En ny biobank, Dansk NefroBiobank, med vævs- urin- og blodprøver fra danske nyrepatienter er under opbygning. Biobanken vil fremover give langt bedre muligheder for forskning i nyresygdomme og bedre individuel behandling af nyrepatienter. Derudover forventes den at medvirke til, at en række nye nyrepatienter kan undgå den invasive nyrebiopsi. Nyreforeningens Forskningsfond støttede i 2024 projektet med et forskningslegat.
”Det er et meget vigtigt område, hvor vi virkelig kan gøre en forskel for den enkelte og samtidigt kan lave nogle spændende forskningsprojekter, der vil kunne gøre en forskel for nyrepatienter i fremtiden. Det er det der har drevet os i det her arbejde med at skabe Dansk NefroBiobank”.
Sådan siger Ditte Hansen, overlæge og klinisk professor på Afdeling for Nyresygdomme på Herlev Hospital om Nefrologisk Selskabs motivation for at udarbejde forslaget om oprettelsen af biobanken, og forklarer nærmere:
”Vi bliver bedre og bedre til at undersøge nyrevæv og samtidigt er der en stor udvikling i opdagelsen af nye markører for nyresygdom og behandlingsrespons i blodet. Når vi indsamler nyrevæv, urin- og blodprøver får vi mulighed for i endnu højere grad at undersøge forskellige markørers sammenhæng med nyresygdom. Det kan betyde meget, både for diagnostik og behandling af den enkelte patient og for patientgrupper.”
Den flydende biopsi – markører i blodet sladrer om sygdom og behandling
Størstedelen af de voksne patienter, hvor man mistænker en nyresygdom, må i dag igennem en nyrebiopsi, hvor man stikker i nyren og udtager væv, for at nyresygdommen kan diagnosticeres præcist.
Det er et invasivt indgreb, som både medfører ubehag og risiko for komplikationer samt et vist tidsforbrug. Men biomarkører i blodet kan i fremtiden være vejen til diagnosticering af flere og flere nyresygdomme således, at den invasive nyrebiopsi kan undgås.
Biomarkører er stoffer i blodet, som man, gennem forskning, har fastslået er til stede ved en specifik sygdom. Det gælder fx ved nyresygdommen membranøs glomerulonefritis, som i dag kan konstateres, når der findes PLA2R- antistoffer i blodet. Og den form for diagnostisering bliver der bedre og bedre mulighed for.
Forskning og patientfordele går hånd i hånd
”Vores viden om – og opdagelse af – nye biomarkører er i rivende udvikling. Det vil sige, at man begynder at kunne bruge biomarkører mere og mere til at kunne diagnosticere sygdomme men også til at overvåge effekten af forskellige behandlinger, så vi fra starten kan give den optimale behandling,” fortæller Ditte Hansen.
Som det er nu, må patienter ofte afprøve flere forskellige typer behandling, før den rette findes, og det vil være en kæmpe fordel, at man fra starten ved, hvilken behandling der vil hjælpe dem bedst. Biobanken muliggør den forskning der skal til for at tilvejebringe denne viden.
Udover at hjælpe den enkelte patient kan biobanken også blive til gavn for grupper af patienter med samme nyresygdom.
“Vi kan bruge den til at identificere mønstre i større patientgrupper. Hvis vi for eksempel vil undersøge en specifik nyresygdom, kan vi gå tilbage i materialet og se, om der er en fælles markør i blodet. Det vil kunne føre til nye diagnostiske metoder og behandlinger.”
Samtidig sikrer biobanken, at tidligere indsamlet materiale kan testes med nye biomarkører og med eventuelt nye metoder, der udvikles i fremtiden.
Dansk NefroBiobank nyder godt af strukturen for eksisterende biobanker
Kliniske biobanker som den nye Dansk NefroBiobank findes allerede inden for andre sygdomsområder, som for eksempel cancerområdet, forklarer Ditte Hansen:
“Når en patient får en cancerdiagnose og får taget en biopsi, bliver vævet gemt i en biobank. Senere kan det tages op igen for at undersøge markører i vævet. Det er det samme vi nu også vil gøre inden for nyresygdomme, og der nyder vi godt af, at der allerede eksisterer en struktur for biobanker, som vi kan koble os på.”
Oprettelsen af biobanken sker i samarbejde med Regionernes Bio- og Genombank og involverer nefrologer og patologer fra hele landet. Hvert år får cirka 1.400 patienter i Danmark foretaget en nyrebiopsi, og det estimeres, at omkring 80 % af disse patienter vil give samtykke til, at deres prøver bliver en del af biobanken.
Dansk NefroBiobank forventes at blive fuldt implementeret i løbet af de næste par år og vil være en vigtig brik i udviklingen af mere præcise og skånsomme diagnostiske metoder og behandling inden for nefrologien.
