Hæmodialyse

Ved hæmodialyse renses blodet ved at blive pumpet fra kroppen og gennem et filter. Det sker via et lukket slangesystem. Efter filteret sendes blodet renset tilbage til kroppen. Filteret er en lille plastikcylinder fyldt med mange tynde og hule fibre. Blodet løber inde i fibrene, og på fibrenes yderside gennemskylles filteret med helt rent vand blandet med salte som dem, du har i kroppen. Denne blanding kaldes dialysat eller dialysevæske. Fibrene er lavet af en halvgennemtrængelig membran, der tillader salte og affaldsstoffer i blodet at passere ud i dialysevæsken og samtidig tilbageholder de røde blodlegemer og mange andre værdifulde stoffer i blodet.

Man benytter sig at det, der kaldes diffusion, hvor stoffer opløst i vand bevæger sig fra det sted, hvor koncentrationen er høj til et sted, hvor koncentrationen er lav. Der findes andre, mere avancerede dialyseformer, hvor man benytter sig af negativt tryk i filteret, disse kaldes bl.a. hæmofiltration og hæmodiafiltration. De forskellige hæmodialysemetoder er stort set ligeværdige, men den enkelte person kan have glæde af én metode frem for en anden. Spørg i din afdeling, hvis du vil vide mere om hæmofiltration og hæmodiafiltration. Det er ikke alle dialyseafdelinger, der tilbyder disse dialysemetoder.

Dialysemaskinen

Dialysekonsollen er den maskine, der styrer blodstrømmen gennem filtret. Den styrer også hvor meget og hvor hurtigt du skal af med overskydende væske. Og den styrer hvor hurtigt blodet strømmer gennem filteret. Maskinen har alarmer for blandt andet luft i systemet, blodlækage i filteret og for højt/ lavt tryk i slangerne. Dialysemaskinen er elektronisk og rummer flere muligheder for til-pasning af dialyserne til netop dig. F.eks. kan væsketrækket og koncentrationen af salt i dialysevandet reguleres, så du får færrest mulige gener ved at få trukket den overskydende væske fra kroppen.

Filteret er helt afgørende for at du kommer af med affaldsstoffer i blodet. Men maskinen sørger for at det sker på en forsvarlig måde, så dit hjerte ikke bliver overbelastet og så dit blodtryk ikke falder eller stiger for drastisk.

Karadgang

Hæmodialyse kræver, at der etableres en adgang til blodbanen. Der findes forskellige former for adgangsveje.

  • En A-V fistel er en blodåre, der udvikles ved, at man forbinder en pulsåre (arterie) med en blodåre (vene) i armen. Den laves ved en mindre operation – typisk i lokal-bedøvelse. Efter operationen vil der løbe en større mængde blod igennem blodåren og denne vil, i løbet af 4-8 uger, blive til et tykkere kar, som kan tåle, at man stikker i det flere gange om ugen.
  • En graft er et stykke kunstmateriale, der indsættes mellem en pulsåre (arterie) og en blodåre (vene) i armen. Dette stykke kunstmateriale fungerer som og ligner en blodåre. Denne operation laves typisk i fuld narkose, og der skal gå ca. 3 uger, før der må stikkes i den.
  • Et kateter er et tyndt blødt plastikrør, der lægges i en stor vene på halsen (akutkateter) eller ved kravebenet (permanentkateter). Kateteret sys fast på huden, så det ikke glider ud. Permanentkateteret vil i løbet af 4-6 uger vokse fast, hvorefter trådene fjernes. Et dialysekateter har to frie ender, kaldet ”kateterben”, udenfor huden. Kateterbenene sluttes til½ dialyseslangerne under dialysebehandlingen. Kateteret kan anvendes straks efter anlæggelsen, men holdbarheden er begrænset, så kateteret skal skiftes efter et par år eller hvis det ikke fungerer tilfredsstillende.

Dialyserer du via en A-V fistel eller en graft, skal du have anlagt to nåle ved hver dialyse. En arterienål, der fører det urensede blod til dialysemaskinen og en venenål, der fører det rensede blod tilbage til kroppen. Efter hver dialysebehandling fjernes nålene, og der holdes nogle minutter på hullerne, så disse ”lukkes”. Der forbindes med plaster, som kan fjernes dagen efter.

Der er lavere risiko for infektion i blodbanen, når man dialyserer via en A-V fistel eller en graft sammenlignet med dialyse på et kateter. Derfor foretrækker de fleste hospitaler og patienter at dialysere via enten en A-V fistel eller en graft fremfor et kateter.