Kogebog: Spis godt – når du har en nyresygdom
179,00 kr. – 325,00 kr.
Kogebogen indeholder mere end 60 opskrifter med noget for enhver smag. Der er forslag til morgenmad, frokost, aftensmad og desserter. Derudover er der forslag til salater og grøntsager, til saucer og dressinger samt et afsnit om julemad og et afsnit om sommermad. Forslagene er varierede, så du både finder klassiske danske retter samt nye og internationalt inspirerede opskrifter.
Kogebogen tager særligt højde for de kostanbefalinger, som personer i dialyse skal tage hensyn til. Den kan også med god gavn bruges af personer med nedsat nyrefunktion og af transplanterede.
I kogebogen finder du også nyttig viden om mad og nyresygdom, som er gavnlig for alle, der lever med en nyresygdom.
Kogebogen koster 179 kr. for medlemmer af Nyreforeningen. Er du ikke medlem, koster kogebogen 325 kr.
Nyreforeningens kogebog er blevet til takket være støtte fra Jørgen Glidov Fonden, som har sikret bogens tilblivelse med et generøst beløb.
OBS: Bestil senest den 17. december, hvis pakken skal nå frem inden jul.