Skærpede krav om mundbind eller visir

Fra i dag skal du have mundbind eller visir på, når du handler eller besøger indendørs offentlige steder. Det gælder bl.a. butikker, biblioteker, museer, biografer, ungdomsuddannelser og sundhedsvæsnet. Man skal også fortsat bære mundbind i den offentlige transport og på restauranter, barer og caféer.

Mundbind kan fjernes, hvis man har brug for at spise eller drikke, indtage medicin eller ved samtale med personer, der mundaflæser.

En række mennesker er undtaget for kravet om at bære mundbind. Det gælder fx personer med vejrtrækningsbesvær, nedsat bevidsthedsniveau, eller personer med fysiske eller mentale svækkelser, som gør, at de ikke selv kan fjerne mundbindet.

Det skærpede krav om mundbind gælder foreløbig frem til 2. januar.

Obs: Personer i øget risiko for alvorligt forløb med COVID-19 bør derudover bruge mundbind eller visir i alle de situationer, hvor det ikke er muligt at holde den anbefalede afstand på 2 meter.

Du kan søge erstatning for smitte med COVID-19 efter sundhedsfaglig behandling

Hvis du er blevet smittet med COVID-19 hos egen læge, på et sygehus eller plejehjem, kan der være tale om en patientskade, der kan søges erstatning for.

Som nyresyg kan du være nødsaget til ofte at gå til egen læge eller komme på sygehuset. Bliver du i forbindelse med disse besøg smittet med COVID-19, kan du have ret til erstatning for patientskade. Denne ret gælder i øvrigt alle led af sundhedsvæsenets behandling, dvs. også smitte i forbindelse med eksempelvis hjemmedialyse.

Det er vigtigt at pointere, at loven ikke giver ret til erstatning, hvis du er syg i et par uger og derefter kommer dig helt. Erstatning gives i tilfælde ved eksempelvis varige følger, smerter eller tab af erhvervsevne.

Patienterstatningen har i oktober måned anerkendt en ansøgning om erstatning fra efterladte til en person, som blev smitte med COVID-19 med døden til følge. I sager som disse, kan der være mulighed for, fx at søge erstatning for tab af forsørger.

Patienterstatningen har pr. 26. oktober modtager 144 ansøgninger om erstatning ved COVID- 19 relaterede skader. Heraf er 24 ansøgning om erstatning vedrørende smitte med COVID-19 på hospitaler, egen læge med videre. Selvom det lyder af mange, er antallet af ansøgninger om erstatning lavere, end hvad man kunne forvente. Karen-Inger Bast, direktør for Patienterstatningen frygter, at patienter eller pårørende går glip af erstatning, fordi de ikke ved, at muligheden findes. Hun minder samtidig om, at der skal være tale om alvorlige skader, før man kan få erstatning.

Hvornår kan man søge erstatning:

Patienterstatningen deler sager vedrørende COVID-19 ind i tre kategorier:

  • Patienter smittet med COVID-19 på sygehus, plejehjem eller lignende
  • Aldrig eller for sent indlagt med symptomer på COVID-19
  • Skadet på grund af udskudt behandling

Hvis du er smittet med COVID-19 og har mistanke om, at du er blevet smittet efter sundhedsfaglig behandling, bør du anmelde skaden hos Patienterstatningen.
Bemærk, at der i forbindelse med patienterstatning er en anmeldelsesfrist på 3 år.
I den forbindelse skal du sørge for, at kunne dokumentere din skade, for eksempel ved at kunne fremvise en positiv COVID-19 test og en beskrivelse af dine gener.
Hvis du får afslag, for eksempel fordi det vurderes, at COVID-19 følgerne, i forhold til din nyresygdom, ikke er alvorlige nok, bør du i særlig grad overveje at søge rådgivning hos en advokat.

Er du i tvivl om du kan søge erstatning eller klage over dit afslag?

Søren Kroer er erstatningsadvokat, og han arbejder frivilligt for Nyreforeningens medlemmer. Du kan kontakte Søren, hvis du står med en patienterstatningssag og er usikker på, om du skal klage eller om du skal gå videre med et eventuelt afslag.

Kontaktoplysninger Søren Kroer:
Tlf. 71 99 29 29
E-mail: sk@kroerfink.dk
www.kroerfink.dk

Nyt badge skal minde os om at holde afstand

Fra på mandag kan du med dette badge vise, at du gerne vil have, at andre folk holder afstand.

Mange personer med nyresygdom er i øget risiko for et alvorligt forløb ved smitte med COVID-19. Badgene er tiltænkt personer i øget risiko, pårørende men også andre, som er bekymrede for at blive smittet.

Særligt nu, hvor vi har set smitten stige flere steder i landet er det vigtigt, at vi bliver ved med at passe på hinanden og følge anbefalingerne om at holde afstand. For patienter i øget risiko for et alvorligt forløb ved smitte med COVID-19 anbefales en afstand på 2 meter.

”Alle, som gerne vil huske andre på at holde afstand til dem, kan bruge vores badges. Man kan fx bære et badge, når man står i køen i supermarkedet eller venter på bussen. På den måde behøver man ikke at henvende sig direkte til andre og gøre dem opmærksomme på at holde afstand,” siger enhedschef i Sundhedsstyrelsen, Niels Sandø.

Badgene er blevet til efter ønske fra både borgere og flere patientforeninger. Fra på mandag den 12. oktober kan man gratis hente et badge på landets apoteker. Ligeledes kan de mod et gebyr bestilles via flere patientforeninger, herunder Nyreforeningen.

Vi håber, at de fleste har mulighed for selv at hente et badge på apoteket. Har man ikke det, tilbyder Nyreforeningen at sende for et administrationsgebyr på 25 kr.

Hvis du ønsker det, kan du sende en mail med navn og adresse til mail@nyre.dk og sende de 25 kroner i administrationsgebyr på Mobile Pay på nummer 35346.

Så skal vi nok hjælpe dig med at passe på dig.

 

Gratis influenzavaccination

Det er blevet efterår og fra i dag 1. oktober og frem kan personer, der er fyldt 65 år samt borgere med kroniske sygdomme og andre i særlig risikogruppe gratis blive vaccineret mod influenza.
Der tilbydes også gratis vaccination mod pneumokokker til udvalgte patientgrupper. En af grupperne er transplanterede patienter.

I år er influenzavaccinationen ekstra vigtig, fordi influenza udgør en særlig risiko for mange mennesker, der også risikerer et kompliceret og alvorligt sygdomsforløb, hvis de bliver syge med COVID-19.
For at bidrage til, at flest mulige personer i risikogrupperne bliver vaccineret mod influenza, har Sundhedsstyrelsen lanceret en oplysningskampagne, der skal gøre borgerne opmærksomme på vaccinationstilbuddet.
Du kan finde mere information om vaccinationen og få et fuldt overblik over, hvem der er omfattet af vaccinationstilbuddet på: sst.dk/influenza

Følgende grupper er omfattet af tilbuddet:

• Alle personer, der er fyldt 65 år
• Personer med visse kroniske sygdomme
• Gravide i 2. og 3. trimester
• Svært overvægtige med et vejledende BMI på 40 eller derover
• Førtidspensionister
• Personale i sundheds- og plejesektoren, der har opgave med pleje, omsorg og behandling af borgere, der er i særlig risiko for et alvorligt forløb med influenza
• Andre personer i særlig risiko

Det er altid en god idé at kontakte din nefrolog, som kan fortælle dig, om du er i særlig risikogruppe.

 

Husk mundbind – hos lægen, på sygehus og på plejehjem

I takt med smittespredningen i hele landet, herunder på sygehuse, hvor medarbejdere har måttet sendes hjem pga. udbrud på afdelingerne, er der kommet nye retningslinjer for brug af værnemidler.

Du skal derfor huske at medbringe et mundbind eller visir, når du eksempelvis skal til læge, på sygehus og på plejehjem. Er der behov for tæt kontakt til sundhedspersonalet, skal du tage et mundbind på. Det samme gælder medarbejdere og besøgende på sygehus. Anbefalingen gælder også situationer, hvor der ikke er konstateret smitte eller er mistanke om smitte med COVID-19.

Nogle steder kan der også allerede være lavet anbefaling om, at du skal have værnemiddel på i venteværelset, eller når du ankommer til sygehuset.

Læs mere om de nye retningslinjer her.

Forholdsregler under transport til sygehus

Under COVID-19 pandemien er der særlige forholdsregler med hensyn til brug af mundbind ved patientkørsel, eksempelvis til og fra dialyse.

Siden den 22. august skal alle over 12 år bruge mundbind eller visir under transport. Visse passagerer vil dog af helbredsmæssige årsager være undtaget kravet. Ligeledes i visse situationer, som fx ved indtagelse af medicin eller mad. Men ellers gælder, at mundbind eller visir skal dække både mund og næse. Dette gælder også chauffører, som har passagerkontakt.

Hvad angår afstandskrav og antal af passagerer i bilerne, er der regionale forskelle. Dette skyldes, at det som udgangspunkt er sygehusledelsen i den enkelte region, der bestemmer hvordan kørslen planlægges.

Du kan læse mere om blandt andet ’Brug af mundbind’ og ’Patientbefordring under COVID-19’ på vores hjemmeside.

NFBU – vi går simpelthen online, for vi SKAL bare mødes

På billedet ses: Emma, Karsten, Pernille og Sofie fra NFBU, samt Jeppe, Laura, Sine og Larna

Nyreforeningens ungegruppe NFBU skulle have haft ungeweekend i april. Det blev aflyst og udskudt til september. Teenweekenden i august blev aflyst. Sidste weekend skulle ungeweekenden så finde sted. Men… den blev også aflyst.

Der blev bandet og svovlet mange gange og i mange minutter. For det var en svær beslutning for NFBU, som fortæller, at de havde glædet sig super meget til at gense de kendte og møde alle de nye medlemmer, som havde tilmeldt sig arrangementerne. Alligevel valgte NFBU at aflyse.

’Vi aflyste fordi vi ville have sindssyg dårlig samvittighed hvis nogen blev smittet (med COVID-19) på vej til mødet, på mødet eller på hotellet. Vi ville selv ikke tage chancen, og vi ville bestemt heller ikke tage den for andre.’

’Vi besluttede, at hvis vi ikke kan mødes fysisk, går vi simpelthen online’. Sådan lyder det fra ungekoordinator Sofie Karlson, som sammen med NFBUs øvrige ungegruppe, Emma, Pernille og Karsten, planlagde og gennemførte et online event den lørdag, lørdag d. 19.9.2020, hvor de skulle have været afsted til Odense. Og det var en stor succes! Teknikken drillede i starten, men det blev taget med humør – og en note om, at godt internet bare er altafgørende når man mødes mange samlet online.

Det blev til +/- 8 personer. Med masser af grin, quizz og snak på kryds og tværs. Og alle var enige om, at det var et godt antal for at undgå alt for meget talen-i-munden-på-hinanden.

Det var ikke første gang NFBU mødtes online og det næste online-møde er allerede på tegnebrættet. Måske også et webinar. For selvom vi er midt inde i en pandemi, vil NFBU ikke gå glip af de gode faglige oplæg de plejer at få, når de er på ungeweekend. Og især ikke det sociale fællesskab og sammenhold, som kendetegner NFBU.

Præcisering af definition og uddybende råd til risikogrupper offentliggjort

Sundhedsstyrelsens faghæfte ’Personer med øget risiko ved COVID-19 – fagligt grundlag’ og pjecen ’Gode råd til dig, der er i øget risiko’ er blevet opdateret den 16. september 2020.

På baggrund af ny forskning og lægefaglig rådgivning har Sundhedsstyrelsen opdateret deres råd til personer, der er i øget risiko for et alvorligt forløb ved COVID-19. Ligeledes er definitionen af hvem der er i øget risiko blevet gennemgået og opdateret på baggrund af den nye viden. Definitionen er stort set den samme, dog er den flere steder præciseret.

For nyrepatienter gælder, at der er skærpet opmærksomhed på bl.a. immunhæmmede patienter, kronisk nyresygdom med kronisk nyresvigt med eGFR < 15 og patienter med nefrotisk syndrom med plasma albium < 20 g/L.

Dertil kommer, at mange med kronisk nyresygdom er ældre med anden kronisk sygdom. Det er fx diabetes og kardiovaskulær sygdom, hvilket kan medvirke til et mere alvorligt forløb ved smitte med COVID-19.

Dialysepatienter har et nedsat immunforsvar som følge af kronisk nyresvigt. Ved patienter i hæmodialyse udgør det hyppige fremmøde til dialyse på sygehus en problemstilling. Den primære årsag hertil er,  at det er svært at undgå tæt kontakt til andre. Derfor er anvendelse af værnemidler, god hygiejne og anvendelse af isolation særlig vigtige.

I pjecen ’Gode råd til dig, der er i øget risiko’, finder du råd om, hvordan du passer på dig selv, samtidig med, at du fortsat kan mødes med familie og venner. Der gives altså råd til, hvordan du kan leve dit liv, så tæt på det liv, du levede før COVID-19 pandemien, som muligt. I pjecen beskrives bl.a. hvilke mundbind personer i øget risiko kan bruge. Ligeledes hvilke særlige tiltag der kan foretages i forbindelse med dit arbejde og din arbejdsplads og hvilke forholdsregler der bør træffes i et hjem, med en person i øget risiko.

Downlaod Faghæftet Personer i øget risiko – Fagligt grundlag. 15. september 2020

Download Pjecen Gode råd til dig i øget risiko. 15. september 2020

I forbindelse med den nye viden og de nye råd, er vi i gang med at opdatere vores egen side om Corona og Nyresygdom. Se her.

 

 

 

 

Ny undersøgelse bekræfter, at vi skal passe på hinanden og især på multisyge og alderssvækkede

Privatfoto: Reimar W. Thomsen

Efter første bølge af Coronavirus har en række forskere fra Syddansk Universitet, Århus Universitet, Statens Serum Institut og Lægemiddelstyrelsen undersøgt, hvilken indflydelse blandt andet alder og kroniske sygdomme har på patienter, som er testet positivt for COVID-19.

Undersøgelsen, og en artikel om denne i det anerkendte videnskabelige tidsskift International Journal of Epidemiology, har fokus på de patienter, som har været indlagte på sygehus.

Nyreforeningen har modtaget et resume, skrevet af Reimar W. Thomsen, som er del af forskningsgruppen samt overlæge og lektor på Århus Universitetshospital og Århus Universitet.

Resumeet er på dansk og har særligt fokus på patienter indlagt med COVID-19 og med en kronisk nyresygdom, der er alvorlig nok til, at patienten tidligere har været indlagt på sygehus.

Undersøgelsen bekræfter, at personer med kronisk nyresygdom er blandt gruppen af personer, som er i risiko for et alvorligt forløb ved smitte med COVID-19. 9 % af de indlagte er kendt med nyresygdom. Dog er det ganske afgørende at se på den enkeltes antal af andre kroniske sygdomme, det vil sige multisyge samt alderssvækkelse. Disse faktorer har en stor betydning for indlæggelse og død.

Af undersøgelsen fremgår også, at der i perioden 27. februar til 19. maj 2020 har været 294 personer testet positivt med COVID-19, som har været kendt med en nyresygdom. Heraf blev 100 personer ikke indlagt. Det må påregnes, at ikke alle COVID-19 smittede blev testet for Corona, og at der således er et stort mørketal blandt de, som ikke har været indlagt.

Det er vigtigt for os at understrege, at undersøgelsen er statistisk, og således ikke siger noget om den enkelte nyresyges risiko ved smitte med COVID-19. Ligeledes er det vigtigt for os at fortælle, at kronisk nyresyge altid skal undgå infektionssygdomme. Lige nu især Coronavirus og vi skal derfor fortsat være gode til at passe på os selv og hinanden.

Er man usikker på, hvorvidt man er i særlig risiko ved smitte med COVID-19, henviser vi til, at man får en samtale med egen læge.

11,122 danske COVID-19 patienters risikofaktorer og prognose  kortlagt

Af Reimar W. Thomsen, overlæge og lektor, Aarhus Universitetshospital & Aarhus Universitet

Af alle danskere testet positive med coronavirus i første bølge af epidemien dvs. frem til 19. maj 2020, har 20% været indlagt. Ud af alle danskere testet positive for covid-19 er 5 % døde. Af de 5 % har ca. 80% været multisyge, og 88% var 70 år eller ældre med kronisk hjertesygdom, lungesygdom, diabetes og nyresygdom som vigtige risikofaktorer. Det viser nye tal fra den danske COVID-19 kohorte[1] (DACCOVID).

Stort set alle kroniske sygdomme øger risikoen for et alvorligt COVID-19 forløb betragteligt. Det samme gælder høj alder, svær psykisk sygdom og misbrug af enhver art. Sådan lyder konklusionen efter den første store systematiske kortlægning af risikoprofilen hos de danskere, der er blevet indlagt eller er døde af coronavirus.

Studiet er baseret på omfattende registerkoblinger udført i et nationalt samarbejde mellem forskere fra Syddansk og Aarhus Universitet, Statens Serum Institut (SSI) og Lægemiddelstyrelsen.

For eksempel patienter med kræft, tidligere hjerteinfarkt, diabetes eller kronisk lungesygdom er risikoen for indlæggelse, hvis de får COVID-19, øget fra 1,4 til 1,8 gange, mens risikoen for død er øget cirka 1,3 til 1,6 gange. For andre sygdomme som alvorlig nyresygdom, leversygdom, kronisk hjertesvigt, insulin-behandlet diabetes eller svær psykiatrisk sygdom, er risikoen for både indlæggelse og død omtrent fordoblet blandt COVID-19 positive.

Der er dog kun få personer under 60 år i Danmark, der er døde af COVID-19. Det gælder uanset, om de har haft op til to-tre kroniske sygdomme. Omvendt har danskere op til 80 år haft en høj overlevelse, hvis de ikke har haft nogle kroniske sygdomme.

Det er helt forventeligt, at COVID-19 overlevelsen er dårligere, hvis man har et dårligere helbred eller høj alder. Men vores undersøgelse kortlægger for første gang i Danmark, hvilke sygdomme der især gør én mere sårbar over  for COVID-19, både hvad angår indlæggelse og død.

Vores undersøgelse viser, at det især er borgere, der både har fremskreden alder og flere kroniske sygdomme, de såkaldt multisyge, der ikke godt tåler at blive syge med den nye coronavirus. Dette er helt i tråd med myndighedernes anbefalinger om de sårbare grupper, vi som samfund skal passe godt på. Samtidig kan vi se, at bestemte sygdomme er forbundet med højere risiko end andre.

For personer med kronisk nyresygdom, der er alvorlig nok til, at man tidligere har været indlagt på sygehus og er blevet registreret med en diagnose for fx kronisk nyrebetændelse eller akut eller kronisk nyresvigt, så gælder det, at risikoen for indlæggelse i tilfælde af COVID-10 er øget 2,9 gange og risikoen for død med 1,9 gange, ift. aldersmatchede personer uden hospitals-diagnosticeret nyresygdom. Høj alder spiller dog fortsat en meget stor rolle for alvorlige sygdomsudfald. Det er totalt set også kun 194 (9%) af alle 2254 COVID-19 indlagte, der har været kendt med alvorlig nyresygdom forud, mens 80 (14%) af 577 COVID-19 afdøde har været kendt med alvorlig nyresygdom forud. Kun nyresygdom alvorlig nok til den tidligere har udløst hospitalsdiagnose indgår i vores COVID-19 kohortes opgørelse.

Fakta om COVID-19 og overlevelse

Risikoen for at dø (procent) blandt danskere testet positiv for COVID-19 i perioden februar-maj 2020, afhængig af aldersgruppe og antal kroniske sygdomme.

[1] Kohorte er et statistisk begreb om en gruppe personer med fælles karakteristika, der følges over en bestemt periode.

Hent resumeet Reimar W. Thomsen: 11,122 danske COVID-19 patienters risikofaktorer og prognose  kortlagt. Aarhus Universitetshospital & Aarhus Universitet.

Hent artiklen: Mette Reilev, Kasper Bruun Kristensen, Anton Pottegård, Lars Christian Lund, Jesper Hallas, Martin Thomsen Ernst, Christian Fynbo Christiansen, Henrik Toft Sørensen, Nanna Borup Johansen, Nikolai Constantin Brun, Marianne Voldstedlund, Henrik Støvring, Marianne Kragh Thomsen, Steffen Christensen, Sophie Gubbels, Tyra Grove Krause, Kåre Mølbak, Reimar Wernich Thomsen (5.9.2020): Characteristics and predictors of hospitalization and death in the first 11 122 cases with a positive RT-PCR test for SARS-CoV-2 in Denmark: a nationwide cohort. International Journal of Epidemiology. https://doi.org/10.1093/ije/dyaa140

 

 

Covid-19 ændrer ikke ved, at dialyse er livsvigtig for dialysepatienter

 

Arkivbillede

Men er du smittet med eller har du symptomer på COVID-19, dvs. hoste, feber, synkesvær, vejrtrækningsproblemer eller hovedpine, skal du huske at ringe til dit dialyseafsnit inden du tager afsted.

Vi har talt med Sarah Rytter, som er afdelingssygeplejerske på Rigshospitalets Hæmodialyseafsnit. Selvom om smittetallet er stigende i Københavnsområdet, gennemføres dialyserne stort set som vanligt og med stor tryghed blandt både personale og dialysepatienter. Der bliver sprittet af og holdt afstand. Sidstnævnte betyder, at pårørende gerne må hente og bringe dig. Men for at undgå trængsel på afsnittet, kan de ikke blive hos dig mens du er i dialyse.

Skulle du have symptomer eller er du testet positiv med COVID-19, er det vigtigt, at du ringer ind til dit dialyseafsnit inden du kommer. Det samme gælder, hvis du deler husstand eller har været i nær kontakt med en som er testet positiv. Læs evt. Sundhedsstyrelsens pjece om hvem der betegnes som nær kontakt.

Når du ringer fordi du er smittet eller har symptomer, vil dit sygehus nemlig bestille enkelttransport til dig, med mindre du har mulighed for transport i egen bil. Husk også, at du både under transport og mens du er i kontakt med sundhedspersonalet, skal bære mundbind. Når du ankommer, vil du modtage din dialyse isoleret fra de andre dialysepatienter. På hospitalet kan du blive testet for COVID-19 før eller efter din dialyse, så du hurtigt kan få svar på, om du er smittet. På den måde kan du hurtigt komme tilbage til dit almindelige dialyseafsnit. Deler du husstand med en, som er smittet med COVID-19, skal personen, ifølge Styrelsen for Patientsikkerhed, isoleres fra bl.a. dig. Med disse tiltag, forhindrer vi smittespredning på dialyseafsnittene og passer på hinanden.

Vi må løbende tage bestik af situationen og leve med de ting der er lidt anderledes end de plejer. Med gang i dialysemaskinerne, COVID-19 eller ej.

Vis forståelse for folk, der ikke bruger mundbind

Det er nu godt en uge siden, kravet om, at vi alle skulle benytte mundbind i den offentlige transport, trådte i kraft.

Men hvorfor sidder der så stadigvæk nogen i bussen eller toget uden mundbind?

Det kan der være mange grunde til. Danske Handicaporganisationer opfordrer til, at man udviser hensyn til de grupper, der ikke har mundbindet på.

Enkelte grupper er nemlig undtaget fra kravet om at bære mundbind i den offentlige transport. Det gælder eksempelvis mennesker med handicap, der muligvis har vejrtrækningsbesvær eller nedsat lungefunktion og dermed ikke kan bruge mundbind. Også mennesker med fysiske eller mentale handicap, der ikke selv kan fjerne mundbindet, er undtaget. Mundbind må også tages af, hvis man kommunikerer ved mundaflæsning.

DH mener, det er positivt, at disse grupper er fritaget fra mundbindskravet og håber, at alle danskere udviser forståelse for, at ikke alle kan bære mundbind. Der skal være tillid til, at mennesker uden mundbind i den kollektive transport har en god grund til det.

Læs mere om mundbindskravet på Sundhedsstyrelsens side