Nyrevenner i Storstrømmen
Her kan du læse om Nyreforeningens frivillige Nyrevenner i Storstrømmen og finde deres e-mail adresse. Ved at læse om de enkelte Nyrevenner kan du finde en, som du gerne vil tale med. Herefter skriver du kort om dig selv til dem, og så kontakter Nyrevennen dig med henblik på at finde tid og sted for at mødes. I kan mødes en gang eller vælge at mødes flere gange, hvis der er behov.
Tom Petersen (f. 1969)
Tom Petersen blev i 2021 diagnosticeret med nyrebetændelse (glomeluronefritis). Tom har gået i hæmodialyse i halvandet år, hvor han var med til at holde humøret højt på dialyseafdelingen. Han fik en ny nyre i november 2022 fra sin storebror. Tidligere har han rejst meget, blandt andet som frivillig i Tanzania og Zambia. Ligesom før han fik sin sygdom, tager han stadig udfordringerne op med godt humør og med håb for fremtiden og går til andre mennesker med empati. I 2003 blev han selvstændig, hvilket han stadig er i dag. Han bor i Sakskøbing på Lolland og har kone og 4 børn/unge samt kat, hamster og undulater.
Kontakt Tom på: Tommarina@outlook.dk
Peter Christoffersen (f. 1948)
Peter fik i 2010 konstateret nedsat nyrefunktion efter en mad forgiftning i 2002. Fra 2010 og frem til en transplantation i 2021 levede han med nedsat nyrefunktion, som i perioder på ca. et år stod stille med en nyrefunktion på 17 procent. Det varede indtil, at en lungebetændelse endte med at få ham på ventelisten til en transplantation. Efter en kompliceret start, nåede han at være i posedialyse om natten i hjemmet i to måneder, før han blev transplanteret med en nyre fra ventelisten i Odense. Den har fungeret godt siden.
Peter rejser gerne, spiller golf og hjælper til i Røde Kors’ varmestue i Maribo hver onsdag. Peter er gift og har voksne børn og børnebørn. Peter bor i Maribo på Lolland.
Kontakt Peter på: nyrevenpeter@gmail.com
Ulla Kristiansen (f. 1962)
Ulla fik som 24årig konstateret cystenyrer (polycystisk nyresygdom), hvilket er årsagen til, at begge nyrer er blevet fjernet. I 1999 fik hun en nyre fra ventelisten, men den fungerer ikke længere, og hun er derfor i hæmodialyse i hjemmet i dag. Hun er også oplært til at betjene den forholdsvis nye rejsedialysemaskine Physidia (hæmodialyse). Hun står på tærsklen til at komme på venteliste til en ny nyre. Ulla er tidligere dialysesygeplejerske, så hun kender også til sundhedsvæsenet fra en faglig vinkel.
Træning er meget vigtig for Ulla, som med alderen og med sygdommens udvikling har erfaret, at det gør en stor forskel ift. vedligehold af musklerne, balancen mm. Hun går derfor i fitnesscenter, til fysiopilates med mindfulness og cykler rundt i stedet for at tage bilen. Ulla har børn og børnebørn, som hun gerne bruger tiden med. Ulla bor i Haslev på Sjælland.
Kontakt Ulla på: ullairenekristiansen@gmail.com
Vil du vide mere?
Vil du vide mere om Nyrevenner, kan du kontakte projektleder Liv Hübner Østergaard på tlf. 92 15 08 54 eller på mail lh@nyre.dk.