Betina Berg har brugt hele sit voksenliv på at hjælpe andre. Som social- og sundhedsmedhjælper har hun arbejdet i ældreplejen og med multihandicappede børn i 30 år og gør det stadig i dag. Men i efteråret 2023 var det Betina selv, der havde behov for at række ud til nogen. Derfor skrev hun til en af Nyreforeningens nyrevenner i hendes område.
For Betina Berg er det brede smil vist mere en naturtilstand end for kameraets skyld, selvom nyresygdom har været en livsbetingelse de sidste mange år. Betina er 49 år og har kendt til sin nyresygdom siden hun var i midten af tyverne. Den blev opdaget i forbindelse med Betinas første graviditet. Hun fødte efterfølgende en sund dreng, men kunne ikke få flere børn, da hun ville risikere sit helbred i forbindelse med en ny graviditet. I lidt over ti år har hun nu levet godt med en ny nyre, men for nogle år siden trængte hun til at tale med en anden kvinde med en nyresygdom, som også nærmede sig overgangsalderen.
”Jeg har kendt både mænd og kvinder, som har fået en ny nyre, men i slutningen af fyrrerne kunne jeg mærke et behov for at tale med en kvinde på nogenlunde samme alder, som havde fået en ny nyre og samtidig ikke kendte mig. Derfor kiggede jeg efter en nyreven på Nyreforeningens hjemmeside,” fortæller Betina Berg, som bor i Børkop med sin mand Klaus.
Hun forklarer, at i takt med, at overgangsalderen kommer nærmere, er det blevet sværere for hende at afgøre, hvad der er hendes nyresygdom, og hvad der er naturligt, når kvinder bliver ældre. Desuden tænker hun i dag mere over, hvad hendes nyresygdom har haft af konsekvenser, for eksempel at hun ikke kunne få de to børn, hun ønskede sig. Hun har talt med veninder, som støtter hende, men hun savner nogle gange noget forståelse for, hvad der adskiller hende fra mennesker uden en kronisk sygdom:
”Helt den samme forståelse kan jeg ikke finde hos veninder og kolleger. Man kan jo ikke se, at jeg er syg. Særligt inden transplantationen kunne nogle blive lidt sure over den ekstra pause, jeg måtte tage, fordi de ikke kunne se, at det var nødvendigt.”
Ærlige og støttende samtaler
Betina var først i tvivl om, om det var det rigtige at kontakte Laila Rasmussen, en af Nyreforeningens nyrevenner i Fredericia, fordi hun allerede har et travlt liv. Betinas søn på 23 år er flyttet hjemmefra, men hun arbejder 30 timer om ugen som social- og sundhedshjælper på et bosted for multihandicappede børn. Hun kan også lide at bevæge sig inden for rammerne af, hvad der kan lade sig gøre. Hun svømmer og dyrker cirkeltræning blandt andre bevægelsesformer. Så egentlig er tiden fyldt ud, men behovet for at tale med en ligesindet var større end forbeholdene, så hun endte med at sende Laila Rasmussen en e-mail. I dag har de to kvinder mødt hinanden tre gange. Betina fortæller om deres samtaler:
”Vi taler meget om hverdagen, for eksempel at det er anstrengende, at man nogle gange kan være helt energiforladt og alligevel skal på arbejde. Men vi kan også tale om det med at være ærlig over for sin egen krop og overfor sin mand. Nogle gange kan vi genkende det, den anden fortæller, mens vi med andre ting lærer af hinanden i stedet. Det går begge veje.”
En livline kvinde til kvinde
Betina og Laila blev hurtigt klar over, at det ikke er nødvendigt at mødes fysisk ofte. Det er nok at vide, at de har hinanden, og at de kan skrive til hinanden, hvis behovet opstår. Det gjorde de i december 2023, da Betina var indlagt en uge, og her var det rart at have en ven at skrive til undervejs i indlæggelsen.
Desuden har Laila introduceret Betina for nyrefællesskabet i Fredericia, hvor omkring 20 kvinder og mænd mødes jævnligt. For Betina kan fællesskabet meget af det samme som at tale med en nyreven:
”Man lytter jo stadig til hinanden – i fællesskabet er det bare flere, der fortæller deres historie.”
Alligevel har hun ikke lyst til at slippe tråden til Laila, fordi en en-til-en snak med en anden kvinde kan noget helt særligt. Betina forklarer med et glimt i øjet:
”Nu er jeg ikke i overgangsalderen endnu, men det kommer jeg på et tidspunkt, og så er det jo rart at have en kvinde, der oplever lidt det samme. Humørsvingninger, eller hvad det nu kan være. Jeg er jo også glad for mine mandlige nyrekontakter, men det kender de jo ikke til.”
En plan om aktiv alderdom
Når Betina dyrker meget sport er det ikke kun, fordi hun nyder det. Det er også baseret på en indstilling til livet. Hun fortæller, at hver gang hun har været igennem en stor operation, tænker hun bagefter:
”Jeg vil leve, jeg vil arbejde, jeg vil ud, og jeg vil gøre de ting, som jeg kan for mig selv.”
Betina blev efter sin nyretransplantation rådet til at tage et andet job, hvor hun ikke arbejder direkte med mennesker på grund af smittefare, men det var ikke en mulighed:
”Jeg er uddannet social- og sundhedshjælper, så jeg kan ikke bare sidde bag en skærm. Jeg er her i livet for at give kærligheden videre til nogle andre.”
Og indtil videre har hendes livsindstilling ikke skuffet hende. Hendes nyrefunktion er nu oppe på 86 procent, hvilket er højere, end lige efter hun fik en ny nyre, hvor den var på 62 procent. Det var et skelsættende øjeblik for Betina at høre det:
”Jeg tænkte, jamen så kan jeg jo blive gammel! Nå ja, så er der jo andre sygdomme, der kan gøre sit, men jeg tænker tit på, at jeg gerne vil kunne gå rundt og kunne svømme, når jeg bliver 80 år. Så det er mit mål. Og jeg har også sagt, at jeg en dag kommer til at cykle de 10-11 km hen til Laila i Fredericia,” siger Betina.
Sådan finder du en nyreven
Nyreforeningen har nyrevenner mange steder i landet. Du kan læse om nyrevennerne i dit område her.
Hvis du foretrækker at ringe sammen med en anden person, kan du læse om Nyrelinjen her.
