Jan og Malene

Så modtog Jan og Malene første stik

Jan og Malene

I går blev det både formanden og næstformandens tur til at få første COVID-19 vaccine. I dag er begge to ved godt mod – og status quo er: ingen bivirkninger.

Nu er vaccinen for alvor ved at blive rullet ud blandt nyrepatienter. Det går fremad rundt omkring i de danske kommuner. Jan blev vaccineret i Svendborg – nærmere sagt i et vaccinationscenter i en nedlagt skole, mens Malene kom til i Rigshospitalets vaccinationscenter i opgang 3. Begge to fik Pfizer/BioNTech vaccinen.

Jan og Malene er utrolig glade for, at de nu har fået stikket og beretter om en meget tryg oplevelse. Vaccinationscentrene er utrolig velkoordinerede og holder tidsplanen. De fik nærmest stikket på minuttet: Jan kl. 11.45 og Malene kl. 16.10.

‘Ja tak’ til COVID-19 vaccine

”Jeg tog en endelig beslutning, da jeg i mandags fik tilbudt vaccinen. Jeg havde tidligere en bekymring for afstødning af min transplanterede nyre. Men selvom vaccinen ikke er tilstrækkelig testet på nyrepatienter, er nefrologerne enige om at anbefale COVID-19 vaccinen til nyrepatienter. Jeg har tillid til, at afstødning af min nyre er meget lidt sandsynlig. Lægernes anbefaling og det stigende smittetryg var med til, at jeg tog denne beslutning. Jeg synes man skal lade sig vaccinere og på den måde bidrage til, at smittetrykket ikke stiger ”, fortæller Jan Rishave.

Malene var ikke i tvivl: ”Jeg blev utrolig berørt, da jeg fik tilbud om vaccine. Jeg kunne se lyset for enden af tunellen – lige om lidt er friheden der! Så kan jeg endelig se mine venner igen – måske kan jeg endda snart give dem et kram! Som så mange af vores medlemmer har jeg jo nærmest ikke set nogen i snart et år. Nu kan jeg se en ende på isolationen, og det gør mig bare helt utrolig glad og taknemmelig.”

Både Jan og Malene er transplanterede og tager tre forskellige slags immundæmpende medicin. Der er ikke noget, som står i vejen for en vaccine. Tværtimod er det vurderet, at transplanterede er i så øget risiko, at Malene på 41 år, med en nyre fra 2016, og Jan på 68 år, med en nyre fra 1992, allerede skal vaccineres nu. Efter lægens konkrete vurdering, blev Malene vaccineret på trods af, at hun var i antibiotikabehandling for blærebetændelse.

Sundhedsstyrelsen holder os orienterede

I dag skal både Jan og Malene til møde med Sundhedsstyrelsen. Online selvfølgelig. De skal høre nærmere om vaccinens udrulning og være med til at videregive oplysninger til deres medlemmer.

Begge er glade for, at det i sidste ende er gået så stærkt med udviklingen af vaccinen og at rigtig mange medlemmer i disse dage, lige som dem selv, har fået, eller er på vej til at få, deres første stik.

 

Blodpropper

Lavere risiko for blodpropper ved smitte med COVID-19 end antaget i foråret

BlodpropperTidligere meldinger har lydt, at der er øget risiko for, at COVID-19 patienter – også unge og raske – udvikler blodpropper som følge af smitte med COVID-19.

Nu viser et nyt forskningsprojekt ledet af Aalborg Universitetshospital, at risikoen for blodpropper hos COVID-19 patienter omtrent er den samme, som den er for personer med influenza og for personer, som trods mistanke om COVID-19, er negative.

“Med udgangspunkt i registerdata har vi sammenlignet 30-dages risikoen for at få venøse blodpropper og blødninger blandt personer med COVID-19 i forhold til personer, som er blevet testet negative for COVID-19 samt en ekstern gruppe af influenzapatienter. Resultaterne antyder, at COVID-19 i sig selv ikke nødvendigvis er en betydende risikofaktor for blodpropper “, siger ledende overlæge ved Infektionsmedicinsk Afdeling på Aalborg Universitetshospital, Michael Dalager-Pedersen.

Tallene fra registerundersøgelsen viser, at risikoen for blodpropper generelt er højere hos indlagte patienter.

“Når risikoen for blodpropper stiger hos de hospitalsindlagte patienter, ligger forklaringen sandsynligvis i, at der generelt er en forøget risiko for blodpropper, så snart man meget syg og sengeliggende, får behandling med medicin i blodårerne eller hjælp til at trække vejret fra en respirator”, forklarer Michael Dalager-Pedersen.

Behandling med blodfortyndende middel bør genovervejes

Samtidig er risikoen for alvorlig blødning, som kan være en komplikation af forebyggende blodfortyndende behandling mod blodpropper, sammenlignelig med risikoen for blodpropper. Derfor mener Michael Dalager-Pedersen at behandling med blodfortyndende middel bør genovervejes:

“Der blev hurtigt tegnet et billede af, at covid-19 var forbundet med en meget stor risiko for blodpropper, og at man muligvis skulle være mere aggressiv med forebyggende blodfortyndende behandling ved denne sygdom, end man skal ved andre alvorlige hospitalsindlæggelser. Vi mener med baggrund i vores og andre studier, at der er grund til fortsat at have fokus på at finde den rette balance mellem fordele og risici ved netop sådan en behandling,” siger Michael Dalager-Pedersen.

Læs mere om forskningsprojektet her:

Overraskende dansk forskning: Ingen øget risiko for blodpropper ved covid-19

Lavere risiko for blodpropper ved COVID-19 end tidligere antaget

Vaccination mod COVID-19

Nyrelæger anbefaler vaccine mod COVID-19

Vaccination mod COVID-19

Af Henning Søndergaard

Nyreforeningen deltog i et e-seminar fra den europæiske forening af nyrelæger, EDTA, hvor de holdt nogle oplæg om nyresygdom og COVID-19 vaccinationer baseret på spørgsmål, der var stillet på forhånd. Her er resultatet af det møde.

Eksperter anbefaler hurtig vaccination af personer med nyresygdom

Der er siden foråret 2020 dokumenteret mere end 3000 tilfælde af folk med alvorlig nyresygdom og COVID-19. Af dem var ca. 70% i dialyse og 30% var transplanteret. Dødeligheden blandt dem i dialyse var ca. 25% og blandt transplanterede var den 21%. Dog skal det tilføjes, at langt flere dialysepatienter var gamle, og hvis man regulerer tallene i forhold til alder, så er COVID-19 faktisk mere dødelig blandt transplanterede, end blandt folk i dialyse. Ældre mennesker har flere kroniske sygdomme end unge, og tidligere undersøgelser har vist, at antallet af kroniske sygdomme øger risikoen for at dø ved smitte med COVID-19.

Hvis man sammenligner med andre kroniske sygdomme, så har folk med nyresygdom en højere risiko for alvorlige komplikationer – inkl. død – end f.eks. kronisk hjertesygdom, dårligt kontrolleret diabetes og kroniske lungesygdomme, hvis vi får COVID-19.

Derfor anbefaler alle eksperterne i panelet, både nyrelæger og immunologer, at man bliver vaccineret så hurtigt som muligt, hvis man har nyresygdom. Det er årsagen til, at mange af os modtager invitation til vaccine i disse uger.

Ingen vacciner på markedet er specifikt testet på nyrepatienter endnu. Men der har været nyrepatienter med i gruppen af testpersoner for flere af dem, bl.a. dem der nu rulles ud i Danmark. Det der kan siges med stor sandsynlighed lige nu er, at der tilsyneladende ikke er nogen større risiko for at få vaccinerne for folk med svær nyresygdom, end for andre mennesker.

Milde og almindelige bivirkninger

Risikoen ved ikke at blive vaccineret er langt større end de potentielle bivirkninger, som er påvist ved vaccinerne. Ligesom ved andre vacciner kan man dog få bivirkninger, men det vil være de færreste, som vil mærke noget til det. Blandt bivirkningerne er allergi-lignende symptomer; så hvis man har tendens til allergi, er det smart at oplyse om det, inden man får vaccinen, så der kan blive taget forholdsregler omkring det. Nogle oplever symptomer, som minder om COVID-19 symptomer. Men det er vigtigt at understrege, at man ikke kan udvikle COVID-19 af at få vaccinen. Det gælder for alle vaccinerne, at de ikke indeholder spor af sygdommen, men kun stoffer, der forhindrer sygdommen i at sprede sig i kroppen på den ene eller den anden måde.

Lægerne anbefaler også kraftigt, at man får vaccinen, selvom man har haft COVID-19, da de ikke ved, hvor godt beskyttet man er efter at have haft sygdommen.

Der er heller ikke noget belæg for, at vaccinen skulle give øget risiko for afstødning hos transplanterede generelt. Der kan dog være nogle problemstillinger, hvis man skal til at transplanteres eller man lige er blevet transplanteret. Men dem vil lægerne på sygehuset være opmærksomme på. Kun de kan give den rette vejledning om det.

Vi ved fra andre vacciner, at folk der er i immundæmpende behandling, er mindre beskyttet af vacciner generelt. Det ved vi fra Hepatitis B, influenza og fra lungebetændelsesvacciner. Så eksperterne regner med, at det også gælder for denne vaccine. Man er derfor i gang med at undersøge, om transplanterede eventuelt skal have flere og/eller stærkere vacciner. Men da ingen ved det endnu, er det bedste vi kan gøre, at få den vaccine, der bliver tilbudt af det offentlige, da den stadig dækker langt bedre end ingen vaccine.

Pas på dig selv, selvom du er vaccineret

Alt i alt, vil det være vigtigt for alle med alvorlig nyresygdom at passe ekstra meget på sig selv, da det endnu er alt for tidligt at vide, hvor godt en vaccine vil beskytte os, selv efter vi har fået den. Så selvom vi er nogle af de første i Danmark, som får vaccinen, så er vi ikke sikre på at være særlig godt beskyttet, før alle har fået vaccinen og smittetallet er helt i bund.

Derudover må vi vente på, at lægerne får lavet undersøgelser, som kan fortælle, hvor godt vaccinen dækker for de forskellige grupper med nyresygdom. Men det vil tage både tid og ressourcer, så det er svært at sige noget om, hvor længe der vil gå med det.

I mellemtiden bør vi passe godt på os selv og hinanden og tage vores forholdsregler, når vi bevæger os ud blandt mennesker.

 

vaccination COVID 19

Problemer med at få tid til vaccine?

Vaccination.dkFlere af vores medlemmer oplever, at de er blevet tilbudt vaccine via e-boks eller almindelig brev, men at de ikke kan booke tid til vaccine.

Vi har hørt om tekniske udfordringer i sidste uge og om, at der er kommuner, som er i gang med at oprette et tilstrækkeligt antal vaccinationssteder. Andre steder er der bare ikke er flere ledige tider. Vi har bl.a. hørt om flere medlemmer i region Sjælland, som ikke har kunnet booke en tid.

Regionerne opretter løbende nye tider på vacciner.dk. Antallet af tider hænger sammen med hvor mange vacciner der kommer til Danmark.

Oplever du, at du ikke kan booke en tid, skal du derfor logge ind igen nogle timer senere eller dagen efter.

Alle der er blevet inviteret vil få mulighed for at blive vaccineret i en af de nærmeste uger.

Husk, at du kun kan booke tid til vacciner.dk, hvis du allerede er blevet tilbudt vaccination mod COVID-19 via e-boks eller almindelig brev.

Tage Brinch fik en vaccine

Som at vinde i lotto

Tage Brinch fik en vaccine

De første nyrepatienter er blevet vaccinerede mod COVID-19. En af dem er Tage Brinch, som fik en opringning fra Kolding Nyreambulatorie søndag aften den 3. januar. Tage blev spurgt, om han ville tage imod en COVID-19 vaccine allerede næste formiddag.

Tage var ikke i tvivl. ’Det var som at vinde i lotto! Jeg har ventet på denne dag siden marts måned. I ti måneder har jeg stort set kun set min kone og vores nærmeste to vennepar. Jeg sidder i Sydøstjyllands bestyrelse og vi har aflyst alle arrangementer. Så der sker ikke noget lokalt. Men selv når jeg er vaccineret to gange, vil jeg selvfølgelig fortsætte med at overholde retningslinjerne og holde afstand. Jeg tror der vil gå lang tid før normaliteten er tilbage.’

Dagen efter kom brevet med den officielle invitation i Tages e-boks.

I særlig øget risiko

Kolding sygehus er så småt gået i gang med at vaccinere patienter i særlig øget risiko for et alvorligt forløb ved smitte med COVID-19. Med sine 70 år, en 17 år gammel transplanteret nyre og 52 år med type 1 diabetes, er det blevet vurderet, at Tage tilhører gruppen af personer i særlig øget risiko.

Selve vaccinen foregik i en stor fabrikshal, som er et af de vaccinationscentre, som er blevet oprettet rundt omkring i landet. Sikkerheden var i top, og der var bemanding til at berolige patienter, udføre selve vaccinationen og ambulancer stod klar, skulle en person få et ildebefindende eller reagere overfølsom overfor vaccinen. ’Der var fire sygeplejersker i det rum hvor jeg blev vaccineret. Det hele virkede meget tjekket og det gav tryghed’, fortæller Tage.

I forbindelse med vaccinen blev Tage oplyst, at han godt kunne opleve Corona-lignende symptomer. ’Næste dag kunne jeg virkelig mærke, at kroppen reagerede på vaccinen. Jeg fik ikke feber eller hoste, men fik en ubehagelig følelse i kroppen. Jeg følte mig skvattet, sådan mandeinfluenza-agtigt. Det forsvandt dog hen under aftenen.’

Tage regner med, at han vil få stik nr. 2. inden for de næste 3 uger. Ca. 4 uger efter 2. stik vil Tage blive indkaldt af Nyreambulatoriet. For man vil holde øje med, om hans krop har produceret antistoffer mod COVID-19.

’Det er så godt, at der bliver fulgt op! Så ved jeg, om vaccinen har den ønskede effekt’, siger Tage.

Du bliver kontaktet når det er din tur

Sundhedsstyrelsen forventer, at alle personer med sygdomme eller tilstande, der giver en øget risiko for et alvorligt forløb med COVID-19, bliver vaccineret inden for en kort periode (forventeligt foråret 2021).

Lige nu er der rigtig travlt hos lægerne. Sundhedspersonalet gør hvad de kan for, at befolkningen får tilbudt en vaccine så hurtigt som muligt. Idet der på nuværende tidspunkt ikke er nok vacciner til alle, er det patienter i særlig øget risiko, som prioriteres som de første.

Du skal derfor ikke ringe til din læge eller dit sygehus. Du bliver kontaktet lige så snart det er din tur. På vores hjemmeside kan du læse mere om personer i særlig øget risiko og hvordan du bliver informeret, når det er din tur til at blive vaccineret: Corona – Nyreforeningen

 

Fritaget fra mundbind eller visir

Fritaget for mundbind/visir

Nogle personer kan ikke bruge mundbind – og det er ikke altid synligt hvorfor

Fritaget fra mundbind og visirFritaget fra mundbind eller visir

Med et nyt badge bliver det fremover muligt at vise, at man har en sygdom eller tilstand, der gør, at man er fritaget fra kravet om at bruge mundbind eller visir.

For de fleste af os er det et krav, at vi skal bruge mundbind eller visir i den kollektive trafik, på restauranter og i butikker som et af mange værktøjer til at forebygge smitte med ny coronavirus.

Men der er nogle personer, der ikke kan bruge mundbind eller visir, fordi de har en sygdom eller tilstand, der kan give betydeligt ubehag, vejrtrækningsbesvær eller påvirke deres funktionsevne ved brug. Det kan fx være borgere med astma, angst eller lungesygdommen KOL.

Derfor har Sundhedsstyrelsen sammen med en række patient- og handicaporganisationer udviklet et badge, som man kan bære for at signalere synligt, at man er fritaget fra kravet.
”Det har været et ønske fra både borgere og flere patientorganisationer, at man skal kunne signalere, at man er fritaget fra at bruge mundbind eller visir. Der har været situationer fx i supermarkeder, hvor borgere er blevet set skævt til eller afkrævet et svar på, hvorfor de ikke har haft et mundbind eller visir på af andre kunder. Det kan føles meget ubehageligt for den enkelte at blive udsat for. For at undgå sådanne episoder har vi udviklet et badge,” siger enhedschef i Sundhedsstyrelsen, Niels Sandø.

Badge skal skabe tolerance

Der er ikke krav om at kunne dokumentere, at man er fritaget for at bære mundbind eller visir. Tvivlen skal derfor altid komme den enkelte til gode. Et badge er derfor ikke dokumentation for fritagelse, og man kan også være fritaget, selvom man ikke har et badge på. Badget er således et værktøj, der er frivilligt at bære for at skabe synlighed om, at man ikke kan bruge mundbind eller visir.

Badgene er kun til personer, der er fritaget for kravet om at bære mundbind eller visir. Det kan bestilles fra den 7. januar 2020 via en række patientforeninger og kommunale institutioner som fx bosteder. De kan også bestilles via Rosendahls.

Følgende er fritaget fra kravet om at bære mundbind eller visir:
Borgere med nedsat bevidsthedsniveau, fysiske eller mentale svækkelser eller andet, der gør, at de ikke er i stand til at bære mundbind eller visir.

Coronavirus vaccine

Hvornår kan jeg blive vaccineret?

Coronavirus vaccineSå er året skudt i gang. Og nogle nyrepatienter har allerede modtaget første skud vaccine mod COVID-19. Og det er jo helt fantastisk!

Mange glæder sig til at blive vaccineret og vi har fået flere henvendelser om rækkefølgen. Hvornår er det dialysepatienternes tur, hvornår dem med lav nyrefunktion og hvad med nyretransplanterede?

Personer i særlig øget risiko prioriteres

Vi har både hørt fra dialysepatienter og transplanterede, som allerede er blevet vaccineret. Begge grupper er i øget risiko for et alvorligt forløb med COVID-19. Nogle patienter vil være i særlig øget risiko og det er disse patienter, som allerede nu tilbydes en vaccine.

Det er en sygehuslæge, som kan visitere en patient til vaccine. Alle praktiserende læger og sygehuse i regionerne har fået tilsendt er brev hvoraf det fremgår, hvem der er i særlig øget risiko for et alvorligt forløb med COVID 19.

Personer med kronisk nyresvigt, herunder med eGFR < 15 og nefrotisk syndrom med plasma albumin < 20 g/L samt transplanterede tilhører denne gruppe. Ligeledes patienter, som har flere samtidige svære sygdomme eller tilstande, som ud fra en helhedsvurdering medfører særlig øget risiko. Fx nedsat nyrefunktion sammen med diabetes, hjertesvigt mv.

Brevet til lægerne kan læses her: Brev om vaccination af personer med særligt øget risiko for et alvorligt forløb med COVID-19 – Sundhedsstyrelsen

Sundhedsstyrelsen forventer, at alle personer med sygdomme eller tilstande, der giver en øget risiko for et alvorligt forløb med COVID-19, bliver vaccineret inden for en kort periode (forventeligt foråret 2021). Altså både dem i øget risiko og dem i særlig øget risiko for et alvorligt forløb.

Du vil blive kontaktet

Du vil blive kontaktet lige så snart det er din tur. Du vil blive indkaldt via e-boks eller almindelig brev, evt. med forudgående telefonopkald.

Vi opfordrer stærkt til, at du ikke tager kontakt til sygehuset eller egen læge for at få en tid til vaccination. De har nemlig meget travlt med at vaccinere eller hjælpe de, som har brug for lægehjælp.

Og så bliver det forhåbentlig meget snart din tur – vi krydser fingre for hver og en af jer.

Pas godt på jer selv og hinanden!

 

Se den overordnede prioriterede rækkefølge:

  1. Personer som bor i plejebolig med videre.
  2. Personer med alder på 65 år og over, som modtager både personlig pleje og praktisk hjælp i eget hjem.
  3. Personer med alder på 85 år og over.
  4. Personer i sundheds- og ældresektoren, og udvalgte dele af socialsektoren med særlig risiko for smitte, eller som varetager en kritisk funktion.
  5. Udvalgte personer med tilstande og sygdomme, der medfører særligt øget risiko for alvorligt forløb med covid-19 samt udvalgte pårørende.
  6. Udvalgte pårørende til personer med særligt øget risiko for et alvorligt forløb, eller pårørende som er en uundværlig omsorgs- eller plejepersoner.
  7. Personer med alderen 80-84 år.
  8. Personer med alderen 75-79 år.
  9. Personer med alderen 65-74 år.
  10. Personer med alder under 65 år, som har tilstande og sygdomme, der medfører øget risiko for alvorligt forløb ved covid-19.
  11. Personale der varetager øvrige samfundskritiske funktioner.
  12. Øvrige befolkning udvalgt eksempelvis efter alder.

Kilde: Sundhedsstyrelsen

 

 

Vaccinen er på vej – i små, effektive sendinger

De første vacciner er på vej. Det forventes, at det første skud i Danmark bliver givet omkring jul. Og det må siges at være en glædelig nyhed. Det er langt tidligere, end hvad Sundhedsmyndighederne havde forventet, da pandemien ramte Danmark.

I dag, den 18. december, deltog Nyreforeningen i et orienteringsmøde om den vaccine, som ligger lige rundt om hjørnet. Sammen med omkring 20 andre patientorganisationer havde vi mulighed for at stille spørgsmål om hvornår, til hvem og hvordan vaccinen rulles ud.

Den første levering, som rammer Danmark, kommer fra Pfizer og Biontech. Det bliver dog ikke en stor levering. Det forlyder, at første sending omfatter ca. 10.000 vacciner- tv2lorry.dk

Det er jo ikke mange, og ifølge Søren Brostrøm vil der for de fleste gå lidt tid endnu, før de kan modtage en vaccine. Men vaccinen er højeffektiv. Og det gælder yngre som ældre borgere, – med og uden kroniske sygdomme. Derudover er der mange heste at spille på – flere vacciner er under udvikling. Så både Sundhedsstyrelsen og Nyreforeningen er optimistiske og vi ser ind i et lysere 2021.

De ældste er de mest sårbare

De første, som bliver vaccineret, er de, som er blandt de allermest sårbare: borgere over 80 år, beboere på plejehjem og ældre med risikofaktorer. Ligeledes personalet som arbejder med dem, for eksempel i sundhedsvæsenet og ældreplejen.

Hvornår vil nyrepatienter så blive vaccineret?

Det er vi blevet spurgt om af flere medlemmer. Det kunne vi ikke få svar på i dag. Men på baggrund af jeres spørgsmål, har vi sendt en e-mail til Sundhedsstyrelsen. Spørgsmål som: Påvirkes og udvaskes vaccinen af dialysebehandling? Giver vaccinen også god effekt hos ny-transplanterede? Er der en risiko for, at man som patient i immundæmpet behandling skal vaccineres oftere?

Mange af disse spørgsmål kan ikke besvares endnu, da den kliniske vejledning for vaccinen ikke ligger klar endnu. Hvornår den enkelte nyrepatient vil blive vaccineret, vil være en individuel og lægefaglig vurdering ud fra denne vejledning. Lige nu forventes den kliniske vejledning at være klar om en uges tid.

Henvisning sker via egen læge eller nefrolog

Mange patienter vil blive indkaldt til vaccine på baggrund af alder. De vil får information via e-boks, almindelig post eller via kommunen. Andre vil blive kontaktet af den lægefaglige ansvarlige, fx egen læge eller nefrolog. Når vaccinen bliver tilgængelig for fx dialysepatienter, vil dit sygehus muligvis tage kontakt til dig.

Har du ikke regelmæssig kontakt til en læge, kan du også selv tage kontakt med henblik på at blive henvist til en vaccine.

Vent dog til engang i det nye år, da de kliniske retningslinjer og større mængder vacciner ikke ligger klar endnu. Din læge vil derfor ikke kunne give dig svar før efter nytår.

Det er et spørgsmål om langtidseffekt, ikke om bivirkninger

Ud over typiske bivirkninger som ubehag, influenza-lignende symptomer og allergiske reaktioner, er det ikke bivirkninger, som er den største knast i forhold til vaccinen. Har du tidligere udvist allergisk reaktion ved vaccine, skal du oplyse dette. Der vil være et beredskab, som tager sig af allergiske reaktioner.

Effekten har vist sig at være god, men Sundhedsstyrelsen mangler stadig data omkring vaccinens langtidseffekt. Vi ved endnu ikke hvor længe den kommende vaccine mod COVID-19 vil give immunitet hos den enkelte. Hverken hos den almene befolkningen eller hos nyrepatienter.

”Det vigtigste for mig er, at vaccinen bliver godkendt til nyrepatienter, når den er tilstrækkelig undersøgt og det viser sig, at den rent faktisk har en effekt for vore medlemmer. Det kunne jeg høre på mødet i dag, – vaccinen bliver ikke tilbudt nyrepatienter, hvis det viser sig, at den ikke har en effekt. Jeg er derfor ganske tryg ved, at tage imod COVID-19 vaccinen, når nefrologerne anbefaler mig vaccinen.” Sådan sagde Nyreforeningens formand Jan Rishave efter mødet i dag.

Det tyder på, at langt de fleste nyrepatienter vil kunne vaccineres når der kommer et tilstrækkeligt antal vacciner til Danmark. Indtil da og indtil vi kender til vaccinens langtidseffekt, er det vigtigt at fastholde afstandskrav, spritte af, bruge mundbind og øvrige smitteforebyggende tiltag.

Den 14. januar skal Nyreforeningen til et nyt orienteringsmøde. Vi vil selvfølgelig gøre vores bedste for at medvirke til den grundige informationsindsats omkring COVID-19.

På vores hjemmeside kan du læse mere om vaccinens udrulning, om vaccine af nyrepatienter og hvordan man bliver indkaldt til vaccine: www.nyre.dk/corona

 

 

 

 

 

Vaccine

Valg og fravalg af vaccinen

VaccineVi er mange som venter på vaccinen mod COVID-19. Og det gør de fleste heldigvis. For det er helt afgørende for vores sundhedssystem, at størstedelen lader sig vaccinere, når vaccinen er klar.

Hele 78 procent af den danske befolkning er villig til at lade sig vaccine mod COVID-19, hvis myndighederne opfordrer dem til det. Til sammenligning er det 63 procent tyskere og 58 procent svenskere. Det viser en undersøgelse fra Århus Universitet. Læs mere her

Vi kan kun være glade og optimistiske på grund af den store tilslutning. For at opnå tilstrækkelig flokimmunitet i befolkningen, er erfaringer fra andre vacciner, at ca. 2/3 af befolkningen skal lade sig vaccinere.

Ved flokimmunitet svækkes smitte-kæden, simpelthen fordi der ikke er nok syge, som kan bære smitten videre. Flokimmuniteten er derfor en indirekte beskyttelse, af de personer, som af forskellige årsager ikke kan lade sig vaccinere eller hvor vaccinen har mindre effekt.

Du kan ikke vælge din vaccine selv

Der har været bekymringer om tvangsvaccine, men det bliver ikke aktuelt. Sundhedsstyrelsen fastholder, at det bliver helt valgfrit om man vil tage imod COVID-19 vaccinen eller ej. Og ingen vil få tilbudt en vaccine, før den er godkendt.

Dog kan man ikke vælge selv hvilken vaccine man vil have. ”Det bliver ikke den enkelte borger selv, der kommer til at vælge om vedkommendes coronavaccine kommer fra Pfizer, Modena eller en helt tredje medicinalvirksomhed”, siger Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm. Sådan er det også med andre behandlingsformer.

Den 18. december deltager Nyreforeningen i et møde med Sundhedsstyrelsen om den kommende COVID-19 vaccine. Vi opdaterer løbende vores hjemmeside

Coronavirus

Senfølger efter Coronavirus

CoronavirusLangt størstedelen af smittede med COVID-19 får milde symptomer og blive raske igen efter to-tre uger. Der er dog en gruppe mennesker, som oplever forskellige følger efter deres sygdomsforløb.

Sundhedsstyrelsen vurderer, at ca. 5 % af de personer som rammes af COVID-19, udvikler senfølger efter sygdommen. Omfanget og konsekvenserne af senfølgerne er ikke kendt i sit fulde omfang, heller ikke for nyrepatienter.

“Det er for tidligt, at sige noget om senfølger for dialysepatienter og nyretransplanterede, da vi på nuværende tidspunkt mangler erfaringer”, fortæller HelleThiesson, formand for Dansk Nefrologisk Selskab og overlæge på nefrologisk afdeling på Odense Universitetshospital.

Senfølger kan forekomme i alle aldersgrupper og ses både hos personer med kroniske sygdomme og hos personer, som ikke fejlede noget, før de fik COVID-19. Ligeledes ses senfølger både hos dem, der har haft et mildt og hos dem, som har haft et alvorligt sygdomsforløb. Sundhedsstyrelsens har beskrevet en række forskellige typer af senfølger efter sygdomsforløb med COVID-19.

Det gælder blandt andet:

  • Udtalt træthed
  • Åndenød
  • Muskelsmerter
  • Brystsmerter
  • Hoste
  • Tab af smags- og lugtesans
  • Koncentrationsbesvær
  • Hukommelsesbesvær

Og det er også de senfølger vi ser blandt nyrepatienter.

Helle Thiesson tilføjer: “Det går bedre med nyrepatienterne end i foråret, pga. den erfaring og medicinske behandling vi nu har.”

Den typiske behandling ved indlæggelse er blandt andet tilførsel af ilt efter behov, Antibiotika og de to præparater mod COVID-19 Remdesivir og Dexamethason.

Det er det også for nyrepatienter og det er Kristen Vahr Sørensen fra Lemvig et eksempel på. Du kan læse om hans oplevelser med nyresygdom i sidste Nyrenyt eller på vores hjemmeside.

Læs mere om senfølger på Sundhedsstyrelsens hjemmeside

Læs personlige beretninger fra vores medlemmer

I løbet af efteråret har vi snakket med nogle af vores medlemmer, som enten har været smittet med COVID-19 eller haft Corona-smittede i samme husstand. På vores hjemmesiden kan du også læse om Helle, som var smittet uden at have symptomer og om Tine, hvis børn har været smittet med COVID-19.

Når COVID-19 rammer nyretransplanteret (Kristen)

Smittet uden symptomer (Helle)

December historier, 1. advent, d. 29. november (Tine)

 

Sundhedsstyrelsen anbefaler klinikker for senfølger i alle regioner

Læs mere om Sundhedsstyrelsens planer om oprettelse af senfølgeklinikker:

Nye klinikker til patienter med svære senfølger efter COVID-19

I Region Nordjylland er den første senfølgeklinik på vej. Den skal tage sig af nordjyder med senfølger efter COVID-19. Læs mere om tiltaget her: Klinik på vej til nordjyder med COVID-19-senfølger