Mandag den 17. juni 2024 åbner Nyreforeningens nye dialyseklinik på Bornholm, og du kan allerede nu booke dialyse i klinikken.
Dialyseklinikken ligger i Svaneke, en hyggelig havneby på det østlige Bornholm. Klinikken råder over tre dialysepladser, og vi arrangerer så vidt muligt dialysen efter gæsternes behov for fx dialysedage og -tider. Husk, at dialysebehandling i vores klinik er gratis for dig, da din region betaler behandlingen.
Du kan allerede nu booke dialyse i klinikken ved at kontakte klinikchef Lenette Ipsen på tlf. 92 15 96 05 eller bornholm@nyre.dk.
Som medlem af Nyreforeningen får du desuden 10 % rabat, når du booker en ferielejlighed hos Årsdale Søpark, som ligger tæt på dialyseklinikken.
Læs mere om dialyseklinikken på Bornholm.