Pårørende
Det er en stor omvæltning for en familie, når et af dens medlemmer bliver alvorligt syg. Det kan have indflydelse på familieliv, arbejde, økonomi, boligsituation og meget mere. Det har ikke blot menneskelige omkostninger for den syge, men også for familien og nære venner. Opmærksomheden fra familie og venner retter sig ofte alene mod den syge, mens de pårørendes problemer lever et liv i skyggen.
Det er naturligt, at du som pårørende står med rigtig mange spørgsmål, bekymringer og tanker, når sygdommen rammer en af dine nærmeste. I mange tilfælde er det hensynet til den syge, der kommer i første række. Men det er ligeså vigtigt, at dine behov og bekymringer bliver taget alvorligt.
På denne side kan du få nyttig information om at håndtere hverdagen, når man er pårørende til en nyresyg.
Nyrelinjen – hvis du har brug for en at tale med?
En som kender til hverdagens små og store udfordringer, når man er nyresyg, pårørende eller donor? Så kan du ringe til Nyrelinjen og få en snak med en, der har stået i samme situation som dig. Læs mere her og find en, der gerne vil lytte og støtte dig.
Pårørendefællesskaber – vil du være med?
Nyreforeningen vil i de kommende år styrke eksisterende og skabe nye netværk for pårørende til personer med nyresygdom. Vil du vide mere? Læs mere her.
Webinarer for pårørende
Hvordan kan man passe på sig selv som pårørende?
Ved Rikke Rodam, psykolog og naturterapeut
Kærlighed, intimitet og nærvær – også med nyresygdom
Ved Rikke Thor, sexolog