Vælg en side

Ny viden om håndtering af nyresygdom i almen praksis kalder på handling

En ny undersøgelse af hvordan nyresygdom håndteres i almen praksis viser, at der er behov for større fokus på tidligere diagnosticering og forebyggelse af forværring af nyrefunktionen for at forbedre fremtidsudsigterne for den enkelte og lette presset på sundhedsvæsenet.

Cirka 10% af den voksne befolkning i Danmark har kronisk nyresygdom, og mange af dem ved det ikke. Selvom der findes ret simple måder at diagnosticere nyresygdom, så er nyresygdom i høj grad underdiagnosticeret og desuden underbehandlet.

Mild og moderat kronisk nyresygdom håndteres, som det er nu, hovedsageligt i almen praksis. Men der har manglet viden om, hvordan disse patienter diagnosticeres, deres forløb og håndteringen af deres sygdom og behandling.

I et nyt studie, som for nyligt er publiceret i Clinical Kidney Journal, præsenteres helt ny viden som bekræfter, at der i almen praksis er behov for større fokus på tidligere diagnosticering af kronisk nyresygdom, øget brug af urinprøver til diagnosticering og øget implementering af nye behandlinger for at forbedre prognosen for sygdommen hos patienterne.

Klik her for at læse resume og hele artiklen om studiets resultater i Clinical Kidney Journal.

Undersøgelsen viste blandt andet, at der er en meget høj sandsynlighed for, at de patienter der i en måling har fået konstateret nedsat nyrefunktion får bekræftet i anden måling, at de har kronisk nyresygdom. Mange fik dog først foretaget måling nummer to 11 måneder senere. Der er derfor behov for skærpet opmærksomhed på, at måling nummer to foretages efter de maksimum tre måneder som retningslinjer for diagnosticering af nyresygdom foreskriver.

62% af patienterne i studiet havde nyresygdom i stadie 3a, hvilket betyder en let til moderat reduktion af nyrefunktionen. (Stadie 3b betyder moderat til svær reduktion, 4 er alvorlig reduktion af nyrefunktionen, og i stadie 5 vil der være behov for dialyse eller nyretransplantation).  Derudover havde 34% samtidigt diabetes og 89% havde hjerte-kar-sygdom.

På trods af dette fortsætter patienterne i almen praksis og kun 2,7% bliver henvist til nefrologien, altså en specialiseret nyreafdeling på et hospital. Også når det gælder behandling er der rum til forbedring, idet de forebyggende behandlinger som blodtrykssænkende medicin og de nye SGLT-2-hæmmere ikke igangsættes ofte nok.

Til gengæld har disse patienter meget hyppig kontakt med deres almenpraktiserende læge med 13,5 kontakter om året.

Sidst, men ikke mindst, viste studiet, at urinprøven, der nemt og enkelt kan måle protein i urinen, kun bliver brugt til 52 % af patienterne.

Lægesamtale - ny viden i almen praksis