Hverdagen som pårørende til en nærtstående med nyresygdom kan være både udfordrende og krævende. Når sygdommen fylder meget, kan det være svært at finde tid og energi til at tage vare på sig selv selvom det er vigtigt. Men hvordan gør man det?
Det har vi inviteret psykolog og naturterapeut Rikke Rodam til at fortælle om. Hun vil blandt andet fortælle hvorfor det er vigtigt også at prioritere sig selv, og give dig nogle konkrete idéer og redskaber til, hvordan du kan bevare overskuddet og finde tid til egenomsorg i din hverdag.
Rikke, som bl.a. har været med til at uddanne værter for Nyreforeningens Pårørendefællesskaber og holde oplæg i fællesskaberne, har stor indsigt i de særlige udfordringer, man kan stå overfor som pårørende.
Program for webinar onsdag d. 6. november 2024
– 16.00-16.45: Oplæg ved Rikke Rodam. Denne del bliver optaget, så det vil ikke være muligt at stille spørgsmål under oplægget. Deltagerne vil ikke blive filmet.
– 16:45-17.30: Praktiske øvelser ved Rikke Rodam og mulighed for at stille spørgsmål.
Tilmelding
Tilmeld dig senest d. 3. november via formularen nedenfor og få indsigt, støtte og praktiske værktøjer til at styrke din egen trivsel som pårørende.
Link til webinaret sendes nogle dage inden afholdelse.
Udfyld tilmeldingsformular: