Vælg en side
Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

Webinar: Ny med nyresygdom – del 1

19. marts @ 16:00 - 17:30

Mand holder spørgsmålstegn

Når man får beskeden om, at man har en nyresygdom, kan det vække mange spørgsmål og bekymringer. Hvad betyder det for min hverdag? Hvordan passer jeg bedst muligt på mine nyrer? Og hvilke rettigheder har jeg som patient?

Denne webinarrække er for dig, der har en nyresygdom, uden behov for dialyse eller transplantation – og for dig, der er pårørende. Over to webinarer får du viden og redskaber til bedre at forstå din situation. Uanset hvor du står i din proces, er disse webinarer en mulighed for at få viden, støtte og inspiration til at navigere i livet med en nyresygdom.

Del 1: 19. marts kl. 16-17.30
Oplæg ved psykolog om almindelige følelsesmæssige reaktioner, der kan følge med at leve med en kronisk nyresygdom – både som patient og pårørende.
Oplæg ved Nyreforeningens socialrådgiver om dine rettigheder som patient og gode råd til samarbejde med hospitalet.

Del 2: 26. marts kl. 16-17.30
Oplæg ved læge om, hvad der sker, når nyrefunktionen falder, hvordan man passer på sine nyrer og tager vare på sin sundhed.

Du kan tilmelde dig begge webinarer eller blot et enkelt ved at sende en mail til mail@nyre.dk. Det er gratis at deltage.