Nyresten
Er du stendanner og oplever tilbagevendende nyrestensanfald kan du have brug for at tale med en, som ved hvordan det påvirker ens hverdag og familieliv.
Her på siden møder du vores eksperter i livet med nyresten.
Allan Nielsen (f. 1978) – Sydøstjylland – Kronisk stendanner og diagnosticeret med cystinuri som 19 årig. Kender til et liv med smerter og utallige indlæggelser. Arbejder i flexjob og er far til tre børn.
Jeg hedder Allan Brun Nielsen og er født i 1978. Jeg er kronisk stendanner og blev diagnosticeret med cysteinuri, da jeg var 19 år.
Jeg ved hvordan det er at leve med mange smerter og indlæggelser. Efter mange år i sundhedssystemet opfatter jeg mig selv som professionel patient. Jeg kender til at navigere i systemet og være i dialog med mange forskellige læger og det sundhedsfaglige personale.
Jeg arbejder på en maskinfabrik, hvor jeg er ansvarlig for vedligeholdelse af bygninger og maskiner. Jeg er i fleksjob og arbejder 20 timer om ugen. Jeg er gift med Maren, og vi har 3 børn.
Kontakt
Skriv en besked eller ring på tlf. 22 61 92 42.
Du kan også skrive en mail til congasallan@gmail.com
Tina Maibøll Jeppesen (f. 1975) – Københavns Omegn – Medfødt cystinuri/stendanner, dog først konstateret som 18-årig. Nyrestenene har ødelagt den ene nyre. Lange raske perioder, men stadig udbrud af sten. Arbejder fuldtid og er mor til to børn.
Jeg hedder Tina, er født i 1975 og fik som 18 årig konstateret cystinuri. Jeg danner nyresten, da jeg mangler nogle enzymer i kroppen. Min sygdom er medfødt og jeg er i medicinsk behandling. Nyrestenene har ødelagt min ene nyre, og jeg er derfor en-nyret. Jeg er rask i lange perioder, men har stadig udbrud af sten og det kræver tit et kontrolbesøg og evt. indlæggelse.
Sygdommen er i sine udbrud forbundet med store smerter. I de raske perioder af mit liv bemærker jeg ikke min sygdom.
Jeg arbejder som sygeplejerske på Herlev Hospital på 32 timer. Jeg har to piger og jeg har et godt netværk. I min fritid løber jeg, laver en del sport og træner taekwondo. Jeg er også glad for at tage min guitar og spille lidt hyggemusik.
Jeg har den indstilling at det er godt at hjælpe andre og være noget for andre. Så kommer det tit tilbage til en. Og det gør mig glad.
Kontakt
Skriv en besked eller ring på tlf. 51 92 27 65.
Du kan også skrive en mail til tinamaiboll281@gmail.com