Vælg en side

De frivillige er kernen i Nyreforeningen

[av_one_full first min_height=” vertical_alignment=” space=” custom_margin=” margin=’0px’ padding=’0px’ border=” border_color=” radius=’0px’ background_color=” src=” background_position=’top left’ background_repeat=’no-repeat’ animation=” mobile_display=”]
[av_textblock size=” font_color=” color=” admin_preview_bg=”]

De frivillige er kernen i Nyreforeningen

Over hele landet er frivillige i Nyreforeningen med til at gøre en kæmpe forskel for personer med nyresygdom og deres pårørende. Nogle arbejder politisk for at forbedre livsvilkår, og andre tilrettelægger arrangementer, sælger lodsedler, laver indsamlinger eller noget helt andet. Mange af vores frivillige har været med i en hel del år, og andre er frivillige i en kortere periode. Alle har de det til fælles, at de er del af et engageret fællesskab.

I det følgende kan du læse et lille udpluk af, hvad vores frivillige laver, og hvad der driver dem hver især.
[/av_textblock]
[/av_one_full]

[av_one_third first min_height=” vertical_alignment=” space=” custom_margin=” margin=’0px’ padding=’0px’ border=” border_color=” radius=’0px’ background_color=” src=” background_position=’top left’ background_repeat=’no-repeat’ animation=” mobile_display=”]

[av_textblock size=” font_color=” color=” admin_preview_bg=”]

Sofie Karlson Nyreforeningen Sofie Karlson, Ungekoordinator og medlem af bestyrelsen i København/Frederiksberg-kredsen

Fortæl kort om dig selv, og hvad dit frivillige arbejde i Nyreforeningen går ud på

Jeg hedder Sofie, er 27 år og arbejder hos en ingeniørvirksomhed. Herudover er jeg gift med Ricki, som er min klippe igennem alt. I oktober 2017 blev jeg transplanteret med min mors nyre. Inden da var jeg i hæmodialyse i ca. 8 måneder

Jeg er frivillig i NFBU – Nyreforenings Børn og Unge og i København/Frederiksberg kredsen. I NFBU er jeg ungekoordinator og er med til at arrangere ungeweekend, kurser samt sætte fokus på unge nyresyge. I kredsen er jeg med til at planlægge og afholde arrangementer samt er ansvarlig for kredsens sociale medier.

Hvor længe har du været frivillig, og hvordan kom du i gang med at være frivillig i Nyreforeningen?

Jeg har været frivillig i NFBU i 3 år og København/Frederiksberg kredsen i 1,5 år. Inden da har jeg været frivillig i Red Barnet og i Røde kors. Jeg valgte at blive frivillig i Nyreforeningen, fordi jeg ikke syntes, der var nok fokus på de unge. Det kan være ekstremt svært at finde rundt i sin sygdom samtidig med alle de andre ting, man gerne vil som ung. Derfor kæmper jeg for, at vi unge har muligheden for at lære hinanden at kende, og at der er tilbud i Nyreforeningen, som passer til os.

Hvad giver det dig at være frivillig?

Det giver mig mange fede oplevelser, muligheden for at arrangere ting, jeg synes er sjove, dejlige bekendtskaber og ikke mindst ro i det at have en sygdom, fordi man møder andre ligesom en selv, man kan spejle sig i.

Har du et godt råd til andre, som overvejer at blive frivillige i Nyreforeningen?

Start i det små. Du behøver ikke stå for et arrangement eller deltage i alle møderne for at hjælpe. Hvis du er ung, kan jeg garantere for, at vi har brug for din hjælp i NFBU til selv de mindste ting. Du kan fx hjælpe med ideer til næste ungeweekend eller lave en takeover på vores Facebook og Instagram.
[/av_textblock]

[/av_one_third][av_one_third min_height=” vertical_alignment=” space=” custom_margin=” margin=’0px’ padding=’0px’ border=” border_color=” radius=’0px’ background_color=” src=” background_position=’top left’ background_repeat=’no-repeat’ animation=” mobile_display=”]

[av_textblock size=” font_color=” color=” admin_preview_bg=”]

Jacob Borgholm Nyreforeningen Jacob Borgholm, formand for Kreds Østjylland

Fortæl kort om dig selv, og hvad dit frivillige arbejde i Nyreforeningen går ud på

Jeg hedder Jacob Borgholm og bor i Brabrand, lidt uden for Aarhus, sammen med min kone og vores to børn. Jeg er 47 år gammel. Til daglig arbejder jeg som afdelingschef i Grundfos. I 2018 blev jeg diagnosticeret med kronisk nyresvigt. Samme uge startede jeg i dialyse, og i vinteren 2019 blev jeg transplanteret.

I Nyreforeningen er jeg kredsformand for kreds Østjylland, hvor jeg sammen med den øvrige bestyrelse udgiver vores lokalblad, står for arrangementer i kredsen samt har kontakt med AUH (Skejby) og de tre dialysecentre, vi har i kredsen. Derudover er jeg formand for Regionaludvalget i Midtjylland, hvor vi drøfter sager på Regionsniveau.

Hvor længe har du været frivillig, og hvordan kom du i gang med at være frivillig i Nyreforeningen?

Jeg har været aktiv i Nyreforeningen siden februar 2020, hvor jeg var blevet spurgt, om jeg ville stille op til bestyrelsen i kredsen. Det var lidt af en tilfældighed, at jeg endte som formand, da det passede sammen med, at formanden gennem 31 år gik af på samme tid.

Hvad giver det dig at være frivillig?

Jeg er frivillig, fordi jeg føler, at jeg har noget at give til andre og har ressourcerne til det. Jeg har før min sygdom lavet frivilligt arbejde – både i sportsforeninger og skolebestyrelse. Nu har jeg valgt at være aktiv i Nyreforeningen, da jeg her kan være med til at gøre en forskel.

Har du et godt råd til andre, som overvejer at blive frivillige i Nyreforeningen?

Du skal ikke være bange for at melde dig som frivillig i Nyreforeningen – alle bidrag kan bruges; stort som småt – alt gør en forskel.
[/av_textblock]

[/av_one_third][av_one_third min_height=” vertical_alignment=” space=” custom_margin=” margin=’0px’ padding=’0px’ border=” border_color=” radius=’0px’ background_color=” src=” background_position=’top left’ background_repeat=’no-repeat’ animation=” mobile_display=”]

[av_textblock size=” font_color=” color=” admin_preview_bg=”]

Irene Viggo Nyreforeningen Irene Viggo, indsamlinger og kreative kampagner

Fortæl kort om dig selv, og hvad dit frivillige arbejde i Nyreforeningen går ud på

Jeg hedder Irene Renée Viggo, 54 år og er mor til Filuca på snart 15 år. Vi bor i Høje Tåstrup. Jeg fik konstateret utætte nyrer i 1995, siden da har jeg været igennem 2 familiedonationer med dialyse inden. Jeg fik førtidspension sidst i 90’erne. I Nyreforeningen oplevede jeg at få hjælp, da det hele sejlede. Selvom kroppen ikke altid var tip top, så fik jeg mange ideer til, hvad jeg syntes, Nyreforeningen kunne gøre. Jeg sad derhjemme med alle mine ideer, og så satte jeg mig for at få sat gang i nogle af ideerne.

Hvor længe har du været frivillig, og hvordan kom du i gang med at være frivillig i Nyreforeningen?

Igennem Nyreforeningens socialrådgiver kom jeg til at hjælpe i sekretariatet. Her fandt jeg ud af, at foreningen er baseret på frivillighed og få ansatte. At sidde med i udvalg er ikke lige mig, så i stedet fandt jeg andre måder at bidrage på.

Jeg blev lotterikoordinator i København/Frederiksberg kredsen. Senere lavede jeg en auktion på QXL, som gav en god sjat penge til Nyreforeningen. Når der har været indsamlinger i tv til andre foreninger, får jeg lyst til at gøre noget for Nyreforeningen. Sidst tjente jeg penge på perleplader og fik hjælp fra hele Danmark til at lave dem. På den måde tænker jeg i små bække, og pludselig bliver det til en stor å.

Har du et godt råd til andre, som overvejer at blive frivillige i Nyreforeningen?

Mange medlemmer har gode ideer. Jeg vil opfordre til selv at gå i gang med dem. Om det er et loppemarked ude foran sit hus, sælge kager/saftevand eller at sælge nogle af sine ting på nettet og derefter donere pengene til Nyreforeningen. Byd ind med det, du kan.

Vil du være frivillig?

Har du lyst til at være frivillig i Nyreforeningen, er der mange muligheder for det. Deltag eksempelvis i et af vores udvalg, vær med i en konkret aktivitet eller hjælp med praktiske gøremål på sekretariatet. Vi har desuden 16 lokale kredse, hvor du kan stille op til bestyrelsen for derigennem at arbejde lokalpolitisk og styrke Nyreforeningens lokale fællesskaber. Du kan også tilbyde din hjælp ved et enkelt arrangement, eller måske har du selv en idé til en aktivitet, som du gerne vil stå for.
[/av_textblock]

[/av_one_third]