,

Danmark dropper coronarestriktionerne – men vi skal stadig passe på dem, der er i øget risiko

Den 1. februar er næsten alle coronarestriktioner fortid, og COVID-19 er ifølge eksperterne ikke længere en samfundskritisk sygdom. Men vi skal stadig passe på dem, der er i risiko for et alvorligt forløb ved smitte med corona. Hvis du skulle være så uheldig at blive smittet, er der heldigvis gode behandlingsmuligheder, og de fleste personer, som er i øget risiko, får et mildt forløb. Her har vi samlet nogle gode råd til, hvad du kan gøre for at passe godt på dig selv i den kommende tid.

Bestil tid til 4. vaccinestik

Invitationerne til 4. stik er på vej til nyretransplanterede og personer i dialyse. Nogle har allerede fået deres 4. stik, mens andre har sikret sig en tid til vaccinen. Du kan muligvis allerede booke en tid på vacciner.dk, selvom du ikke har modtaget invitationen i e-Boks endnu. Vær opmærksom på, at der skal være gået mindst tre måneder siden 3. stik, før du kan få det 4. stik. Hvis du har været behandlet med monoklonale antistoffer i forbindelse med COVID-infektion, skal der gå mindst 3 måneder, før du får det 4. stik.

Hvordan passer jeg på mig selv på arbejdspladsen

Langt de fleste personer i øget risiko kan gå på arbejde, som de plejer, hvis Sundhedsstyrelsens smitteforebyggende råd kan overholdes. Du behøver derfor ikke som udgangspunkt at blive flyttet til en anden funktion eller arbejde hjemmefra – heller ikke selvom du til hverdag har kontakt med mange mennesker. Det er dog vigtigt, at du taler med din arbejdsgiver om, hvorvidt der skal ske ændringer i dine arbejdsopgaver eller arbejdsforhold for at forebygge smitte mest muligt, så du kan føle dig tryg, når du går på arbejde.

Er du i særligt øget risiko, kan du kontakte din nefrolog for en konkret vurdering af din risiko på arbejdspladsen.

Hvis du bliver smittet

Bliver du smittet, så er der gode muligheder for behandling, så du undgår et alvorligt forløb, fx med Remdesivir eller monoklonale antistoffer (kunstige anstistoffer). Behandlingen med monoklonale antistoffer reducerer risikoen for et alvorligt forløb med 80 % og giver dermed en god beskyttelse. Kontakt din nyreafdeling så snart du får en positiv pcr-test, da behandlingen skal startes indenfor 3-4 dage efter, du har fået de første symptomer. Behandlingen foregår på den måde, at man får sprøjtet antistoffer ind i kroppen via en åre. Læs mere om antistofbehandlingen.

Helle Thiesson, overlæge på Nefrologisk afdeling Y på Odense Universitetshospital og formand for Dansk Nefrologisk Selskab siger:

”Vi har gode erfaringer med nyretransplanterede, der er blevet smittet med COVID-19, og som har fået forebyggende behandling. Langt de fleste får milde forløb og undgår indlæggelse, bl.a., fordi Omikron også giver et mildere forløb hos transplanterede, og fordi behandlingsmulighederne er gode. Bliver du smittet, er det vigtigt, at du kontakter din afdeling, så snart du har en positiv pcr-test.”

,

4. stik til nyretransplanterede og personer i dialyse

Udvalgte grupper får nu tilbudt et 4. vaccinestik mod COVID-19, fordi de har nedsat eller manglende effekt af de tidligere stik. Tilbuddet gælder også nyretransplanterede og personer i dialyse.

Sundhedsstyrelsen beskriver, hvem der kan modtage det 4. stik:

”Det drejer sig først og fremmest om personer med visse typer blod- og knoglemarvsygdomme, personer der er organtransplanterede, personer i dialyse og personer der har fået behandling med særligt immunsupprimerende lægemidler eller har været i aktiv kemoterapi i løbet af 2021 og 2022. Den samme særligt sårbare gruppe var også blandt de første, som fik tilbuddet om et 3. stik.”

Hvordan får jeg mit 4. stik?

Sygehuslægerne vil fra i dag begynde at visitere de patienter, som opfylder kriterierne til et 4. stik. Derfor vil der gå en uges tid, før du får en invitation i e-Boks og kan bestille tid til vaccination.

Du kan få det 4. stik i et af landets vaccinationscentre, hvor der lige nu er mange ledige tider, men det er også muligt at blive vaccineret på udvalgte apoteker, hos nogle praktiserende læger eller ved de private vaccinationstilbud.

Du bliver tilbudt samme vaccinetype, som du fik ved tidligere vaccinationer; enten BioNTech-Pfizer eller Moderna. Der skal være gået mindst tre måneder siden 3. stik, før du kan få det 4. stik.

Vær opmærksom på, at vaccinerne i vaccinationsprogrammet mod COVID-19 endnu ikke er godkendt til et 4. stik. Derfor har Sundhedsstyrelsen udarbejdet en særlig pjece til dem, der bliver tilbudt et 4. stik, så du kan tage stilling til vaccinationen på et oplyst grundlag. Du kan læse pjecen på Sundhedsstyrelsens hjemmeside.

,

Immunsvækkede får tilbudt fjerde stik

Sundhedsstyrelsen har besluttet at udrulle et fjerde stik til ”en fokuseret gruppe af dem, der er allermest i risiko – de immunsvækkede personer.” Det fortalte Søren Brostrøm, direktør i Sundhedsstyrelsen, på et pressemøde i dag, den 12. januar.

Udrulningen af det fjerde stik starter i slutningen af denne uge og starten af næste uge.

Typisk vil man få sit fjerde stik af den læge, der har ansvaret for en på sygehuset.

“Mange af Nyreforeningens medlemmer fik deres tredje stik helt tilbage i starten af efteråret. Lige nu er der høj smitte i samfundet, og flere af vores medlemmer er usikre på, hvor godt de stadig er dækket af det tredje stik. Derfor er jeg glad for, at myndighederne har lyttet til os og nu tilbyder de mest sårbare grupper et fjerde stik,” siger Malene Deele, landsformand i Nyreforeningen.

 

Læs mere om COVID-19 og nyresygdom på vores corona-side, hvor vi samlet al den information, der er relevant for mennesker med en nyre- eller urinvejssygdom.

,

Ny tabletbehandling mod COVID-19 til smittede personer i øget risiko

Personer i øget risiko, herunder kronisk nyresyge, der er smittet med coronavirus og har symptomer, kan nu kontakte deres egen læge for at få en ny tabletbehandling mod COVID-19.

Tabletbehandlingen reducerer risikoen for et alvorligt forløb med COVID-19 med 30 %. Men man skal i gang med behandlingen senest 5 dage efter, at man har fået symptomer, for at den har en effekt. Derfor anbefaler Sundhedsstyrelsen, at man straks kontakter sin praktiserende læge, hvis man får en positiv PCR-test og er i målgruppen for at få behandlingen.

Hvem kan få tabletbehandlingen?

Tabletbehandlingen er til personer, som er i øget risiko for at få et alvorligt forløb med COVID-19. Det gælder blandt andet mennesker med kronisk nyresvigt. Dog gælder det ikke, hvis du er nyretransplanteret. Sundhedsstyrelsen anbefaler i stedet behandling med monoklonale antistoffer til organtransplanterede. Denne behandling foregår på hospitalet, og du kan læse mere om den her.

Du kan også læse mere om målgruppen for tabletbehandling på Sundhedsstyrelsens hjemmeside.

Har du ikke symptomer eller har dine symptomer varet længere end 5 dage, er du ikke i målgruppen for tabletbehandlingen.

Hvordan får jeg tabletbehandlingen?

Det er din praktiserende læge, der ordinerer tabletbehandlingen, hvis du er i målgruppen. Du skal have en positiv PCR-test, når du kontakter din læge. Bemærk at en kviktest ikke er tilstrækkelig. Tabletterne kan herefter hentes på apoteket.

Du skal starte tabletbehandlingen senest 5 dage efter, at du har fået symptomer på COVID-19. Det er derfor vigtigt, at du booker en PCR-test så snart, du mærker symptomer. Hvis din test er positiv, skal du kontakte din praktiserende læge med det samme. Hvis testsvaret kommer i weekenden eller på helligdage, skal du i stedet ringe til vagtlægen eller 1813.

Tabletterne er gratis, men der er et udbringningsgebyr fra apoteket, hvis du ikke har en pårørende, som kan hente tabletterne for dig.

Om tabletbehandlingen

Sundhedsstyrelsen anbefaler den nye tabletbehandling, selvom den endnu ikke er godkendt af det Europæiske Lægemiddel Agentur (EMA), og den er tilgængelig allerede nu.

”Vi anbefaler tabletbehandlingen, fordi vi vurderer, at fordelene ved at blive behandlet overstiger ulemperne for de patienter, som har den største risiko for at blive alvorligt syge med covid-19.  Vi forventer, at behandlingen medvirker til, at færre af de patienter, som har en stor risiko for at blive alvorligt syge, bliver indlagt. Samtidig er vi fuldt opmærksomme på, at det er en ny og ikke godkendt behandling, som vi endnu ikke har så meget viden om. Derfor følger vi behandlingen tæt, til vi får mere viden,” siger Kirstine Moll Harboe, sektionsleder i Sundhedsstyrelsen.

De rapporterede bivirkninger ved tabletterne er milde og forbigående.

Læs mere om tabletbehandling mod COVID-19 på Sundhedsstyrelsens hjemmeside.

 

,

Kronisk nyresyge får nu gratis vaccination mod pneumokoksygdom – uanset alder

vaccination COVID 19

Flere sårbare grupper tilbydes nu gratis vaccination mod pneumokokker. Det skriver Sundhedsstyrelsen i en pressemeddelelse.

Folketingets partier og regeringen iværksatte i april 2020 en vaccinationspakke, som skal bidrage til, at flere sårbare personer beskyttes mod alvorlige infektionssygdomme. Nu udvides tilbuddet, så gratis vaccination mod pneumokokker også omfatter personer under 65 år med visse kroniske sygdomme, herunder nyresygdom.

Sundhedsminister Magnus Heunicke siger:

”Vi udvider nu tilbuddet om gratis pneumokokvaccination, så vi kan beskytte endnu flere sårbare borgere mod at blive ramt af en alvorlig infektionssygdom. Målet er at nedbringe antallet af sårbare patienter, som også kan rammes af andre alvorlige infektionssygdomme end corona. Netop det er særligt vigtigt nu, da det kan medvirke til at dæmpe presset på vores sundhedsvæsen henover vinteren.”

Pneumokokker er en gruppe af bakterier, der kan give lungebetændelse, blodforgiftning og hjernehindebetændelse.

Det udvidede tilbud om pneumokokvaccination gælder fra onsdag den 15. december 2021.

Disse grupper bliver nu – uanset alder – omfattet af tilbuddet

  • Personer med diabetes mellitus
  • Personer med kronisk hjertesygdom
  • Personer med kronisk lungesygdom
  • Personer med kronisk nyresygdom
  • Personer med kronisk leversygdom
  • Svejsere (personer, hvis erhverv omfatter at svejse)

Derudover er der fortsat gratis vaccination mod pneumokokker til alle, der er fyldt 65 år.

Både de eksisterende og de nye målgrupper kan blive vaccineret hos egen læge, på apoteker og på private vaccinationsklinikker. Hvis du er i tvivl, om du tilhører målgruppen, skal du kontakte din egen læge.

,

Gode råd til personer i øget risiko for COVID-19

Sundhedsstyrelsen har netop udsendt en række gode råd til personer, der er i øget risiko for et alvorligt forløb med COVID-19, herunder mennesker med en kronisk nyresygdom. Det sker, fordi der – som forventet – er stigende smittetal i Danmark.

Sundhedsstyrelsen opfordrer til, at du er opmærksom på, hvordan du undgår at blive smittet. Samtidig bør den øvrige befolkning være opmærksom på at tage hensyn til personer i øget risiko. Det gælder også, selvom man er færdigvaccineret og eventuelt revaccineret. Man kan godt blive smittet med COVID-19, selvom man er vaccineret, da vaccinen ikke beskytter 100 %.

Sundhedsstyrelsens råd til dig, der er i øget risiko:

  • Bliv revaccineret med det samme, når du modtager invitation til revaccination i e-boks.
  • Følg Sundhedsstyrelsens seks generelle råd og bed andre om at tage hensyn.
  • Undgå store forsamlinger med mange mennesker, hvor du ikke kan holde afstand.
  • Overvej brug af mundbind i det offentlige rum, hvis det ikke er muligt at holde afstand.
  • Overvej at tale med din arbejdsplads om, hvordan I sammen kan sikre, at du er tryg ved at gå på arbejde

”Nu hvor smitten stiger, er det en god idé, at man passer ekstra på, hvis man er i øget risiko for et alvorligt forløb med COVID-19. Men det er vigtigt at understrege, at der ikke er grund til at isolere sig hjemme. Vi har samlet nogle gode råd til, hvordan hverdagen kan opretholdes bedst muligt. Vi anbefaler, at personer i øget risiko holder afstand til folk, som de ikke kender, og at de generelt undgår steder, hvor der er mylder og trængsel. Det er også en god ide at tage mundbind på, hvis det ikke er muligt at holde afstand for eksempel i bussen eller i toget,” siger vicedirektør Helene Probst.

Læs mere

Læs mere om, hvem der er i øget risiko og hvad du kan gøre som pårørende på Sundhedsstyrelsens hjemmeside.

Læs mere om COVID-19 her på Nyreforeningens hjemmeside, hvor vi har samlet relevant information.

 

,

Stine fik antistofbehandling mod COVID-19

Sengeliggende

I starten af september fik Stine, ligesom mange andre nyretransplanterede, tilbudt 3. stik mod COVID-19. Dagen efter stikket fik Stine det dårligt og mistanke om, at det ikke blot var bivirkninger af vaccinen, men at hun var blevet smittet med COVID-19. Én i hendes datters klasse havde nemlig lige fået konstateret Corona. En hurtig PCR-test viste da også, at den var god nok. Både Stine og hendes datter var blevet smittet. Så faktisk var Stine allerede forberedt på, at dette kunne ske, og havde forhørt sig om, hvordan processen ville være, i fald sygdommen også ville ramme hende. Der gik derfor ikke lang tid, før nefrologisk bagvagt på Herlev Hospital gav hende tilbud om en helt ny behandling, som netop er kommet til Danmark, og som bruges til personer med et svækket immunforsvar.

Behandlingen går ud på at sprøjte såkaldte monoklonale antistoffer, som er kunstige antistoffer, direkte ind i patientens blod. Antistofferne ligner dybest set dem, som vaccinen får vores krop til at producere. Behandlingen gives derfor til patienter, som ikke danner antistoffer nok til at bekæmpe COVID-19. Denne type behandling, som er veldokumenteret i flere store studier, er ganske effektiv og nedsætter risikoen for indlæggelse ganske betydeligt.

Stine takkede derfor ja til tilbuddet.

-’Jeg var ikke i tvivl om, at jeg skulle tage imod behandlingen. Jeg følte, at jeg var i gode, kompetente hænder. Jeg var vist den første på Herlev, som fik netop denne behandling. Men metoden er jo velkendt i andre sammenhænge, og jeg følte bare at det var det rigtige at gøre, nu hvor min egen krop ikke nødvendigvis kunne gøre arbejdet selv – altså danne antistoffer og bekæmpe sygdommen.’

Efter aftale med sin læge stoppede Stine derfor i en periode sit indtag af den immundæmpende medicin og fik en enkelt dosis antistofbehandling. Og hun blev da heldigvis heller ikke særlig syg.

– ’Jeg har vel haft symptomer i små to uger, men følte mig primært syg i starten. Vel lidt som influenza – altså feber, øm i led og muskler, ondt i hovedet og lidt hoste og forkølelse. Symptomerne kom og gik hurtigt – på et tidspunkt lidt for hurtigt, men det blev dog aldrig værre end at jeg sagtens kunne se tv og ja, endda også gøre rent.’

– ’Jeg ved jo ikke, hvordan jeg ville have fået det uden denne behandling. Men jeg er glad for, at jeg fik den tilbudt og kom så godt igennem forløbet.’

Stine er ude af isolation igen, og både mor og datter har det fint.

 

Her kan du læse mere om behandling med antistoffer

Jens Lundgren: Godt nyt og information om coronavaccinering og behandling af COVID-19 hos personer med svært nedsat immunforsvar 

Antistoffer direkte i blodet forebygger svært forløb med corona

 

,

Gratis vaccine mod influenza og pneumokokker – kronisk syge anbefales at få vaccinen tidligt på sæsonen

VaccineInfluenza er en virusinfektion, der kan ramme alle, men for nogle kan sygdommen være særligt alvorlig og endda livstruende.

Fra 1. oktober 2021 til 15. januar 2022 kan du gratis blive vaccineret mod influenza, hvis du er over 65 år, lever med en kronisk sygdom, som fx kronisk nyresvigt, eller på anden vis er i særlig risiko.

I år anbefaler Sundhedsstyrelsen desuden, at sundheds- og plejepersonale og børn i alderen 2-6 år også bliver vaccineret mod influenza. Vaccinen er ligeledes gratis for de to grupper.

De første tre uger er influenzavaccinerne foreløbigt reserveret til de målgrupper, der er omfattet af det gratis vaccinationsprogram, og det er altså ikke muligt for andre selv at købe en vaccine.

Sundhedsstyrelsen opfordrer til, at man bliver vaccineret tidligt på sæsonen, så man får den bedste effekt af vaccinationen.

Bestil tid til vaccination

Du kan bestille tid til vaccination hos din egen læge eller gå på apoteket.

Hvorfor får kronisk syge gratis vaccine mod influenza?

”Kroniske sygdomme kan svække immunforsvaret, hvilket bl.a. betyder, at man kan være i øget risiko for at blive smittet, fordi immunforsvaret ikke virker helt, som det skal. Kroppens evne til at bekæmpe infektionen påvirkes også, og det betyder, at man er i øget risiko for komplikationer under et influenzaforløb, fx lungebetændelse eller et længerevarende og svært sygdomsforløb. Influenza kan også påvirke kroppen, så det er sværere at kontrollere den kroniske sygdom. Det er fx tilfældet for diabetes, hvor høj feber gør det svært at regulere blodsukkeret ordentligt,” skriver Sundhedsstyrelsen.

Husk

  • Du er ikke beskyttet mod influenza, selvom du har haft sygdommen tidligere.
  • En vaccine beskytter ca. et halvt år. Derfor skal du have vaccinen hvert år, hvis du vil være beskyttet mod influenza.
  • Du kan godt blive smittet med influenza, selvom du er vaccineret, men vaccinen bevirker, at du får et mildere forløb.
  • Bliv vaccineret så tidligt som muligt for at få den bedste effekt af vaccinationen.
  • Influenzavaccinen er ekstra vigtig for personer med nedsat immunforsvar og beskytter mod et forværret forløb ved ’dobbelt sygdom’ med både COVID-19 og influenza.

Læs mere om influenzavaccinen og hvilke grupper, der er omfattet af tilbuddet om gratis vaccination på Sundhedsstyrelsens hjemmeside.

 

Gratis vaccination mod pneumokokker til ældre og organtransplanterede

Pneumokokker er bakterier, der kan give alvorlig sygdom som fx lungebetændelse. Vaccinen mod pneumokokker er gratis for alle, der er fyldt 65 år, organtransplanterede, der er fyldt 2 år, og andre, der er i særlig risiko for et alvorligt forløb.

Du kan bestille tid til vaccination mod pneumokokker hos din egen læge.

Læs mere om vaccinen mod pneumokokker her og på Sundhedsstyrelsens hjemmeside.

,

Jens Lundgren: Godt nyt og information om coronavaccinering og behandling af COVID-19 hos personer med svært nedsat immunforsvar

Jens Lundgren

Artikel af Cystisk Fibrose Foreningen

En tredje dosis corona-vaccine har i studier vist sig at give personer med svært nedsat immunforsvar markant bedre effekt af corona-vaccinationen og en helt ny behandling med monoklonale antistoffer nedsætter risikoen for indlæggelse betragteligt, hvis man alligevel er uheldig at få COVID-19. Det fortæller professor på Afdeling for Infektionssygdomme på Rigshospitalet, Jens Lundgren, der også kan berette, at der er et stort fokus på fortsat at udvikle behandlinger og vaccinestrategier til personer med svært nedsat immunforsvar.

Personer med svært nedsat immunforsvar kan have nedsat effekt af coronavaccinen og er samtidigt i øget risiko for at få et alvorligt sygdomsforløb, hvis de får COVID-19. Det gælder for eksempel transplanterede, som derfor har måttet passe ekstra godt på ikke at blive smittet, også efter de er blevet færdigvaccinerede og særligt i et genåbnet samfund.

Mange med svært nedsat immunforsvar er derfor naturligvis også optaget af, hvilke behandlingsmuligheder der findes, hvis de bliver smittet, hvor godt de egentlig er beskyttet af coronavaccinen og hvordan fremtiden ser ud. Det har vi talt med Jens Lundgren, professor på Afdeling for Infektionssygdomme på Rigshospitalet, om.

Ny behandling med monoklonale antistoffer nedsætter risiko for indlæggelse betragteligt

Jens Lundgren er glad for at kunne fortælle, at der nu findes rigtig gode behandlinger for personer med svært nedsat immunforsvar, hvis de skulle få COVID-19. Nu findes der nemlig et middel der kan bruges tidligt, når man er testet positiv og som reducerer risikoen for at blive indlagt betragteligt – og personer med svært nedsat immunforsvar står i første række til at få behandlingen tilbudt.

”Dansk Selskab for Infektionsmedicin er lige ved at lægge sidste hånd på en behandlingsvejledning til brug af de såkaldte monoklonale antistoffer. Antistoffer der er lavet i laboratoriet og som dybest set ligner de antistoffer som vaccinen får vores krop til at lave. Hvis man er svært immundefekt, så er det vist nu, gennem de sidste to til tre måneder, at hvis man får de her antistoffer tidligt i forløbet, før man er indlagt med alvorlig sygdom, så falder risikoen for at man bliver indlagt med alvorlig sygdom med 80 procent. Derfor er de behandlinger nu ved at blive rullet ud i Danmark. ”

Reduktionen på 80% går på den risiko man i forvejen har for at blive indlagt. Den risiko afhænger af, hvad ens risikofaktorer er i øvrigt. Men Jens Lundgren illustrerer det i et regneeksempel med 100 transplanterede med en risiko for indlæggelse på 10-20 procent, hvis man ikke gør noget. Denne risiko reduceres ved behandling med 80 procent og bliver således 2-4 procent i stedet for 10-20. Har man en risiko på 50 procent kommer den ved behandling ned på 10 procent. Jens Lundgren mener desuden det er vigtigt også at bemærke de mange, som faktisk ikke får behov for indlæggelse.

”Det er jo vigtigt at forholde sig til, så man heller ikke bliver superangst for det her. For der er jo mange hvor, selvom man er immundefekt, sygdommen jo faktisk raser igennem uden nogen behandling, og som aldrig får behov for indlæggelse. Og det synes jeg jo også er vigtigt – at få sat de her ting i perspektiv.”

Behandling med monoklonale antistoffer iværksættes så tidligt som muligt

Selve behandlingen med de monoklonale antistoffer skal gerne iværksættes indenfor 3-4 dage efter man fik de første symptomer. Derfor skal man som transplanteret være opmærksom på symptomer og sørge for at blive testet hurtigt. Hvis det er COVID-19 man har, skal man henvende sig til sin specialafdeling med henblik på at få startet behandlingen med monoklonale antistoffer op. Det gælder også, hvis man er testet positiv uden symptomer.

”Det er sat sådan op nu, så det er de infektionsmedicinske afdelinger, der giver behandlingen. Og de specialafdelinger, der håndterer for eksempel lungetransplanterede og nyretransplanterede vil have en korresponderende infektionsmedicinsk afdeling, de kan snakke med og sørge for, at det kommer til at ske”, fortæller Jens Lundgren.

Rent praktisk foregår det sådan, at man skal ind på en infektionsmedicinsk afdeling og have sprøjtet antistoffer ind i kroppen via en åre. Det tager cirka en halv time, og efterfølgende skal man blive der til observation i to timer, da der i sjældne tilfælde kan opstå en infusionsreaktion med feber, og af og til udslæt, som skal behandles.

Anbefaler 3. stik coronavaccine – giver markant bedre effekt

Sundhedsstyrelsen har for nyligt igangsat udrulningen af et tredje stik coronavaccine til personer med svært nedsat immunforsvar, og det opfordrer Jens Lundgren kraftigt til at man tager imod:

”Der kan jeg altså bare sige, at det er en rigtig god idé! Der findes nu viden fra lodtrækningsstudier, hvor man har givet den her type patienter enten to stik eller tre stik, hvor det er meget tydeligt, at dem der får tre stik får et markant bedre respons efter tre stik end efter to stik. Så det vil jeg klart opfordre alle til at få gjort.” siger Jens Lundgren.

Immunforsvaret er cirka en til to uger om at reagere på det tredje vaccinestik, så efter to uger har man opnået den effekt, som det ekstra stik giver, oplyser Jens Lundgren.

”Jeg kan ikke love, at alle kommer op og være helt fuldstændigt normale, som hvis man ikke har en immundefekt, men der er betydeligt flere end dem som havde en effekt efter andet stik, som får en effekt af det tredje stik, så derfor en det en god idé at gøre”, siger han.

Hvorfor kan man ikke teste effekten af coronavaccinen?

Sundhedsstyrelsen anbefaler ikke, at man får foretaget en antistoftest for at se om man har effekt af coronavaccinen. Og det er der en god grund til ifølge Jens Lundgren. En antistoftest alene kan nemlig ikke vise, hvor god effekt man har af vaccinen. Man kan også have opnået cellulær immunitet, og den perfekte test, der kan vise, hvor godt man samlet set er beskyttet – den findes ikke endnu.

”Der findes ikke et standardiseret testsystem, som præcist kan identificere, om du har haft en effekt af vaccinen eller ej. Der arbejdes på det, og jeg så gerne at det var der, fordi det kunne hjælpe os meget. Men det findes faktisk ikke. Og det vil sige, at hvis man får taget en blodprøve, så opstår dilemmaet: hvordan skal man egentlig fortolke den? Specielt, hvis testen ikke viser det, man havde håbet på. Hvad gør man så? Er det så sådan at man slet ikke har nogen beskyttelse? Det vil der måske være nogle som tænker. Men det er også en forkert antagelse.” siger han.

Der gøres mange, gode ihærdige forsøg på at udvikle denne form for test, men i mellemtiden må vi styre efter det vi ved, lyder Jens Lundgrens råd.

”Under en pandemi er det ret vigtigt, at man styrer efter de ting, vi faktisk ved. Det forhindrer ikke, at man i forskningsmiljøer kan lave andre ting, men når man skal forholde sig til det som patient, så er det ret vigtigt, at man agerer i forhold til det vi faktisk ved. Så det vi ved, er, at det tredje stik er en god ide, og det vi ved, er, at tidlig monoklonal antistofbehandling virker. Det ved vi. Og det er jo to rigtig gode styringsredskaber at holde fast på”, fastslår han.

Hvis man alligevel får behov for indlæggelse

Skulle man være en af dem der får COVID-19 og får behov for indlæggelse på trods af den reducerede risiko, så er der generelt også sket en stor udvikling af behandlingsmulighederne, fortæller Jens Lundgren.

”Hvis man ikke allerede har fået et antistof på det tidspunkt, kan det være en mulighed efter indlæggelse. Det er bare ikke lige så klart, at det giver en effekt. Der skal nogle blodprøver til, for at finde ud af, om det er en god idé at give antistoffer på det tidspunkt eller ej. Men så findes der jo anden behandling, som bliver brugt standardmæssigt, både til at presse virus ned og til at dæmpe immunreaktionen, hvis immunsystemet overreagerer. Der må man selvfølgelig følge med i, hvad de læger der er omkring en foreslår, der bliver gjort. Og det er lidt mere individuelt.” siger han.

Fremtiden: Særligt fokus på personer med svært nedsat immunforsvar

Mange med svært nedsat immunforsvar tænker over, hvordan fremtiden mon ser ud for dem i et samfund med corona, og det kan Jens Lundgren godt forstå. Han siger, at den nylige udvikling viser et særligt fokus på denne gruppe, som også vil fortsætte fremover.

”Fordi vi ved, at det er dem der er tilbage, som er mest sårbare. Og derfor er forskningen i yderligere forfining af vaccinationsstrategien for dem klart et fokusområde.” siger han.

Det andet store fokusområde er at gøre behandlingen med de monoklonale antistoffer, som presser virus ned, nemmere end den nuværende.

”Det er et område, som er i rivende udvikling. Det er jo altid svært at forudsige de her ting, men jeg kan sige, at der bliver puttet rigtig meget energi i at forfine behandlingen og i sidste ende have en tabletbehandling, som man kan have liggende derhjemme, sådan at det ikke skal aktivere alle mulige læger for at gå i gang. Det forventer jeg mig meget af”, siger han.

Til slut opfordrer Jens Lundgren personer med svært nedsat immunforsvar til at være opmærksom på, at man også kan blive smittet med andre ting, nu hvor samfundet er åbnet op, og vi er tættere sammen.  Han anbefaler, at man lader sig vaccinere mod influenza og snakker med sin læge om at have influenzamedicin liggende, der i lighed med monoklonale antistoffer kan nedsætte risikoen for at blive alvorligt syg af influenza.

Læs også historien om Stine, som fik antistofbehandling mod COVID-19.

,

3. stik tilbydes nyretransplanterede og personer i dialyse

COVID-19 vaccine

Sundhedsstyrelsen har i dag offentliggjort en liste over de udvalgte patientgrupper, som inden for de næste uger vil blive indkaldt til et 3. vaccinestik. Nyretransplanterede og personer i dialyse, hæmodialyse såvel som p-dialyse, tæller blandt disse udvalgte personer.

Vi har for lang tid siden gjort opmærksom på et muligt behov for et 3. vaccinestistik over for myndighederne. Vi hilser derfor dette tredje stik velkommen og er glade for, at mange af vores medlemmer nu snart vil modtage et booster stik og dermed være bedre beskyttelse mod COVID-19.

Vi ved, at flere af vores medlemmer har fået taget en antistoftest. Uanset om man har fået taget en test og uanset hvad testen viser, vil man tilbydes et tredje stik, hvis man er transplanteret eller er i dialyse.

Sundhedsstyrelsen har udarbejdet en liste med ofte stillede spørgsmål. Her vil du finde svar på mange af de spørgsmål du måtte have: Udvalgte personer med svært nedsat immunforsvar – Sundhedsstyrelsen

Hold øje med din e-boks

Henvisning til vaccine vil ske via sygehuslægen og indkaldelsen sker via e-boks. Du behøver derfor som udgangspunkt ikke at kontakte din egen læge med henblik på tredje stik.

Hører du mod forventning ikke noget inden for de kommende uger, kan du kontakte den sygehusafdeling du er tilknyttet eller tale med din behandlende læge på sygehuset.

Er du fritaget fra digital post, vil du modtage et brev med posten.

 

Læs Sundhedsstyrelsens nyhed Personer med et svært nedsat immunforsvar bliver nu tilbudt en 3. dosis COVID-19 vaccine – Sundhedsstyrelsen

Læs også Sundhedsstyrelsens anbefalinger og retningslinjer med en liste over hvilke grupper, herunder sygdomme, tilstande og præparater, som danner baggrund for anbefaling af et 3. vaccinestik: Anbefalinger vedrørende revaccination mod COVID-19 af personer med svært nedsat immunforsvar – Sundhedsstyrelsen