Vælg en side
Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Har du idéer til aktiviteter i Nyreforeningen? Kom til idémøde med os

11. april @ 16:30 - 19:30

Dialogmøde støttet af Nordea-fonden

Lever du med nyresygdom, nedsat nyrefunktion eller er du pårørende? Så ved du formentlig, hvor meget det i perioder kan gribe ind i hverdagen. Det er du ikke alene om. Måske har du idéer til gode aktiviteter og fællesskaber som kan være til gavn for dig og andre hvor nyresygdom spiller en rolle i hverdagen, og har du lyst til at føre dem ud i livet sammen med andre? Så kom og fortæl om din idé.

Del din idé
I Nyreforeningen vil vi gerne støtte jeres gode idéer til aktiviteter og fællesskaber. Kom med det, du har på hjerte. Uanset om du har en idé – stor som lille – eller du blot er interesseret i at lytte og bidrage til andres idéer, så er du velkommen.

Vi skaber rammerne for at I kan dele jeres idéer, og kan få mulighed for at føre dem ud i livet sammen med andre. Måske du længe har drømt om at invitere til samtalesalon, foredrag om at rejse med nyresygdom i bagagen, fællesspisning eller noget helt andet. Vi har en lille pose penge til at understøtte de aktiviteter, som der er fælles interesse tid og overskud og til at føre ud i livet efterfølgende.

Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte projektleder Karen Bangert på mail kb@nyre.dk

Hvem kan deltage?
Nyreforeningen inviterer alle med nyresygdom og pårørende i alderen 30 til 65 år til idémøde. Tag en god ven eller et familiemedlem med eller kom alene. Du behøver ikke at være medlem af Nyreforeningen for at deltage.

Praktiske informationer
Dato: 11. april 2024
Tidspunkt: kl. 16:30-19:30
Sted: Forsamlingshuset på Onkel Dannys Pl. 5, København, 1711

Der vil blive serveret lidt let aftensmad. Af hensyn til forplejning bedes du tilmelde dig senest den 10. april 2024 via nedenstående formular.

Vi har et begrænset antal pladser og tilmelding er først-til-mølle.

Detaljer

Dato:
11. april
Tidspunkt:
16:30 - 19:30

Sted

Forsamlingshuset Onkel Dannys Plads
Onkel Dannys Pl. 5
København, 1711 Danmark
+ Google Maps
Se Sted hjemmeside