Er du nyresyg, og oplever du problemer med at holde vægten? Så er dette forløb til dig!
Nyreforeningen opretter nu et særligt online forløb for dig, der gerne vil tage på i vægt. Forløbet er et pilotprojekt under ledelse af Nyreforeningens diætist Sofie Wendelboe og to klinisk diætiststuderende Stine Nielsen og Frederikke Rovelt.
Vægtøgningsforløbet er for dig, som er i dialyse eller er transplanteret, og som har problemer med at holde vægten.
Onlineforløbet varer i 6 uger og foregår i uge 19 til uge 25. Forløbet tager udgangspunkt i deltagernes enkelte situation, og under forløbet vil du blive en del af et online fællesskab med andre, som også ønsker at tage på i vægt. Du får tilbudt rådgivning om din mad hver uge.
Alt dette får du i vægtøgningsforløbet:
6 ugers online forløb
1 online rådgivningssamtale om ugen
Adgang til lukket Facebook-fællesskab med de andre deltagere
1 ugentlig fagligt oplæg om mad, ernæring og vægtvedligeholdelse/vægtøgning
Mulighed for at få udarbejdet en kostplan
Efter de 6 uger er det tanken, at du har fået værktøjer til at håndtere din vægt og fastholde den.
Er du interesseret? Så send hurtigst muligt en mail til mail@nyre.dk med dit navn og dine kontaktinformationer samt et par linjer om dig selv og din motivation for at deltage i et særligt vægtøgningsforløb. Du skal være medlem af Nyreforeningen for at deltage i forløbet.
OBS. Der er kun 10 pladser på forløbet, så send os hurtigst muligt en mail! Du har fået en plads, når du modtager en bekræftelse på mail.