Et nyt forskningsstudie viser, at kombinationen af et nyt lægemiddel og et allerede eksisterende præparat kan reducere mængden af albumin i urinen med op til 40 procent.
Der er blevet gjort banebrydende opdagelser indenfor behandling af nyresygdom det seneste stykke tid. For nyligt kom det blandt andet frem, at diabetesmedicinen Ozempic har en positiv virkning på kronisk nyresygdom hos personer med type 2-diabetes. Behandlingen med Ozempic reducerede risikoen for død af hjerte- eller nyresygdom eller forværring af nyresygdom med op til 24 procent. Novo Nordisk, der har stået for undersøgelsen, har på baggrund af de positive resultater valgt at indstille yderligere undersøgelser, da det ville være uetisk at fortsætte.
Nu har et stort forskningsstudie med dansk deltagelse påvist i tidsskriftet The Lancet, at et nyt lægemiddel ved navn Aldosteron-syntase-hæmmer BI 690517 ikke bare er i stand til at reducere albuminmængden i urinen hos personer med kronisk nyresygdom, men også kan lægges oveni effekten af en SGLT2-hæmmer.
Aldosteron er et hormon, som produceres i binyrerne, hvis vigtigste opgave er at regulere salt- og væskebalancen i kroppen. Dog kan Aldosteron, ved for høje niveauer i kroppen, skade nyrerne og hjertet.
Sænker albumin-udskillelsen med 40 procent
Ifølge Peter Rossing, der er forskningsleder på studiet og overlæge på Steno Diabetes Center Copenhagen, er forskningsstudiets resultater overbevisende og kan på sigt være et vigtigt skridt hen imod at kunne forhindre nyresyge patienter i at ende i dialyse.
”Det, vi tænker, er, at vi har rigtig lovende resultater med et stof (BI690517 red.), der kan reducere mængden af aldosteron og sænke albumin-udskillelsen. Tidligere studier har bevist, at hvis man kan sænke albumin-udskillelsen i urinen, kan man på lang sigt bremse tabet af nyrefunktion. Nu har vi bevist i dette studie, at det ser rigtig godt ud på den korte bane, med 14 ugers behandling, hvor vi har formået at sænke albumin-udskillelsen med 40 procent. Vi håber derfor, at vi kan overføre effekten på kort sigt til effekten på lang sigt. Det vil potentielt kunne bremse nyresygdomme op til 20-30 procent, ”siger Peter Rossing.
Selvom forskningsgruppen, på baggrund af tidligere studier, havde en kraftig formodning om, at kombinationen af de to lægemidler ville virke sammen, var det første gang, at nogen testede BI690517 med formålet om at nedsætte mængden af aldosteron. Den rette dosering var derfor et udfordrende aspekt af behandlingen.
”Grunden til, at vi gerne ville vide om kombinationen virker, er, at SGLT2-hæmmere er blevet standardbehandling ved kronisk nyresygdom. Her i studiet har vi fokuseret på at reducere mængden af aldosteron i kroppen, og det er her, vi bruger BI 690517. Men det er svært, fordi man nemt kommer til at hæmme hormonet kortisol, som kroppen har brug for. Og hvis vi bremser produktionen af begge dele, går det galt, forklarer Peter Rossing.
Fase 2- og 3-studie
Forskningsstudiet var et såkaldt fase2-studie, hvor 714 nyresyge forsøgsdeltagere med og uden type 2-diabetes deltog. Forsøgsdeltagerne havde ved starten af studiet et eGFR-gennemsnit på 51,9 mL/min/1,73m og albumin/kreatin-ratio på 426 mg/g. 67 pct. af deltagerne var mænd, og gennemsnitsalderen var 63,8 år.
De positive resultater har fået firmaet Boehringer Ingelheim, der er en tysk medicinalproducent og opfindere af BI690517, til at igangsætte Fase 3 i studiet. Peter Rossing og hans forskerteam skal på sigt bidrage til studiet, som senere i år indledes af forskere på Oxford University med deltagelse af flere danske forskningscentre.
”Fase3-studiet er et stort studie med omkring elleve tusinde forsøgsdeltagere, hvor man vil vise, at stoffet ikke blot virker på albumin-udskillelsen, men også virker mod nyresvigt, hjertesvigt, og blodpropper i hjertet. Hvis det (studiet red.) giver positive resultater, går man videre til lægemiddelstyrelsen og fremlægger præparatets potentiale og tilhørende data. Så kigger de (lægemiddelstyrelsen red.) på det, og hvis de giver grønt lys, kan medicinen i fremtiden sælges på recept. Men det er en omstændig proces, der tager flere år.”
Selvom de succesfulde forskningsstudier har skabt en øget optimisme og tiltro til forbedrede behandlingsmuligheder for patienter med nyresygdom, er det vigtigt for Peter Rossing at pointere, at man i skrivende stund ikke kan forhindre nyresygdom.
”Det er afgørende at sige, at vi på nuværende tidspunkt ikke kan forhindre, at folk kommer i dialyse, men vi kan bremse faldet i nyrefunktionen. Vi får flere og flere muligheder, og jo før vi behandler, jo bedre er chancen for at forhindre nyresvigt. Vi vil måske ikke kunne forhindre det helt, men kraftigt reducere behovet for dialyse,” siger Peter Rossing.
