Temadagen er forældre til et voksent barn med nyresygdom og voksne pårørende i en familie, hvor mor eller far har en nyresygdom.
Temadagen vil give dig indsigt i, hvordan nyresygdom kan påvirke de pårørendes hverdag, og hvordan I i familien sammen kan håndtere de udfordringer, der opstår.
Vi får besøg af Ph.d.-studerende Jeannett Klitgaard, som er i gang med et projekt om den mentale og eksistentielle trivsel hos nyrepatienter og deres familier. Hun vil berøre:
I løbet af dagen vil der blive god tid til refleksion og erfaringsudveksling med de andre deltagere, ligesom der også vil være tid til at stille spørgsmål. I slutningen af dagen får vi besøg af en yogainstruktør, som vil introducere os til forskellige afslappende øvelser.
Vi mødes søndag d. 30. marts kl. 10.30-16.30 i Kulturhuset Indre By, Charlotte Ammundsens Plads 3, 1359 København K (5 minutters gang fra Nørreport Station). Der er parkeringsanlæg i nærheden, hvis du kommer i bil.
Det er gratis at deltage, men tilmelding er nødvendig.
Tilmelding sker til Lene Beck Holm, lene.beck.holm@gmail.com, senest 20. marts.
Temadagen er for dig som:
– er forælder til voksne børn med nyresygdom. ’Barnets’ alder skal være mellem 15 og 40 år.
– er pårørende (18 +) til en forælder med nyresygdom.
– er pårørende (18+) til din partner og forælder til dine børn og har en nyresygdom.
Temadagen er initieret af pårørendefællesskabet for forældre til voksne børn med nyresygdom. Fællesskabet for forældre til voksne børn er et frirum for forældre, som har brug for at dele tanker og oplevelser med andre. Det kan være lettende at mødes med ligesindede. Fællesskabet mødes ca. hver 6. uge, primært online på Zoom.
Du kan læse mere om Pårørendefællesskabet her: Fællesskab for forældre til voksne børn med nyresygdom – Nyreforeningen