Vælg en side

Nyrefællesskab Kalundborg

Velkommen til nyrefællesskabet i Kalundborg.

Jeg hedder Marianne Rasmussen og er vært for et fællesskab for personer med nyresygdom i Kalundborg og omegn. Jeg har selv FSGS og har været diagnosticeret i fem år.

I nyrefællesskabet Kalundborg er tanken, at du møder mennesker, som er i samme situation som dig. Alle er velkomne, hvad enten du har nedsat nyretal, er i dialyse eller er transplanteret. Dog er fællesskabet kun for personer med en nyresygdom og ikke for pårørende, og du skal være over 18 år. I fællesskabet har vi en åben, rummelig og uformel tone, og der er naturligvis tavshedspligt, når vi går derfra. 

Jeg har taget initiativ til at starte et nyrefællesskab, fordi jeg kan lide at tale med andre mennesker og lægge ører til, hvad andre går med for overvejelser. Jeg vil også gerne selv høre fra andre, som er længere i sygdomsforløbet end jeg selv. Jeg synes, det er vigtigt, at vi, der lever med en nyresygdom helt inde på livet, kan læne os op ad hinanden og bruge hinanden som støtte. 

Overvejer du, om det er noget for dig og har du brug for en snak, inden du tilmelder dig, så kontakt mig på mail, og jeg kontakter dig via mail eller telefon.

Med venlig hilsen vært Marianne Rasmussen

Nyreven og vært for et nyrefællesskab, Marianne Rasmussen

Hvem kan deltage?

Alle kan deltage uanset alder (over 18 år) og køn. Dog kræver det, at du på en eller anden måde lever med en nyresygdom. Det kan være, at du har nedsat nyrefunktion, er i dialyse eller er transplanteret.

Hvor og hvornår mødes vi?

Vi mødes næste gang tirsdag den 13. august klokken 14-16.00. Vi mødes i reglen den anden tirsdag i måneden, kl. 14-16.00, men der kan være undtagelser. 

Adressen er Aktivitetscenter Munkesøen, Esbern Snaresvej 55, 4400 Kalundborg (lokale: Hyggerummet). Der vil være kaffe, te og lidt sødt til deltagerne. 

Tilmelding til Marianne på nedenstående kontaktinfo. 

Kontakt

Marianne Rasmussen: mannemo@live.dk

Nyrefællesskabet har også en facebook gruppe: https://www.facebook.com/groups/958348135844315