Hvis forslaget om at indføre aktivt fravalg til organdonation bliver en realitet, skal man ikke længere aktivt tilmelde sig som organdonor, men derimod aktivt fravælge muligheden, hvis man ikke vil donere sine organer.
Det vil sige, at alle myndige danskere bliver registreret som organdonor i organdonorregistret. Hvis man ikke ønsker at donere sine organer, kan man fravælge organdonation – altså melde sig ud af organdonorregisteret. Man kan også vælge at bekræfte, at man ønsker at være organdonor, så man aktivt signalerer sit samtykke overfor ens pårørende.
Når regeringen lægger op til en ”blød variant” af aktivt fravalg, handler det om, at hvis man ikke har bekræftet, at man ønsker at være organdonor, så vil ens pårørende blive spurgt, om ens organer må bruges. Præcis som det også er gældende i dag.
Hvis man allerede har registreret sig i organdonorregisteret med et ja eller et nej til organdonation, så behøver man ikke at gøre det igen.
I regeringens udmelding er det værd at bemærke, at lederne af de tre regeringspartier lægger op til, at der i forbindelse med en ændring af modellen også vil være en kommunikationsindsats, som opfordrer danskerne til at registrere deres holdning i organdonorregistret for på den måde at minimere antallet af eventuelle tvivlstilfælde.
Hvad kommer der til at ske nu?
Regeringen fremsætter initiativet om aktivt fravalg til organdonation som et beslutningsforslag i næste uge. Regeringen lægger i sin udmelding op til en bred debat i befolkningen og i Folketinget. Hvis der viser sig et flertal for beslutningsforslaget i Folketinget, betyder det, at regeringen bliver pålagt at fremsætte forslaget som et egentligt lovforslag. Det er regeringens plan, at forslaget – hvis det blive vedtaget før sommerferien – skal omdannes til et egentligt lovforslag i næste folketingssamling, dvs. når Folketinget åbner efter sommerferien i starten af oktober 2024.
Et lovforslag skal behandles 3 gange i Folketinget, før det kan vedtages som en lov, og det kræver, at et flertal stemmer for.
