Mad

Mad og ernæring fylder meget, når man har en nyresygdom. På grund af nedsat nyrefunktion er der visse stoffer i fødevarer, du skal være opmærksom på. Ligeledes skal du være opmærksom på dit væskeindtag.

Hjemmesiden Frida.fooddata.dk er en smart database lavet af DTU Fødevareinstituttet, hvor du nemt kan slå næringsindholdet op for alskens forskellige fødevarer. Der er også oplysninger om fødevarens indhold ved forskellige tilberedninger, fx rå, konserveres eller dybfrossen.

Læs om

Kalium
Fosfat
Væskebalance
Salt
Opskrifter

Kalium

Hvad er kalium?

Kalium er et mineral, som er nødvendig for optimal nerve- og muskelfunktion. Idet hjertet er en stor muskel, betyder det, at kalium er med til at opretholde en normal hjertefunktion. En øget koncentration af kalium kan ligeledes sænke blodtrykket.

Grunden til at nyrepatienter anbefales at holde øje med deres indtag af kalium er, at nyrernes evne til at udskille kalium sænkes, når nyrefunktionen falder. Under optimale forhold kan nyrerne registrere hvor meget kalium, der bør udskilles via urinen og hvor meget, kroppen skal beholde for at fungere optimalt. Kalium udskilles kun gennem urinen, og det er derfor ikke muligt at komme af med overskydende kalium i blodet, hvis nyrerne ikke fungerer. Derfor er det nødvendigt at få dialyse, hvis man har høje mængder af kalium i blodet.

Øget kalium i blodet (hyperkaliæmi) er særligt udtalt hos mennesker i dialysebehandling, grundet ophobning af kalium mellem behandlinger. Der er dog andre faktorer, som har indflydelse på kaliumindholdet i blodet f.eks. visse former for medicin og diabetes. Henvend dig til din læge hvis du har spørgsmål til dette.

Kalium i kosten

Kalium forekommer naturligt som kaliumsalte i de fleste af vores fødevarer, særligt i frugt og juice, grøntsager, kartofler og fiberrige kornprodukter. Kaliumindholdet er også højt i bl.a. chokolade, nødder og tørret frugt.

På næste side ses eksempler på nogle af de mest almindelige fødevarer, som du skal være opmærksom, hvis du ønsker at mindske kaliumindtaget. Hvis du er i tvivl om kaliumindholdet i en given fødevare, kan du tjekke det på DTU Fødevareinstituts hjemmeside over indholdet af nærringsstoffer i diverse råvare: https://frida.fooddata.dk/food/lists/alphabetic. For at finde indholdet af kalium, kig under kategorien ’Mineraler og uorganisk’ – Kalium, K.

Klik her for at se en tabel over nogle af de mest kaliumholdige fødevarer.

Tips og tricks til at reducere kalium i kosten

Det er ikke muligt helt at undgå kalium i kosten, da det er til stede i de fleste fødevarer. Derudover indeholder fødevaregrupper, som er rige på kalium, vigtige fibre og vitaminer. Herunder er listet tips og tricks til at reducere mængden af kalium i kosten.

Spis stadig frugt og grønt

Grøntsager og frugter er rige på vitaminer og fibre, som er vigtige for kroppen og fordøjelse. Derfor skal du ikke udelukke denne fødevaregruppe fra din kost men i stedet spise med omtanke. Det kan du gøre ved at vælge de grøntsager og frugter, som har et lavt indhold af kalium og ved at koge grøntsagerne (se næste afsnit). Der er to tommelfingerregler, som kan følges for at undgå for højt indtag af kalium gennem frugt og grønt:

  • 100 g. frisk frugt dagligt eller 200 g. frugt fra dåse uden lage
  • 100 g. rå grøntsager dagligt

Kog grøntsagerne

Kogte grøntsager kan spises ubegrænset, når blot de tilberedes så en stor del af kaliumindholdet fjernes. Det gør du ved at skrælle og udskære grøntsagerne i mindre stykker. Herefter koges de i rigeligt vand. Det er vigtigt at grøntsagerne koges og ikke dampes eller bages i ovnen. Det er vandet, som grøntsagerne koges i, der ’hiver’ kalium ud af dem. Det er en fordel at skrælle og skære grøntsagerne, så overfalden på grøntsagen bliver større, hvilket øge udskillelsen af kalium. Kogning med salt reducerer desuden kaliumindholdet yderligere.

Erstat kartoflerne

Pasta og ris har et noget lavere kaliumindhold end kartofler, og er derfor gode at bruge som erstatning. Ernæringsmæssigt er de også værdifulde. Ønsker du alligevel at spise kartofler, skal du huske at skrælle og koge dem som nævnt tidligere.

Download dette afsnit om kalium ved at klikke her

Fosfat / fosfor

Hvad er fosfat?

Fosfat er et af de vigtigste mineraler i kroppen og bidrager blandt andet til stærke knogler og tænder. Hele 87 procent af kroppens fosfat findes i knoglerne, men der er også en andel, som er i blodet, hvilket er grunden til, at vi kan måle fosfat ved en enkelt blodprøve.

Koncentrationen af fosfat i blodet kaldes serum fosfat og må ikke være højere end 1,88 mmol/l. Serum fosfat afspejler, om der er balance mellem indtaget af fosfat fra kosten og udskillelsen af fosfat gennem urinen. Indtages mere fosfat end der udskilles, vil mængden af fosfat i blodet stige. Bliver mængden af fosfat i blodet for høj, er der risiko for afkalkning af knoglerne samt forkalkning af blodåre og led. Risikoen for at mængden af fosfat i blodet er for lille er mere sjælden og ses primært i forbindelse med dialyse, hvor fosfat fjernes under behandlingen.

Grunden til at nyrepatienter anbefales at holde øje med deres indtag af fosfat er, at nyrernes evne til at udskille fosfat sænkes, når nyrernes funktion falder. Under optimale forhold kan nyrerne regulere hvor meget fosfat, der bør udskilles via urinen, og hvor meget kroppen skal beholde for at fungere optimalt. Fosfat udskilles kun gennem urinen, og det er derfor ikke muligt at komme af med overskydende fosfat i blodet, hvis nyrerne ikke fungerer.

Hvad er forskellen på fosfor og fosfat?

Fosfor og fosfat er betegnelsen for det samme mineral, men med forskellige kemiske egenskaber. For nemheds skyld omtales mineralet ofte som fosfat, uanset om der er tale om mineralet i fødevarer eller kroppen. Fosfat vil også blive brugt som den generelle betegnelse her, men for at præcisere forskellen omtales mineralet i fødevarer som fosfor, mens fosfat er betegnelsen i kroppen. Hvis du som nyrepatient er blevet anbefalet at sænke indtaget af fosfat, er det reelt fosfor, der er tale om.

Fosfat i kosten

For at undgå en forhøjet mængde fosfat i blodet kan indtag af mineralet begrænses via kosten, men det kan ikke undgås. Det anbefales, at du i samarbejde med en diætist får tilpasset din kost, så dit indtag af fosfat mindskes mest optimalt. Der bør blandt andet være fokus på, at dit proteinbehov stadig dækkes. Det skyldes, at fosfat er til stede i f.eks. mejeriprodukter og kød, som er proteinrige fødevarer. Udover mejeriprodukter og kød er fosfat også til stede i store mængder i nødder og en mindre del i mælkechokolade. Det er desuden vigtigt at være opmærksom på, at der ofte er mejeriprodukter i forarbejdede fødevarer og færdigretter.

Hvis du er i tvivl om indholdet af fosfat i en fødevare, kan du benytte DTU Fødevareinstituts hjemmeside over indholdet af nærringsstoffer i diverse råvarer:

https://frida.fooddata.dk/food/lists/alphabetic

For at finde indholdet af fosfat kig under kategorien ’Mineraler og uorganisk’ – Fosfor, P.

Mejeriprodukter

Komælk indeholder omkring 100mg fosfat pr 100g. Alternativer som soyadrik, risdrik osv.  indeholder mindre fosfat, og kan derfor erstatte almindelige komælk, hvis lysten til mælk melder sig.

Klik her for at se en tabel over Fosfatindhold i mejeriprodukter samt alternative mælkedrikke

 En nordisk diæt uden fosfatbegrænsninger indeholder 1560-1940 mg/dg, men en dialysepatient med fosfatbegrænset kost anbefales et indtag mellem 800-1000mg/dg. Spises 5 skiver ost dagligt, kan indtaget af fosfat allerede være oppe på 600mg. Skæreoste og faste oste kan derfor erstattes med bløde oste, som har et lavere indhold af fosfat.

Brød

Fosfatindholdet i brød kan være højt, og det er derfor vigtigt at være opmærksom på hvilket brød, du spiser. Indholdet i brød varierer alt efter hvor meget af kornet, der indgår i det brugte mel. Fosfat er til stede i korns skaldel, og i fuldkornsmel indgår skaldelen i melet. Modsat er almindeligt hvedemel uden skaldele og har dermed et lavere fosfatindhold end fuldkornsmel. I Tabel 2 er en oversigt over mængden af fosfat i forskellige typer brød. Brødet kategoriseres efter hvor stor en mængde, der kan indtages ift. indholdet af fosfat.

Klik her for at se en tabel over fosfatindhold i brød, kiks og knækbrød

Proteinrige fødevarer

Der findes mange kilder til protein, som har forskelligt indhold af fosfat. For at sænke indtaget af fosfat men stadig få opfyldt proteinbehovet, kan du vælge de fødevarer, som har mindst fosfat pr 100g. Indholdet i mejeriprodukter kan du finde i de øvrige tabeller.

Klik her for at se en tabe over indhold af fosfat i proteinrige fødevarer

 Fosfatbindere

For mange er det ikke tilstrækkeligt med en fosfatbegrænset diæt, og det er nødvendigt at supplere med fosfatbindere. Fosfatbindere er sammensat af forskellige mineraler og har til formål at mindske optaget af fosfat fra kosten. Det sker ved, at fosfatbindere binder fosfat i tarmen og forhindre, at mineralet optages fra tarmen til blodet og i stedet udskilles via afføringen. Tabletterne skal tages i forbindelse med måltider og kan ikke erstatte behovet for en fosfatbegrænsende diæt.

Der findes fosfatbindere med og uden calcium. Hvis du indtager fosfatbindere med calcium, må dit indtag af calcium max være 2000mg grundet en øget risiko for forkalkninger af de store blodkar samt hjertet ved længere tids indtag af denne type fosfatbindere. Indholdet af calcium i fosfatbindere varierer meget alt efter typen og antallet af tabletter doseret. Det anbefales, at du kontakter sundhedspersonalet, hvis du har spørgsmål til indholdet af calcium i de fosfatbindere, du indtager.

Klik her for at downloade eller printe dette afsnit om fosfat/fosfor

Væskebalance

Kroppen består af 50-75 procent vand afhængig af køn, alder og fordeling af fedt- og muskelvæv. Muskelvæv indeholder mere væske end fedtvæv, derfor har mænd typisk en større mængde væske i kroppen end kvinder. Det betyder også, at mængden af væske i kroppen falder med alderen i takt med, at muskelmassen bliver mindre.

Det er vigtigt, at der er ligevægt mellem mængden af væske, som indtages og udskilles. Udskillelse sker primært gennem urinproduktionen, og derfor er der risiko for ubalance i væskeregnskabet, når nyrefunktionen falder. For at undgå ubalance bør indtaget af væske monitoreres

Både et overskud og underskud af væske i kroppen kan give problemer, og det samme gælder store udsving i væskebalancen. Et stort væskeoverskud kræver et stort væsketræk under dialyse, hvilket først og fremmest kan betyde længere dialysebehandling, men også utilpashed som blodtryksproblemer og øget tørst. Det er derfor vigtigt at lære at styre væskebalancen, selvom det kan være svært.

Væskeregnskabet

Som tommelfingerregel gælder, at du kan drikke 700 ml væske + den daglige vandladning. Dvs. hvis din vandladningen er 200 ml om dagen, så må du drikke 200 ml + 700 ml = 900 ml om dagen.

Ved feber, diarré, kraftig vanddrivende behandling mv. skal du drikke en smule mere end normalt for at kompensere for det øgede tab. Hvis dette er tilfældet, bør du tale med en læge.

Tips og tricks til at hold styr på væskebalancen

Afmål det du drikker

  • Sæt en kande med afmålt vand i køleskabet
  • På køkkenbordet kan du have en kande med afmålt mængde vand stående. Hver gang du drikker, hælder du den samme mængde vand fra kanden, og dermed har du en god kontrol af, hvor meget du drikker
  • Brug den samme kop eller glas som målebæger og skriv op hver gang du drikker

Andre gode råd

  • Drikke af små glas frem for store glas
  • Sut på isterninger i stedet for at drikke vand (1 isterning = 15 ml væske)
  • Drik vand med citron- eller appelsinskiver for at slukketørsten bedre
  • Lav knust is og overhæld med saftevand (slush ice maskiner til hjemmebrug kan købes i isenkramforretninger)
  • Skyl piller ned med væske du indtager til måltider
  • Spar på saltet

Husk at inkludere nedenstående i regnskabet udover vand:

  • Isterninger
  • Mælk
  • Øl, vin og spiritus
  • Saft, juice og sodavand
  • Kaffe og te
  • Suppe

Tørst

Der er forskellige ting du kan undgå, fordi de fremmer din tørst. Omvendt er der også produkter, som du kan bruge til at øge din spytproduktion.

Fremmer tørst Øger spytproduktion
Kaffe og alkoholiske drikke

Sukkerholdige drikke såsom juice, sodavand, iste og saft

Salt og stærk krydret mad, anvend i stedet friske og tørrede krydderurter

Vingummi, bolsjer, lakridskonfekt og kager

Tyggegummi uden sukker – tyg tyggegummi i korte intervaller for optimal effekt

Syrlige frugtdrops

Syrlig frugt

Pebermyntepastiller

Download eller print hele dette afsnit om Tørst og væskebalance ved at klikke her

Salt

Den danske befolkning indtager gennemsnitligt 7-1 0g salt om dagen, hvilket er højere end de anbefalede 6g om dagen for raske voksne. For meget salt kan medføre flere bivirkninger som øget tørst, ophobning af vand i kroppen og påvirket blodtryk. Derfor er det en god ide at spare på saltet, hvis du har forhøjet blodtryk eller er i væskerestriktion. En saltfattig kost ligger på 4-6g salt pr dag.

Når du er nyresyg, hæmmes evnen til at udskille salt via urinen i takt med, at nyrefunktionen falder. Salt udskilles primært via nyrerne, men små mængder mistes også gennem sved og afføring. Denne andel kan dog ikke kompensere for den nedsatte nyrefunktion. Derfor er det nødvendigt at reducere mængden af salt i kosten for at undgå, at det ophober sig i kroppen.

Salt i maden

Den primære kilde til salt i en gennemsnitlig nordisk kost er gennem forarbejdede fødevarer som brød, pålæg og ost samt kød- og fiskeprodukter. Kun 10-20% af saltindtaget kommer fra tilsætning af salt under madlavning eller ved middagsbordet. Hvis du vil nedsætte dit saltindtag, bør du derfor holde øje med indholdet af salt i de almindelige fødevarer, du køber. Det gør du ved at læse fødevarernes varedeklaration, hvor salt typiske er angivet i g/100g. Det er derudover en god ide at bage saltfattigt brød selv.

Fødevarer du bør undgå i en saltfattig kost

  • Chips, popkorn, saltede nødder osv.
  • Salt lakrids
  • Færdigretter og fastfood
  • Pålæg
  • Salterstatninger
  • Kartofler og grøntsager på glas/dåse
  • Læskedrikke, sportsdrikke og beriget mineralvand
  • Begrænse indtaget af ost

Tips og tricks til at reducere dit saltindtag

  • Fjern saltkværnen fra spisebordet
  • Vær opmærksom på varedeklarationen
  • Bag selv og begræns brugen af salt i bagværket
  • Brug middagsrester som pålæg
  • Brug usaltede krydderiblandinger eller friske krydderurter

Hæng i. Det kræver tilvænning at vænne sig til at saltfattig kost, men det er muligt!

Download eller print hele dette afsnit om salt ved at klikke her

Opskrifter

Du finder en samling af forskellige opskrifter her på hjemmesiden.

Vegetarisk kogebog til nyresyge før dialyse

‘Hverdagsretterne’ er appetitlig og inspirerende kogebog målrettet mennesker med nedsat nyrefunktion før dialyse. Bogen indeholder 45 nemme og velsmagende retter, og den er vegetarisk med fokus på et lavt indhold af protein, salt, kalium og fosfat, som oplyses for hver ret.

Du kan købe kogebogen i en smuk og praktisk papirudgave ved at klikke her.