En nyresygdom kan påvirke ens parforhold, forhold til krop, intimitet og seksualitet. Det kan skyldes nyresygdommen i sig selv, og måske andre sygdomme, træthed og manglende overskud, utilpashed og kropsforandringer efter behandlinger. Derudover kan en del medicin til nyresygdom også have seksuelle bivirkninger. Som par er det vigtigt at få talt om og finde jeres vej til at bevare nærværet og det intime liv.
Alt dette vil sexolog Rikke Thor komme ind på og give forslag til hvad I selv kan gøre for at komme videre. Der vil være plads til at stille spørgsmål undervejs. Man er også velkommen til at sende spørgsmålene på forhånd, så sørger vi for at stille spørgsmålene anonymt.
Om oplægsholderen
Rikke Thor er sexolog og har tidligere arbejdet som sygeplejerske. Hun holder mange oplæg i patientforeninger og på rehabiliteringskurser rundt om i landet, om kronisk sygdom og seksualitet.
Program for webinar d. 2. december 2024 kl. 16.00 til ca. 17.30
Kl. 16.00 – ca. 17.00: Oplæg ved Rikke Thor. Denne del bliver optaget, og som deltager på webinaret bliver du ikke filmet. Man kan godt stille anonyme spørgsmål i chatten.
Kl. ca. 17.00 – 17.30: Efter oplægget slukker vi for optagelsen, og det er muligt at stille spørgsmål til oplægsholderen.
Tilmelding
Tilmeld dig senest d. 31. november via formularen nedenfor og få indsigt i hvordan nyresygdom kan påvirke parforhold, forhold til krop, intimitet og seksualitet. Link til webinaret sendes nogle dage inden afholdelse.