P-dialyse
P-dialyse står for peritonealdialyse og kaldes også for posedialyse eller bughindedialyse. Ved P-dialyse benytter man sig af, at bughinden, som danner et lukket hulrum i maven, kan fungere som dialysemembran. Rensningen foregår ved, at bughulen fyldes med dialysevæske, hvorefter affaldsstofferne af sig selv passerer fra de små blodkar i bughinden over i dialysevæsken. Princippet der udnyttes, er en egenskab i naturen kaldet diffusion, der bygger på, at stoffer opløst i vand vil bevæge sig fra det sted, hvor koncentrationen er høj og hen hvor koncentrationen er lav.
Som eksempel kan man tænke på en tepose, der sænkes ned i en tekande. Efter en tid vil teen have fordelt sig i hele kanden.
P-dialyse er mest effektivt, så længe dine egne nyrer fortsat producerer urin. Med tiden ”slides” bughinden, så rensningen aftager. Efter gennemsnitligt 3-5 år skifter de fleste til hæmodialyse, hvis de ikke forinden har fået en nyretransplantation. Nogle har dog været i P-dialyse mere end 10-15 år. Nogle ganske få kan af fysiske grunde ikke tilbydes P-dialyse.
Se en film om, hvordan p-dialyse fungerer
Fordele og ulemper ved P-dialyse
- P-dialyse giver fleksibilitet, da du selv varetager dialysen og kan passe den ind i forhold til hverdagen, aktiviteter og rejser.
- Behandlingen foregår hjemme, hvilket for mange er forbundet med en højere livskvalitet og mindre følelse af at være syg.
- Selv med den bedste omhu kan du opleve, at der slipper bakterier ind i bughulen, som giver bughindebetændelse.
- P-dialysevæskerne fylder noget i hjemmet, og du skal selv kunne og ville varetage din behandling på en forsvarlig måde.
P-dialysekateter
For at kunne fylde og tømme bughulen med dialysevæske, skal du have anlagt et kateter i bughulen. Kateteret får du anlagt ved en operation enten i lokalbedøvelse eller i fuld bedøvelse. Kateterets ene ende ligger i bunden af bughulen, og den anden ende føres nogle centimeter under huden og ud ca. 10 cm fra navlen. Kateteret kan anvendes med det samme og vil i løbet af 3-6 uger vokse fast til underhuden. Du kan sagtens tage bad, når du har et P-dialysekateter. Kateterets frie ende sluttes til dialyseposernes slangesæt, når der skiftes dialysevæsker. Der, hvor P-dialysekateteret har sin udgang, bæres en ren forbinding. Når kateteret ikke er i brug, kan du fæstne det med et elastikbælte. Personalet på nyreafdelingen kan vise dig forskellige modeller. Ved svømning kan du fæstne kateteret i en colostomipose.
Dialysevæsken
Dialysevæsken er sterilt vand, der er tilsat salte, som dem du har i kroppen, samt glukose (sukker) eller et stivelsesprodukt. Alt efter kropsbygning benytter du mellem 1,5 – 2,5 liter dialysevæske af gangen. Denne mængde giver ikke ubehag, men kan godt forøge dit taljemål en smule. Hvis dine nyrer ikke længere producerer urin nok, vil du ophobe den væske du drikker i kroppen. Det vil derfor være nødvendigt også at fjerne væske ved P-dialyserne. Det gøres ved hjælp af glukosen eller stivelsesproduktet i dialysevæsken, som trækker den overskydende væske fra blodbanen over i dialysevæsken. Dermed kommer der mere væske ud med dialyseposerne, end der lukkes ind. En del af glukosen i dialysevæsken optages i kroppen. For diabetikere betyder det, at de ofte skal bruge lidt mere insulin end før dialysestart.
Dialysevæsken leveres gratis og i engangsposer, enten en gang ugentligt eller hver 14. dag på din bopæl. Det er ikke nødvendigt med et ekstra værelse til dialysevæskerne og dialysen. Du kan f.eks. sagtens skifte pose i soveværelset, i stuen eller ved spisebordet. Eneste krav til opbevaring af dialysevæskerne er, at de skal stå tørt og frostfrit.
Oplæring og kontrol på hospitalet
Før du starter behandlingen in hjemmet, bliver du oplært i behandlingen på en dialyseafdeling. Oplæringen tager ca. 5-10 dage og foregår som normalt ved, at du kommer ind i ambulatoriet dagligt. Det er en fordel, hvis du påbegynder oplæringen, før du har behov for dialyse. Har du behov for dialyse med det samme efter kateteranlæggelse, skal du blive i ambulatoriet under behandlingen eller være indlagt. Det skyldes, at behandlingen skal foregå liggende, indtil kateteret er vokset fast, så dialysevæsken ikke løber ved siden af kateteret.
Oplæringen består i træning i steril teknik, så du undgår bakterier i bughulen, procedure for skift af dialysevæsker, varebestilling mv.
Oplæringen skal sikre, at du kan varetage behandlingen sikkert, og at du opnår tryghed ved at behandlingen. Der vil være mulighed for hjemmebesøg af en sygeplejerske første gang, du skal skifte pose eller klargøre natmaskine i dit hjem. Hvis der opstår problemer i forhold til behandlingen, kan du ringe til dialyseafdelingen og få hjælp hele døgnet.
I starten vil du komme til kontrol i ambulatoriet ca. en gang om ugen. Herefter vil kontrol af bl.a. blodprøver og blodtryk ske ca. hver 4.-8. uge hos sygeplejerske og læge.
Former for P-dialyse
Dialysevæsken skal udskiftes flere gange i døgnet, for at du opnår tilstrækkelig rensning af blodet. Det kan foregå på tre måder:
CAPD (Kontinuerlig Ambulant Peritoneal Dialyse)
Ved denne form for P-dialyse udføres 4 daglige poseskift. Hvert poseskift tager ca. ½ time og kan udføres enten hjemme eller på jobbet. Poseskiftene kan passes ind, så det passer med de aktiviteter, du har i løbet af dagen, og de skal ikke udføres på præcise tider. Ved særlige lejligheder, hvor det ikke kan lade sig gøre at skifte pose, kan du godt springe et poseskift over.
APD (Automatisk Peritoneal Dialyse)
Ved denne form for P-dialyse benyttes en maskine, der står ved siden af sengen og skifter dialysevæsken automatisk i løbet af natten, mens du sover. Denne form for dialyse kaldes derfor ofte for ”natdialyse”. I løbet af dagen eller aftenen tilslutter du dialyseposerne til maskinen, og inden du lægger dig til at sove, kobler du dig selv til maskinen. Dialysetiden er 8-9 timer. Du kan sagtens bruge noget af tiden til at arbejde, læse eller se fjernsyn. Fordelen er frihed i dagtimerne. Det kan være nødvendigt for nogle at supplere med et enkelt poseskift om dagen for at opnå tilstrækkelig rensning af blodet.
AAPD (Assisteret Automatisk Peritoneal Dialyse)
Nogle kommuner tilbyder, at hjemmesygeplejen kan varetage eller assistere ved P-dialyse, hvis du ikke selv er i stand til det. Hvis hjemmesygeplejen varetager P-dialysen, foregår det ved hjælp af natmaskinen. Nogle kan selv koble sig til og fra maskinen, mens andre får hjælp til hele behandlingen.
Merudgifter
Hospitalet dækker udgifter til materialer, dropstativ og natmaskine. Ligeledes betales din merudgift til el af hospitalet. Affald i forbindelse med behandlingen kan kommes i almindelig dagrenovation. Udgifter til ekstra affaldsstativ eller ekstra tømning dækkes af hospitalet. Du har således ingen udgifter i forbindelse med P-dialyse.