I et nyt forskningsprojekt undersøges det, om en harmløs E.coli-bakterie kan hjælpe mennesker med tilbagevendende urinvejsinfektioner. De ’gode’ bakterier kan nemlig forhindre, at sygdomsfremkaldende bakterier slår sig ned i urinvejene. Målet er at øge patienternes livskvalitet og samtidigt nedsætte antibiotikaforbruget. Nyreforeningens Forskningsfond støttede i 2024 projektet med et legat til overlæge Karin Andersen.
Mange nyrepatienter, og flere andre patientgrupper, oplever gentagne urinvejsinfektioner, som påvirker livskvaliteten negativt, og kan være meget svære at slippe af med.
”Jeg har i mange år siddet med patienter med tilbagevendende urinvejsinfektioner. De er i urologisk regi udredt og forsøgt behandlet på alle tænkelige måder og alligevel får de urinvejsinfektioner igen og igen. Der har ikke været tilstrækkeligt fokus på, hvordan vi kan hjælpe disse patienter.” fortæller Karin Andersen, overlæge på Urologisk Afdeling på Odense Universitetshospital, og fortsætter:
”I tidligere studier er det lykkedes forskere at bruge blæreskylninger med ’gode’ bakterier, som ikke forårsager sygdom, men som koloniserer urinvejene og tager pladsen og føden, så de sygdomsfremkaldende bakterier ikke kan få fodfæste. Det er et fænomen man kalder bakteriel interferens. Men der mangler studier, der er store nok til at vise, at det virker, for at det kan blive til et behandlingstilbud. Og så tænkte jeg, at det må vi så lave!”
50 procents beskyttelse mod infektion hos grise med kateter
Som sagt så gjort. Første skridt var at undersøge, hvad der kan få en kolonisering af blæren med de gode bakterier til at lykkes.
I en nyligt publiceret artikel i Journal of Infectious Diseases beskriver Karin Andersen og hendes kolleger, hvordan det netop er lykkedes dem at få de gode E.coli-bakterier til at kolonisere blæren hos grise. Meget tidligere forskning er foretaget på mus, men griseblæren ligner menneskers blære meget mere, og den E.coli-undertype der oftest forårsager urinvejsinfektion hos mennesker, giver også urinvejsinfektion hos grise.
”Studiet viste, at når grisene ikke havde et kateter, så tissede de bare alle de gode bakterier ud efter blæreskylningen. Men havde de et kateter, så kunne vi opnå den koloniseringseffekt inde i blæren, som vi var ude efter. De gode bakterier dannede kolonier i blæren på samtlige grise, der havde kateter, og da vi efterfølgende tilførte bakterier, der kan fremkalde urinvejsinfektion, kunne 50 procent af grisene bekæmpe infektionen. Kolonisering med de gode E.coli-bakterier gav altså 50 procents beskyttelse mod urinvejsinfektion,” fortæller hun.
Afprøves nu på mennesker
I det aktuelle studie skal metoden nu over de næste to år afprøves på blandt andet nyrepatienter, sklerosepatienter og rygmarvsskadede, der plages af tilbagevendende urinvejsinfektioner. De første 25 af i alt 80 deltagere er fundet i skrivende stund.
Deltagerne bliver først observeret i seks måneder for at man senere kan sammenligne, hvor mange urinvejsinfektioner de har før og efter kolonisering med de gode E.coli-bakterier. Derefter deles de op i de, der har normal vandladning og de, der ikke har normal vandladning, som fx ved brug af kateter og dårlig blæretømning. Ved tilfældig udvælgelse får tre fjerdele af hver gruppe skylning med de gode E.coli-bakterier og en fjerdedel med saltvand, og så skal de holde på vandet så længe som muligt for at give bakterierne tid til at danne kolonier. Herefter undersøger Karin Andersen og forskningsteamet i hvilken grad koloniseringen lykkedes hos de forskellige grupper, og hvor godt de bekæmper infektioner.
”Vi håber således at kunne sige noget om, hvem der vil have mest gavn af en sådan behandling. Hos nyresyge forventer vi, at effektiv behandling uden antibiotika vil kunne betyde bedre mulighed for forebyggelse af forværring af nyresygdommen, færre indlæggelser, lavere antal sygedage, bedre funktionsniveau, bedre tilknytning til arbejdsmarkedet – og bedre livskvalitet, ” siger hun.
Desuden vil det være en stor fordel for nyrepatienter, at de i højere grad kan undgå antibiotikabehandling, som kan give særlige udfordringer hos nyresyge.
Mere relevant end nogensinde at nedsætte antibiotikaforbruget
Udover at give bedre livskvalitet og sundhed til den enkelte patient, er nedsættelse af antibiotikaforbruget også ekstremt vigtigt af en anden grund. På verdensplan rammes 150 millioner årligt af urinvejsinfektioner. Det giver et meget højt forbrug af antibiotika, og bidrager således til et af de største sundhedsmæssige problemer verden står overfor lige nu.
”Vi forventer, at vi kan lave en ’opskrift’ på nye måder til behandling af urinvejsinfektioner uden antibiotika. Og det gør forskningsprojektet mere relevant nu end nogensinde, fordi vi står overfor et stort verdensomspændende problem med øget antibiotikaforbrug og udvikling af resistente bakterier, og der er et stort – og nødvendigt – globalt fokus på problemet.” fortæller Karin Andersen.
