Vælg en side

Konkurrence: Skab den nye illustration til Årets Solfanger

Hvert år uddeler Nyreforeningen prisen som ”Årets Solfanger.” Det er en pris, som gives til en ildsjæl, der har gjort noget ekstra i det forgangne år for at øge livskvaliteten for nyrepatienter og deres pårørende.

Find din kreative side frem og kom med dit bud

Til anerkendelsen af ”Årets Solfanger” følger en pris, der er prydet af en illustration. Denne illustration ønsker vi i Nyreforeningen et nyt bud på (du kan se den eksisterende illustration her på siden).

Om prisen Årets Solfanger

Modtageren af Årets Solfanger kan f.eks. være en patient, en pårørende eller en person, som i det forgangne år har gjort noget særligt, som der er blevet lagt mærke til i den bredere offentlighed, og som har gavnet Nyreforeningens arbejde og styrket livskvaliteten for nyresyge og pårørende. Eller en person som via sine handlinger eller arbejde har evnet at motivere andre til at skabe sammenhold, som har øget livskvaliteten blandt nyresyge og pårørende.

Send dit bud senest den 20. april 2025

Vi opfordrer alle kreative sjæle til at sende deres bud på en ny illustration af Årets Solfanger til Nyreforeningens sekretariat, Blekinge Boulevard 2, 2630 Taastrup eller mail@nyre.dk.

Hvis du har spørgsmål til opgaven så kontakt direktør Michael Buksti på mb@nyre.dk.

Vi skal have dit bud på en illustration senest den 20. april 2025.

Kunstneren bag det forslag, der bliver valgt, modtager et livslangt medlemskab af Nyreforeningen (værdi 3.800 kr.) og et gavekort til Magasin på 2.000 kr.

Hvis Nyreforeningen ikke modtager nogen kvalificerede bud på en ny illustration, forbeholder vi os retten til ikke at vælge en ny illustration.

Vi glæder os til at modtage dit bud på en illustration til Årets Solfanger.

Aarets-solfanger