Nyd en dejlig ferie med Nyreforeningen i Torremolinos, når vi til september sætter kurs mod Costa del Sol. Vi rejser fra København, og rejsen er d. 3.-14. september 2023.
Torremolinos er en by i den sydlige del af Spanien, også kaldet Andalusien. Byen er forstad til Málaga. og er kendt for sine strande og farverige natteliv, men man bør ikke snyde sig selv for en slentretur i det charmerende historiske centrum
Vi skal bo på Hotel Sol Principe, som er et lækkert, flot og populært hotel i hjertet af Torremolinos. Sol Principe har en tropisk have med udendørs lagunepools samt en opvarmet indendørs pool. Fra hotellet er der desuden direkte adgang til Playamar-stranden i Torremolinos.
Praktisk
Alle rejsende skal være medlem af Nyreforeningen, herunder også ledsagere og ægtefæller. Vi har reserveret plads til alle i hæmodialyse. Er du i P-dialyse, skal du selv bestille væsker m.m.
Der vil som altid være frivillige sygeplejersker og rejseleder med på turen. Alle deltagere skal dog være selvhjulpne eller have medhjælper med.
Uanset om du skal have behandling eller ej, er det vigtigt, at du medbringer det blå EU-sygesikringskort på rejsen.
Pris
Prisen dækker direkte fly (23 kg bagage), transfer, hotel og halvpension med vand/vin til måltiderne. Lokale skatter og afgifter er ikke inkluderet i prisen, hvilket afregnes på hotellet.
Pr. person i delt dobbeltværelse 11.250 kr.
Pr. person i enkeltværelse 15.250 kr.
Pr. person i tripleværelse 11.250 kr.
Barn 0-2 år 4.575 kr.
Barn 3-11 år 7.500 kr.
Rejse- og afbestillingsforsikring er ikke inkluderet i prisen. Der er ikke mulighed for at tilkøbe forsikring gennem Nyreforeningen. Nyreforeningen anbefaler, at du tegner en årsrejse- og afbestillingsforsikring hos dit eget forsikringsselskab.
Tilmelding
Udfyldt ansøgningsskema skal være Nyreforeningen i hænde senest d. 25. juni 2023.
Har du ikke adgang til computer, kan du få skemaet tilsendt ved henvendelse til sekretariatet på tlf.: 43 52 42 52.