Mad

Mad og ernæring fylder meget, når man har en nyresygdom. På grund af nedsat nyrefunktion er der visse stoffer i fødevarer, du skal være opmærksom på. Ligeledes skal du være opmærksom på dit væskeindtag.

Kliniske diætister Rikke Elholm og Annemarie Simonsen har modereret de officielle kostråd, så de kan bruges, hvis du har nedsat nyrefunktion, er i dialyse eller transplanteret: De officielle kostråd for nyresyge.

Hjemmesiden Frida.fooddata.dk er en smart database lavet af DTU Fødevareinstituttet, hvor du nemt kan slå næringsindholdet op for alskens forskellige fødevarer. Der er også oplysninger om fødevarens indhold ved forskellige tilberedninger, fx rå, konserveres eller dybfrossen.

Dette afsnit om kost og ernæring er i april 2019 revideret og opfrisket af Cand. Scient i human ernæring Signe Wikstrøm.

Er du vegetar?

En vegetar er en person, som har valgt at udelukke kød, fisk og fjerkræ fra deres kost, men som typisk spiser æg og mejeriprodukter. Hvis man udelukker æg og mejeriprodukter, er man veganer. Kød, fisk og fjerkræ er gode kilder til proteiner, og når de fjernes fra kosten, er det vigtigt at erstatte med andre proteinkilder. Æg, især æggehvide, er en god kilde til protein og det samme gælder mælk, ost og bælgfrugter.

En vegetarisk kost består ofte af meget frugt og grønt, som indeholder meget kalium. Er du nyresyg med kaliumbegrænsninger, skal du derfor være opmærksom på dette. Du kan læse mere om hvordan du begrænser indtaget af kalium i Nyreforeningens information om kalium.

Nyresyg men ikke i dialyse

For en nyresyg, som endnu ikke er i dialysebehandling og har en god appetit, kan det i nogle tilfælde være en fordel at spise en vegetarisk kost, hvis man vil undgå for meget protein. Det er vigtigt at få individuel vejledning hos en diætist for at undgå fejlernæring. Du kan læse mere om proteinindtag i stadiet før dialyse i Nyreforeningen information om protein.

Nyresyg i dialyse

Som vegetar og nyresyg i dialyse er der flere ting, man skal være opmærksom på. Først og fremmest skal du have nok energi og protein, og det kræver en god appetit. I en almindelig dialysekost anbefales det blandt andet at få protein fra kød, fisk og fjerkræ, da disse proteinkilder har et lavt fosfatindhold. De alternative proteinkilder, som vegetarer spiser, har ofte et højere indhold af fosfat, og det kan derfor være nødvendigt at øge indtaget af fosfatbinder. Spørg din diætist eller andet sundhedsfagligt personale.

Alternative proteinkilder inkluderer bælgfrugter som bønner og linser, men her skal man være opmærksom på indholdet af fosfat og kalium. Tørrede bønner og linser indeholder mere fosfat end kød, fisk og fjerkræ, men der er til gengæld en dårligere tarm-optagelse af fosfat fra bælgfrugterne. Indholdet af fosfat og kalium er højere i bønner end i linser, og linser er derfor mere velegnede. Æg kan også bruges som kilde til protein, men her skal du være opmærksom på, at æggeblomme indeholder meget mere fosfat end æggehvide.

Det kan være en god ide at begynde at spise fisk, når du starter i dialyse og er vegetar, på den måde bliver det nemmere at dække proteinbehovet uden et for højt indtag af kalium og fosfat. I tabel 1 kan du se en oversigt over nogle af de førnævnte fødevarer og deres indhold af protein, kalium og fosfat.

Klik her for at downloade og printe hele afsnittet om at vre nyresyg og vegetar samt en tabel over indhold af fosfat og kalium i proteinrige fødevarer.

Læs diætisternes råd til et liv med nyresygdom og vegetarisk mad.

Se også en ny vegetarisk kogebog målrettet mennesker med nedsat nyrefunktion før dialyse. Klik her!

Mange forhold spiller ind på, hvordan den rigtige diæt bør sammensættes til netop dig. Derfor bør du altid søge råd og vejledning hos en klinisk diætist. Spørg på din afdeling hvordan du kommer i kontakt med hospitalets diætist.

Har du nyresten?

Læs diætisternes råd til diæt ved forskellige former for nyresten.

Energi ved manglende appetit og vægttab

Energi i mad måles i kalorier (kcal) eller i kilojoule (KJ) og angives oftest pr 100g af fødevaren. En høj mængde energi i en fødevare er ikke ens betydende med, at den medfører meget mæthed, det har noget at gøre med mængde af protein og fibre. Derfor er det vigtigt at være bevidst omkring indholdet af kalorier i den mad du spiser.

Uanset om du ønsker at øge, mindske eller vedligeholde din vægt, bør du tage hensyn til øvrige anbefalinger omkring fosfat- og kaliumrestriktioner.

Småtspisende og vægtøgning

Som nyresyg i dialyse er det ikke unormalt at opleve perioder med mindsket appetit. I denne periode kan man opleve at blive vejledt til at spise flere fede mejeriprodukter og andre fødevarer, som man normalt ikke spiser som dialysepatient. Det gør man for at undgå uhensigtsmæssigt vægttab. Det er muligt at der i denne periode indtages mere fosfat end normalt og ikke nok vitaminer fra grønt, men det kan der rettes op på, når man får appetitten tilbage. Et uhensigtsmæssigt vægttab kan have stor betydning for dit generelle velbefindende, især hvis du i forvejen er normal eller undervægtig.

Hvis du ønsker at tage på i vægt eller er småtspisende og bange for at tabe dig uhensigtsmæssigt, bør du få en samtale med en diætist.

Kalorierige fødevarer og hyppige måltider – Det er en god ide at spise kalorierige fødevarer uden for mange fibre. Det gør, at du kan spise større portioner og flere måltider i løbet af dagen. Gode kilder til energi er brød, kartofler, ris og pasta og hvis appetitten er nedsat, er fedtrige fødevarer og sukker gode kilder.

Få dækket proteinbehovet – Det er ligeledes vigtigt, at du får nok protein, da det er nødvendigt for vedligeholdelse af muskler og immunforsvar. Proteindrikke rige på både energi og protein kan bruges som supplement til en energirig kost, men bør ikke erstatte hovedmåltider.

Spar på kalorielette og mættende fødevarer – Hvis din appetit er lille, er det en god ide at minimere indtaget af blandt andet grøntsager. De har et lavt indhold af kalorier og mætter meget, hvilket giver mindre plads til de kalorietunge fødevarer.

Vægttab under dialyse

Vægttab under dialyse bør kun ske efter aftale med din læge, diætist eller andet sundhedspersonale. Hvis du er blevet anbefalet at gå ned i vægt under dialysebehandling, bør du få en individuel vejledning med en diætist. Der er nogle fokuspunkter, du skal være opmærksom på.

Få dækket proteinbehovet – Når man taber sig, taber man ikke kun fedtmasse, men også muskelmasse, hvilket kan mindskes, hvis man får tilstrækkeligt med protein. Det vil typisk være gennem kød og fisk.

Minimer energiindtaget – Indtaget af kulhydratrige fødevarer som brød, frugt og søde sager skal minimeres. Derudover bør du skære ned på indtag af fedtholdige fødevarer, forarbejdede fødevarer og fastfood.

Få en god mæthedsfornemmelse – For at få en god mæthedsfornemmelse ved hvert måltid kan du spise flere grøntsager. Husk at være opmærksom på indholdet af kalium i grøntsager og frugt. Læs mere i nyreforeningens information om kalium.

Læs, download og / eller print dette afsnit om energi ved manglende appetit og vægttab ved at klikke her.

Læs om

Kalium
Fosfat
Protein
Væskebalance
Nyresyg med diabetes
Salt
Opskrifter

Kalium

Hvad er kalium?

Kalium er et mineral, som er nødvendig for optimal nerve- og muskelfunktion. Idet hjertet er en stor muskel, betyder det, at kalium er med til at opretholde en normal hjertefunktion. En øget koncentration af kalium kan ligeledes sænke blodtrykket.

Grunden til at nyrepatienter anbefales at holde øje med deres indtag af kalium er, at nyrernes evne til at udskille kalium sænkes, når nyrefunktionen falder. Under optimale forhold kan nyrerne registrere hvor meget kalium, der bør udskilles via urinen og hvor meget, kroppen skal beholde for at fungere optimalt. Kalium udskilles kun gennem urinen, og det er derfor ikke muligt at komme af med overskydende kalium i blodet, hvis nyrerne ikke fungerer. Derfor er det nødvendigt at få dialyse, hvis man har høje mængder af kalium i blodet.

Øget kalium i blodet (hyperkaliæmi) er særligt udtalt hos mennesker i dialysebehandling, grundet ophobning af kalium mellem behandlinger. Der er dog andre faktorer, som har indflydelse på kaliumindholdet i blodet f.eks. visse former for medicin og diabetes. Henvend dig til din læge hvis du har spørgsmål til dette.

Kalium i kosten

Kalium forekommer naturligt som kaliumsalte i de fleste af vores fødevarer, særligt i frugt og juice, grøntsager, kartofler og fiberrige kornprodukter. Kaliumindholdet er også højt i bl.a. chokolade, nødder og tørret frugt.

På næste side ses eksempler på nogle af de mest almindelige fødevarer, som du skal være opmærksom, hvis du ønsker at mindske kaliumindtaget. Hvis du er i tvivl om kaliumindholdet i en given fødevare, kan du tjekke det på DTU Fødevareinstituts hjemmeside over indholdet af nærringsstoffer i diverse råvare: https://frida.fooddata.dk/food/lists/alphabetic. For at finde indholdet af kalium, kig under kategorien ’Mineraler og uorganisk’ – Kalium, K.

Klik her for at se en tabel over nogle af de mest kaliumholdige fødevarer.

Tips og tricks til at reducere kalium i kosten

Det er ikke muligt helt at undgå kalium i kosten, da det er til stede i de fleste fødevarer. Derudover indeholder fødevaregrupper, som er rige på kalium, vigtige fibre og vitaminer. Herunder er listet tips og tricks til at reducere mængden af kalium i kosten.

Spis stadig frugt og grønt

Grøntsager og frugter er rige på vitaminer og fibre, som er vigtige for kroppen og fordøjelse. Derfor skal du ikke udelukke denne fødevaregruppe fra din kost men i stedet spise med omtanke. Det kan du gøre ved at vælge de grøntsager og frugter, som har et lavt indhold af kalium og ved at koge grøntsagerne (se næste afsnit). Der er to tommelfingerregler, som kan følges for at undgå for højt indtag af kalium gennem frugt og grønt:

  • 100 g. frisk frugt dagligt eller 200 g. frugt fra dåse uden lage
  • 100 g. rå grøntsager dagligt

Kog grøntsagerne

Kogte grøntsager kan spises ubegrænset, når blot de tilberedes så en stor del af kaliumindholdet fjernes. Det gør du ved at skrælle og udskære grøntsagerne i mindre stykker. Herefter koges de i rigeligt vand. Det er vigtigt at grøntsagerne koges og ikke dampes eller bages i ovnen. Det er vandet, som grøntsagerne koges i, der ’hiver’ kalium ud af dem. Det er en fordel at skrælle og skære grøntsagerne, så overfalden på grøntsagen bliver større, hvilket øge udskillelsen af kalium. Kogning med salt reducerer desuden kaliumindholdet yderligere.

Erstat kartoflerne

Pasta og ris har et noget lavere kaliumindhold end kartofler, og er derfor gode at bruge som erstatning. Ernæringsmæssigt er de også værdifulde. Ønsker du alligevel at spise kartofler, skal du huske at skrælle og koge dem som nævnt tidligere.

Download dette afsnit om kalium ved at klikke her

Fosfat / fosfor

Hvad er fosfat?

Fosfat er et af de vigtigste mineraler i kroppen og bidrager blandt andet til stærke knogler og tænder. Hele 87 procent af kroppens fosfat findes i knoglerne, men der er også en andel, som er i blodet, hvilket er grunden til, at vi kan måle fosfat ved en enkelt blodprøve.

Koncentrationen af fosfat i blodet kaldes serum fosfat og må ikke være højere end 1,88 mmol/l. Serum fosfat afspejler, om der er balance mellem indtaget af fosfat fra kosten og udskillelsen af fosfat gennem urinen. Indtages mere fosfat end der udskilles, vil mængden af fosfat i blodet stige. Bliver mængden af fosfat i blodet for høj, er der risiko for afkalkning af knoglerne samt forkalkning af blodåre og led. Risikoen for at mængden af fosfat i blodet er for lille er mere sjælden og ses primært i forbindelse med dialyse, hvor fosfat fjernes under behandlingen.

Grunden til at nyrepatienter anbefales at holde øje med deres indtag af fosfat er, at nyrernes evne til at udskille fosfat sænkes, når nyrernes funktion falder. Under optimale forhold kan nyrerne regulere hvor meget fosfat, der bør udskilles via urinen, og hvor meget kroppen skal beholde for at fungere optimalt. Fosfat udskilles kun gennem urinen, og det er derfor ikke muligt at komme af med overskydende fosfat i blodet, hvis nyrerne ikke fungerer.

Hvad er forskellen på fosfor og fosfat?

Fosfor og fosfat er betegnelsen for det samme mineral, men med forskellige kemiske egenskaber. For nemheds skyld omtales mineralet ofte som fosfat, uanset om der er tale om mineralet i fødevarer eller kroppen. Fosfat vil også blive brugt som den generelle betegnelse her, men for at præcisere forskellen omtales mineralet i fødevarer som fosfor, mens fosfat er betegnelsen i kroppen. Hvis du som nyrepatient er blevet anbefalet at sænke indtaget af fosfat, er det reelt fosfor, der er tale om.

Fosfat i kosten

For at undgå en forhøjet mængde fosfat i blodet kan indtag af mineralet begrænses via kosten, men det kan ikke undgås. Det anbefales, at du i samarbejde med en diætist får tilpasset din kost, så dit indtag af fosfat mindskes mest optimalt. Der bør blandt andet være fokus på, at dit proteinbehov stadig dækkes. Det skyldes, at fosfat er til stede i f.eks. mejeriprodukter og kød, som er proteinrige fødevarer. Udover mejeriprodukter og kød er fosfat også til stede i store mængder i nødder og en mindre del i mælkechokolade. Det er desuden vigtigt at være opmærksom på, at der ofte er mejeriprodukter i forarbejdede fødevarer og færdigretter.

Hvis du er i tvivl om indholdet af fosfat i en fødevare, kan du benytte DTU Fødevareinstituts hjemmeside over indholdet af nærringsstoffer i diverse råvarer:

https://frida.fooddata.dk/food/lists/alphabetic

For at finde indholdet af fosfat kig under kategorien ’Mineraler og uorganisk’ – Fosfor, P.

Mejeriprodukter

Komælk indeholder omkring 100mg fosfat pr 100g. Alternativer som soyadrik, risdrik osv.  indeholder mindre fosfat, og kan derfor erstatte almindelige komælk, hvis lysten til mælk melder sig.

Klik her for at se en tabel over Fosfatindhold i mejeriprodukter samt alternative mælkedrikke

 En nordisk diæt uden fosfatbegrænsninger indeholder 1560-1940 mg/dg, men en dialysepatient med fosfatbegrænset kost anbefales et indtag mellem 800-1000mg/dg. Spises 5 skiver ost dagligt, kan indtaget af fosfat allerede være oppe på 600mg. Skæreoste og faste oste kan derfor erstattes med bløde oste, som har et lavere indhold af fosfat.

Brød

Fosfatindholdet i brød kan være højt, og det er derfor vigtigt at være opmærksom på hvilket brød, du spiser. Indholdet i brød varierer alt efter hvor meget af kornet, der indgår i det brugte mel. Fosfat er til stede i korns skaldel, og i fuldkornsmel indgår skaldelen i melet. Modsat er almindeligt hvedemel uden skaldele og har dermed et lavere fosfatindhold end fuldkornsmel. I Tabel 2 er en oversigt over mængden af fosfat i forskellige typer brød. Brødet kategoriseres efter hvor stor en mængde, der kan indtages ift. indholdet af fosfat.

Klik her for at se en tabel over fosfatindhold i brød, kiks og knækbrød

Proteinrige fødevarer

Der findes mange kilder til protein, som har forskelligt indhold af fosfat. For at sænke indtaget af fosfat men stadig få opfyldt proteinbehovet, kan du vælge de fødevarer, som har mindst fosfat pr 100g. Indholdet i mejeriprodukter kan du finde i de øvrige tabeller.

Klik her for at se en tabe over indhold af fosfat i proteinrige fødevarer

 Fosfatbindere

For mange er det ikke tilstrækkeligt med en fosfatbegrænset diæt, og det er nødvendigt at supplere med fosfatbindere. Fosfatbindere er sammensat af forskellige mineraler og har til formål at mindske optaget af fosfat fra kosten. Det sker ved, at fosfatbindere binder fosfat i tarmen og forhindre, at mineralet optages fra tarmen til blodet og i stedet udskilles via afføringen. Tabletterne skal tages i forbindelse med måltider og kan ikke erstatte behovet for en fosfatbegrænsende diæt.

Der findes fosfatbindere med og uden calcium. Hvis du indtager fosfatbindere med calcium, må dit indtag af calcium max være 2000mg grundet en øget risiko for forkalkninger af de store blodkar samt hjertet ved længere tids indtag af denne type fosfatbindere. Indholdet af calcium i fosfatbindere varierer meget alt efter typen og antallet af tabletter doseret. Det anbefales, at du kontakter sundhedspersonalet, hvis du har spørgsmål til indholdet af calcium i de fosfatbindere, du indtager.

Klik her for at downloade eller printe dette afsnit om fosfat/fosfor

Protein

Væskebalance

Kroppen består af 50-75 procent vand afhængig af køn, alder og fordeling af fedt- og muskelvæv. Muskelvæv indeholder mere væske end fedtvæv, derfor har mænd typisk en større mængde væske i kroppen end kvinder. Det betyder også, at mængden af væske i kroppen falder med alderen i takt med, at muskelmassen bliver mindre.

Det er vigtigt, at der er ligevægt mellem mængden af væske, som indtages og udskilles. Udskillelse sker primært gennem urinproduktionen, og derfor er der risiko for ubalance i væskeregnskabet, når nyrefunktionen falder. For at undgå ubalance bør indtaget af væske monitoreres

Både et overskud og underskud af væske i kroppen kan give problemer, og det samme gælder store udsving i væskebalancen. Et stort væskeoverskud kræver et stort væsketræk under dialyse, hvilket først og fremmest kan betyde længere dialysebehandling, men også utilpashed som blodtryksproblemer og øget tørst. Det er derfor vigtigt at lære at styre væskebalancen, selvom det kan være svært.

Klik her for at downloade afsnittet om protein – herunder tabel over indholdet af protein, fosfat og kalium i diverse proteinrige fødevarer

Væskeregnskabet

Som tommelfingerregel gælder, at du kan drikke 700 ml væske + den daglige vandladning. Dvs. hvis din vandladningen er 200 ml om dagen, så må du drikke 200 ml + 700 ml = 900 ml om dagen.

Ved feber, diarré, kraftig vanddrivende behandling mv. skal du drikke en smule mere end normalt for at kompensere for det øgede tab. Hvis dette er tilfældet, bør du tale med en læge.

Tips og tricks til at hold styr på væskebalancen

Afmål det du drikker

  • Sæt en kande med afmålt vand i køleskabet
  • På køkkenbordet kan du have en kande med afmålt mængde vand stående. Hver gang du drikker, hælder du den samme mængde vand fra kanden, og dermed har du en god kontrol af, hvor meget du drikker
  • Brug den samme kop eller glas som målebæger og skriv op hver gang du drikker

Andre gode råd

  • Drikke af små glas frem for store glas
  • Sut på isterninger i stedet for at drikke vand (1 isterning = 15 ml væske)
  • Drik vand med citron- eller appelsinskiver for at slukketørsten bedre
  • Lav knust is og overhæld med saftevand (slush ice maskiner til hjemmebrug kan købes i isenkramforretninger)
  • Skyl piller ned med væske du indtager til måltider
  • Spar på saltet

Husk at inkludere nedenstående i regnskabet udover vand:

  • Isterninger
  • Mælk
  • Øl, vin og spiritus
  • Saft, juice og sodavand
  • Kaffe og te
  • Suppe

Tørst

Der er forskellige ting du kan gøre for at reducere din tørst og øge din spytproduktion.

Reducere tørst Fremmer spytproduktion
Kaffe og alkoholiske drikke

Sukkerholdige drikke såsom juice, sodavand, iste og saft

Salt og stærk krydret mad, anvend i stedet friske og tørrede krydderurter

Vingummi, bolsjer, lakridskonfekt og kager

Tyggegummi uden sukker – tyg tyggegummi i korte intervaller for optimal effekt

Syrlige frugtdrops

Syrlig frugt

Pebermyntepastiller

Download eller print hele dette afsnit om Tørst og væskebalance ved at klikke her

Salt

Den danske befolkning indtager gennemsnitligt 7-1 0g salt om dagen, hvilket er højere end de anbefalede 6g om dagen for raske voksne. For meget salt kan medføre flere bivirkninger som øget tørst, ophobning af vand i kroppen og påvirket blodtryk. Derfor er det en god ide at spare på saltet, hvis du har forhøjet blodtryk eller er i væskerestriktion. En saltfattig kost ligger på 4-6g salt pr dag.

Når du er nyresyg, hæmmes evnen til at udskille salt via urinen i takt med, at nyrefunktionen falder. Salt udskilles primært via nyrerne, men små mængder mistes også gennem sved og afføring. Denne andel kan dog ikke kompensere for den nedsatte nyrefunktion. Derfor er det nødvendigt at reducere mængden af salt i kosten for at undgå, at det ophober sig i kroppen.

Salt i maden

Den primære kilde til salt i en gennemsnitlig nordisk kost er gennem forarbejdede fødevarer som brød, pålæg og ost samt kød- og fiskeprodukter. Kun 10-20% af saltindtaget kommer fra tilsætning af salt under madlavning eller ved middagsbordet. Hvis du vil nedsætte dit saltindtag, bør du derfor holde øje med indholdet af salt i de almindelige fødevarer, du køber. Det gør du ved at læse fødevarernes varedeklaration, hvor salt typiske er angivet i g/100g. Det er derudover en god ide at bage saltfattigt brød selv.

Fødevarer du bør undgå i en saltfattig kost

  • Chips, popkorn, saltede nødder osv.
  • Salt lakrids
  • Færdigretter og fastfood
  • Pålæg
  • Salterstatninger
  • Kartofler og grøntsager på glas/dåse
  • Læskedrikke, sportsdrikke og beriget mineralvand
  • Begrænse indtaget af ost

Tips og tricks til at reducere dit saltindtag

  • Fjern saltkværnen fra spisebordet
  • Vær opmærksom på varedeklarationen
  • Bag selv og begræns brugen af salt i bagværket
  • Brug middagsrester som pålæg
  • Brug usaltede krydderiblandinger eller friske krydderurter

Hæng i. Det kræver tilvænning at vænne sig til at saltfattig kost, men det er muligt!

Download eller print hele dette afsnit om salt ved at klikke her
h2 id=”diabetes”>Nyresyg med diabetes

Som nyresyg med diabetes skal man tage hensyn til både kostanbefalinger for diabetikere og nyresyge. Det betyder blandt andet et ændret fokus på grøntsager og fuldkornsprodukter. Nogle af de vigtigste ting at tænke på, når man går fra diabeteskost til diabetes/nyre-kost, er fosfat- og kaliumbegrænsninger, proteinindtag samt væskeindtag. Øvrige anbefalinger om diabeteskost, som ikke er nævnt her, bør følges som vanligt.

Det anbefales, at du snakker med en diætist og får individuel vejledning, inden du laver ændringer i din kost.

Fuldkorn

Diabetikere anbefales at vælge fuldkornsprodukter, fordi kostfibre har en positiv indvirkning på blodsukkeret og fedtstofferne i blodet. Mange nyresyge anbefales at skære ned på indtaget af fosfat, og det betyder et begrænset indtag af blandt andet fuldkornsbrød. Det er desuden muligt for nogle nyresyge, som anbefales en fosfatbegrænset kost, at få ordineret fosfatbindere. Du kan læse mere om fosfat og brugen af fosfatbindere i nyreforeningens information om fosfat/fosfor.

Mejeriprodukter

Mælk og ost er fødevarer, som er rige på fosfat, men der er stor forskel på indholdet af fosfat i forskellige oste. Det er derfor muligt at finde alternativer, som kan indgå i en kaliumbegrænset-kost. Derudover findes der alternativer til mælk, som har et lavere indhold af fosfat. Læs mere om dette i nyreforeningens information om fosfat/fosfor

Frugt, grønt og kartofler

Diabetikere anbefales at spise 600 gram grønt om dagen og gerne grove grøntsager som kål, broccoli og bønner, men når du er nyresyg, skal du tænke over hvilke grøntsager, du spiser. Frugt og grønt indeholder nemlig kalium, som ligesom fosfat ophober sig i blodet, når det ikke kan udskilles via nyrerne og urinen. Særligt kål og broccoli indeholder meget kalium, men niveauet kan sænkes ved tilberedning. Det samme gælder for kartofler. Du kan læse mere om frugt, grønt og kartofler i nyreforeningens information om kalium.

Væskeindtag

Urinproduktionen hos dialysepatienter er nedsat eller ophørt, hvilket betyder, at der sker en væskeophobning i kroppen mellem dialysebehandlinger. Derfor anbefales det, at dialysepatienter dagligt drikker 700ml + urinproduktion. Indtager man mere væske, er der risiko for øget blodtryk, væske i benene samt længere dialysebehandling. Du kan læse mere om dette i nyreforeningens information om væskeindtag og tørst.

Proteinbehov

Er du i dialyse, har du et større behov for protein, og protein bør derfor indgå i alle dagens måltider. Protein er med til at opbygge og vedligeholde muskelmasse samt bekæmpe infektioner, og det er derfor rigtig vigtigt at få protein nok, når man er i dialyse. Kød, fjerkræ og fisk er gode kilder til proteiner, når man er i dialyse, fordi indholdet af fosfat er lavt i forhold til indholdet i proteinrige bælgfrugter. Æg er også en god kilde, men her skal man være opmærksom på, at æggeblommen er rig på fosfat, mens æggehviden indeholder meget mindre. Derfor er det bedst at spise æggehvide frem for hele ægget. Du kan læse mere om proteinbehov i Nyreforeningen information om protein.

Klik her for at læse og / eller printe hele afsnittet om nyresyg med diabetes

Opskrifter

Nyreforeningen har udgivet en kogebog med masser af kostinformation og to opskriftssamlinger specielt udviklet til nyresyges diæt. Bogen hedder Mad der smager, og du kan være heldig at låne bogen på biblioteket.

I bogen kan du desuden læse vigtig kostinformation om:

  • Brød og fosfat
  • Mælk og fosfat og kalium
  • Alternativer til mælk
  • Kalium
  • Tørst og væskebalance
  • Salt
  • Morgenmad
  • Frokost og madpakken
  • Aftensmad
  • Mellemmåltider
  • Protein og energi
  • Småtspisende
  • Fedtstoffer
  • Fisk, fedt og forebyggelse
  • Sommermad
  • Høsttid
  • Julemad
  • Vegetarmad
  • Mad fra varme lande
  • At spise ude
  • Kostbehandling af forstoppelse
  • Diabetes- og dialysediæt

Er du vegetar, så se diætisternes forslag til vegetariske retter.

Find tips til julemaden og inspiration til julekager og -slik.

God fornøjelse med madlavningen!

Vegetarisk kogebog til nyresyge før dialyse

‘Hverdagsretterne’ er appetitlig og inspirerende kogebog målrettet mennesker med nedsat nyrefunktion før dialyse. Bogen indeholder 45 nemme og velsmagende retter, og den er vegetarisk med fokus på et lavt indhold af protein, salt, kalium og fosfat, som oplyses for hver ret.

Du kan købe kogebogen i en smuk og praktisk papirudgave ved at klikke her.