Den 16. december 2014 var Chalotte Carøe Christensen sammen med sin datter på Strøget i Aarhus. De havde netop købt mandelgaven.
”Så ringede telefonen, jeg nåede den ikke, men ringede selv op til Aarhus Universitetshospital. Jeg fik at vide, at der var en nyre fra en afdød til mig. Og jeg skulle skynde mig at komme til sygehuset.”
Chalotte havde ventet på en nyre i mange uger. Samme aften kørte hun i al hast med sin mand til Aarhus Universitetshospital, og hun fik en ny nyre den 17. december 2014. Da hun slog øjnene op efter operationen, blev hun spurgt om, hvad hun gerne ville have at spise.
”’En stor portion risengrød, det er jo jul,’ sagde jeg. Det var jo noget, jeg skulle begrænse indtaget af, inden jeg fik den nye nyre, fordi der både er væske og mælk i grøden. Så jeg fik en kæmpe portion risengrød,” fortæller hun.
Hjem til jul
Chalotte kom hjem fra hospitalet den 23. december. Hun havde det egentlig ikke helt godt, men hun ville hjem til jul.
”Da jeg kom hjem, lå jeg bare på sofaen og tænkte på, hvor hektisk hele forløbet havde været. Nu var der ro på. Jeg tænkte også på, hvor stort det var, at jeg ikke skulle i dialyse mere. Det var en helt ny verden, der åbnede sig,” siger hun.
Hun følte sig taknemmelig, lettet, træt og udmattet. Hun kunne heller ikke lade være med at spekulere på, at de mennesker, der stod den afdøde nær, som hun havde fået nyren af, var i sorg, fordi de havde mistet et menneske. Men hun havde allerede tænkt meget over den del, dengang hun blev godkendt til nyren, så hun var afklaret.
”Det, der fyldte mest, var følelsen af stor taknemmelighed,” siger hun.
Denne jul vil hun også tænke tilbage på juledagene i 2014 med taknemmelighed.
”Jeg har ikke ønsket mig noget til jul, siden jeg fik en ny nyre dengang. Det var den største julegave, jeg kunne få.”
