Indlæg

Tag med Nyreforeningen på ferie til Fanø i september

Nyreforeningen vil gøre det lettere at komme på komme på ferie på Fanø. Både for de medlemmer der er i hæmodialyse og for alle vores øvrige medlemmer.

Nyreforeningen tilbyder ferieophold på Fanø i følgende perioder:

Fra den 2. til den 5. september 2019 og
fra den 12. til den 15. september 2019.

Overnatning finder sted på Fanø Night & Stay. Hotellet ligger tæt på dialysen i Nordby.

Priser:

Pris pr. person i dobbeltværelse: 975,- kr.
Pris pr. person i enkeltværelse: 1.200,- kr.
– Prisen er inkl. morgenmad

Ønskes aftensmad er der for de tre dage en merpris på 525,- kr. for to retter. Drikkevarer er ikke inkluderet i prisen.

Udflugter og arrangementer arrangeres på stedet, og de fleste vil være gratis.

Tilmelding til Nyreforeningen senest 15. juli 2019mail@nyre.dk eller telefon 43 52 42 52.

Tag med Nyreforeningen til Fanø

Nyreforeningen vil gøre det lettere at komme til Fanø på ferie. Både for vores hæmodialysepatienter og for alle vores øvrige medlemmer. Her er der mulighed for en spændende ferie for både børnefamilier, pensionister og alle andre.

Fanø er ø-ferie med Vesterhav, brede sandstrande og store naturoplevelser. Fanø har rav, sæler, drager, østers og mange fugle. Der er gallerier og kunstmuseum, samt de to kulturhisto­riske byer Nordby og Sønderho.

Fanø er desuden en del af National­park Vadehavet, der er optaget på verdensarvlisten.