Organdonation
Om donation af nyrer
Nyrer til transplantation kommer fra to grupper mennesker. Knap halvdelen kommer fra raske og levende personer, der donerer en nyre til søskende, barn, ægtefælle, ven, kollega eller lignende. Siden 2019 har det også været muligt at donere en nyre anonymt til en, man ikke kender. Resten kommer fra afdøde organdonorer i Norden.
Du kan se seneste opgørelse over, hvor mange der venter på en nyre og hvor mange, der er blevet transplanteret fra hhv. afdøde og levende donorer på www.scandiatransplant.org.
Donorregistret
Det er vigtigt, at du taler med dine nærmeste om, hvad der skal ske med dine organer, hvis uheldet er ude. Det kan gøre den svære situation en lille smule nemmere for dine pårørende, hvis de kender din holdning til organdonation.
Du kan tilmelde dig Donorregistret online via sundhed.dk. Her kan du registrere, om du ønsker at donere et, flere eller ingen organer. Hvis du siger ja til organdonation, kan du samtidig registrere, om du ønsker, at dine pårørende skal have det sidste ord ved også at krydse af i feltet “pårørendes accept”.
I Danmark bruges organer kun til transplantation, hvis du selv eller dine nærmeste har givet tilladelse. Alle over 18 år kan selv bestemme, om de vil tillade transplantation af deres organer, når de dør. Har du ikke taget stilling enten skriftligt ved tilmelding i Donorregistret eller mundtligt til dine nærmeste, så bliver dine pårørende bedt om at tage beslutningen for dig.
Hjernedødskriteriet
Når en person er hjernedød, betyder det, at døden konstateres ved, at hjernen er holdt op med at fungere og ikke kan bringes i funktion igen. En hjernedød har ingen bevidsthed, for hjernefunktionen er totalt ophørt, og man kan altså ikke vågne igen. Hjertet kan slå, selvom hjernen er død, fordi personen er tilkoblet en respirator. Hjertet vil dog holde op med at slå efter få dage, også selvom den hjernedøde er tilkoblet respiratoren.
En person erklæres hjernedød, når to læger har gennemført en særlig undersøgelse. Kort fortalt viser undersøgelsen, om patienten reagerer på smertepåvirkning, belysning og irritation af øjnene og skylning af øregangen med koldt vand. De undersøger også, om der kommer brækreaktion og hosterefleks ved irritation i svælg og luftrør, og om patienten selv kan trække vejret uden for respiratoren. Patienten må ikke reagere på blot en enkelt del af undersøgelsen. Efter mindst en time gentages den. Først derefter kan og må patienten erklæres død.
Hjernedøde patienter ligger altid i respirator, fordi det er nødvendigt at erstatte åndedrætsfunktionen. Når hjernedøden er konstateret, slukker man for respiratoren, medmindre der er givet tilladelse til organdonation. Hvis der er svaret ja til donation, fortsætter respiratorbehandlingen, indtil organerne er fjernet. Sammen med hjertets fortsatte funktion og blodcirkulationen sikrer den, at organerne ikke går til grunde.
For at den hjernedøde kan anvendes som nyredonor, skal han eller hun have raske nyrer, må ikke være HIV-positiv, have smitsomme sygdomme eller kræft.
Hvis den afdøde eller de pårørende har givet samtykke til organdonation, sammenligner man vævstyper fra donor og mulige modtagere og finder på den måde den person, der bedst egner sig vævstypemæssigt. Hvis der ikke findes en egnet patient i Danmark, bliver nyren anvendt til et andet menneske i Norden. Efter at nyren er taget ud af den afdøde, kan den opbevares i indtil 36 timer, inden den bliver sat ind i modtageren.
Donation efter cirkulatorisk død (hjertedød)
I efteråret 2023 indførte man i Danmark en ny praksis, som betyder, at afdøde kan donere organer, efter døden er konstateret ved uopretteligt ophør af åndedræt og hjertevirksomhed (cirkulatorisk død). Tidligere har man udelukkende kunnet blive organdonor, hvis man blev erklæret hjernedød.
En lang række andre lande i Europa har også indført organdonation efter cirkulatorisk død.
Indførelsen af organdonation efter cirkulatorisk død betyder, at flere af dem, der venter på et nyt organ, får mulighed for at blive transplanteret. Samtidig vil flere af de danskere, som har registreret sig i Donorregistret, kunne få imødekommet deres ønske om at donere deres organer, når de dør.
Hvem kan blive organdonor efter cirkulatorisk død?
Patienter, som kan donere organer efter cirkulatorisk død, er patienter, som dør af svære skader i hjernen, mens de er indlagt på en intensivafdeling. Derudover skal de enten selv eller deres pårørende have udtrykt ønske om at donere organer efter deres død. Organerne skal også være egnede til transplantation.
Uanset om der er tale om organdonation efter hjernedød eller cirkulatorisk død, er det en forudsætning, at man:
- Dør af en stor skade i hjernen
- Er i respirator
- Er indlagt på hospitalet på intensivafdelingen
Anonym, levende donation
Alle Folketingets partier blev i 2017 enige om en ny aftale, der gør det muligt at donere en nyre anonymt.
Det betyder, at donorer ikke længere behøver at have en tæt relation til patienten i form af venskab eller familie, men i stedet kan donere deres ene nyre anonymt som en god gerning.
Hvis du overvejer at donere en nyre anonymt, kan du læse mere om processen på www.anonymdonation.dk.
Hvis du vil donere en nyre anonymt, skal du:
• Være fysisk og psykisk rask
• 40 år eller derover
• Du må ikke være meget overvægtig
• Du må ikke have diabetes
• Du må ikke have haft kræft