Når en i familien bliver syg, ændrer det hverdagen for alle – ikke kun for den syge. Som pårørende kan man opleve en række svære følelser, nye roller og øget ansvar, samtidig med at man gerne vil støtte den, der er syg. Hvordan tackler man det som partner eller familie, og tager bedst muligt hånd om alles trivsel?
Det har vi inviteret psykolog Ulla Viffeldt Smistrup til at fortælle om. Hun vil bl.a. belyse hvordan sygdom kan påvirke hele familien, de forskellige reaktioner man kan have som pårørende, og hvordan man kan kommunikere om sygdommen i familien og tage hensyn til de forskellige behov og ønsker.
Program for webinar torsdag d. 14. november 2024 kl. 16.00 til ca. 17.30
16.00 – 16.50: Oplæg ved Ulla Viffeldt Smistrup. Denne del bliver optaget, og som deltager på webinaret bliver du ikke filmet. Man kan godt stille anonyme spørgsmål i chatten.
16.50 – 17.30: Efter oplægget slukker vi for optagelsen, og det er muligt at stille spørgsmål til oplægsholderen og dele refleksioner med de øvrige deltagere.
Tilmelding
Tilmeld dig senest d. 13. november via formularen nedenfor og få indsigt i hvordan nyresygdom kan påvirke hele familien. Link til webinaret sendes nogle dage inden afholdelse.