Irene Viggo har været nyrepatient siden 1995. Hun har fået to nyretransplantationer og venter lige nu på en tredje.
Hun har været vant til en hverdag, hvor hun nøje måtte læse indholdsfortegnelsen på madvarerne i supermarkedet for at undgå for meget fosfat. Og det har betydet, at der var meget mad, hun havde lyst til, men som hun ikke kunne lægge i indkøbskurven – især mærkede hun restriktionerne op til jul. Men nu har hun valgt at få hjemmehæmodialyse.
“Nu kan jeg spise, hvad jeg vil, for nu kan jeg selv planlægge, hvornår jeg skal gå i dialyse. Jeg glæder mig til flæskesteg, risalamande og dadler. Det gør mig glad at tænke på, at jeg kan spise, hvad jeg vil fra julebordet,” siger hun.
Mere energi
Før gik Irene Viggo i dialyse tre gange om ugen på hospitalet, men nu gør hun det seks gange om ugen hjemme. Hun har valgt hjemmedialyse, fordi hun ønskede mere tid med sin datter, der er syg. I stedet for at skulle tage på hospitalet til faste tidspunkter har hun nu en mere fleksibel hverdag, hvor hun selv kan planlægge sin dialyse, og det passer godt til hendes behov. Hun har også fået mere energi:
“Jeg ligger ikke så meget ned og hviler mig, som jeg gjorde førhen. Jeg kan bedre overskue at være aktiv.”
Tallene for hendes fosfat er da også blevet bedre, siden hun er begyndt på hjemmedialyse. Og i det hele taget nyder hun hverdagen med færre restriktioner på mad og drikke:
“Forleden dag var jeg i City 2 i Taastrup. Straks da jeg kom ind, mødte duften af brændte mandler mig. Jeg købte en pose med mandler, og før jeg vidste af det, havde jeg spist den hele. Helt automatisk fik jeg først dårlig samvittighed, men så kom jeg i tanke om, at jeg jo nu godt kan spise, som jeg har lyst til.”
Irenes historie er første del af fire korte adventshistorier, som vi udgiver på de fire søndage i advent. Her fortæller vi fire forskellige historier om at være nyrepatient i forbindelse med julen.
