Vælg en side

Kørekortregler

Reglerne for at få bevilget eller fornyet kørekort er strammet for kronisk syge, især for diabetespatienter.

For personer, der har nedsat nyrefunktion, men som ikke er kommet i dialyse endnu, kan kørekortet normalt udstedes eller fornyes uden tidsbegrænsning.

Nyretransplanterede, der har gennemgået en vellykket transplantation, kan ligeledes få udstedt eller fornyet kørekørt uden tidsbegrænsning. 

For kronisk nyresyge (alvorlig nyreinsufficiens) kan kørekortet kun udstedes, fornyes eller bevares efter udtalelse fra egen læge eller nyrelæge, og der skal fastsættes en individuel tidsbegrænsning på maksimalt 3 år, da der kan være tale om betydelige helbredsmæssige problemer og øget sygelighed.

Reglerne er endnu strammere, når det gælder kørekort til lastbiler, busser m.v.

Du kan læse mere om reglerne i Vejledning om helbredskrav til kørekort på Styrelsen for Patientsikkerheds hjemmeside.

Siden er opdateret af Nyreforeningens socialrådgiver Jan Jensen, januar 2023.