Nyreforeningen er en del af Forebyggelsesalliancen for Fremtidens Sundhedsvæsen. Alliancen præsenterer med 10 klare målsætninger det mest ambitiøse initiativ på forebyggelsesområdet i årtier. Alliancen opfordrer regeringen til at forpligte sig på målsætningerne i de kommende 10 år. Noget der i sidste ende skal være med til at ændre markant på sundhedslandskabet i Danmark.
Forebyggelsesalliancen består af 25 danske virksomheder og organisationer, der blandt andet peger på, at Danmarks levealder og livskvalitet halter efter vores nabolande. Derfor foreslår Forebyggelsesalliancen, at regeringen arbejder hen imod en national forebyggelsesstrategi for 2025-2035, der skal indeholde forpligtende forebyggelsesmålsætninger og konkrete politiske initiativer.
I Nyreforeningen har vi øjeblikket et særligt stærkt fokus på forebyggelse ved hjælp af tidlig opsporing og behandling af nyresygdom og komplikationer heraf, herunder screening for hpv-virus hos transplanterede.
Læs pressemeddelse om lanceringen af målsætningerne den 27. maj 2024.
Læs TV2’s nyhed 27. maj om Forebyggelsesalliancens lancering af målsætninger.