet. Langt de fleste er mellem 35 og 65 år. Allan er knap nok fyldt 36 år, og alligevel har han haft så mange anfald, at han kan samle et helt glas fuld. Også i den sammenhæng er Allans tilfælde ekstremt. Jeg beder ham fortælle om dengang de fandt ud af, hvad der var galt:

”Jeg var omkring atten år og på en musikhøjskole i Norge. En nat får jeg meget kraftige smerter og går ud på toilettet, senere bliver jeg fundet derinde liggende på gulvet og er helt væk. Så bliver jeg kørt på det lokale hospital, hvor de siger, jeg har blindtarmsbetændelse, og så fjerner de min blindtarm. Jeg kommer tilbage til skolen og en dag, ikke så lang tid efter, bliver jeg syg igen, bliver kørt på hospitalet og denne gang siger de jeg har tarmslyng. Da sker tredje gang, bliver jeg kørt hele vejen til Oslo og undersøgt ordentligt, og der konstaterer de, at jeg har nyresten. Det har det sikkert også været de to andre gange, men en knægt på atten år får bare ikke nyresten. Sådan har de tænkt. Senere bliver jeg udredt, og så finder de ud af, at det er en sjælden arvelig sygdom, jeg skal leve med resten af livet.”

I dag er Allan tilknyttet Fredericia sygehus, der har noget af Europas bedste ekspertise inden for nyrestenssygdomme, og sammen med en god praktiserende læge og en fleksibel arbejdsgiver er der faldet ro på.

 

Bragt i Nyrenyt, april 2014