Diagnose
På baggrund af dine symptomer og en almindelig lægeundersøgelse med kontrol af blodtryk og forholdsvis få blod- og urinprøver kan det ofte afgøres, om du har akut eller kronisk nyresygdom.
Urinprøver
Urinundersøgelserne kræver næsten altid opsamling af al urin i et eller flere døgn. Det er besværligt, især hvis du ikke er indlagt, men det bruges til nøjagtig bestemmelse af proteintabet i urinen. Ved måling af affaldsstoffet kreatinin i både blod og urin kan man beregne den såkaldte kreatininclearance, som er et forholdsvis godt mål for nyrefunktionen.
Ultralydsunderøgelse
Ved udredning af nyresygdom vil der næsten altid være behov for en ultralydsundersøgelse af nyrer og urinveje. Ultralyd er hurtige, svingende lydbølger, der via et lydhoved sendes ind i kroppen og tilbagekastes fra organerne. Lydsignalerne omdannes til billeder, som giver oplysninger om nyrernes størrelse og eventuelle unormale forhold. Undersøgelsen er uden ubehag. Hyppigt foretages også en såkaldt renografi, hvor der i en blodåre indsprøjtes en ganske lille mængde radioaktivt stof, som udskilles gennem nyrerne, således at man med et specialkamera placeret over nyrerne kan se, hvordan hver enkelt nyre fungerer.
Nyrebiopsi
I visse tilfælde kan det blive nødvendigt at udtage en lille vævsprøve fra den ene nyre til nærmere undersøgelse. Denne såkaldte nyrebiopsi tages i lokalbedøvelse og ved hjælp af den ovennævnte ultralydsteknik findes nyren og med en kanyle udtages en prøve af nyren. Efterfølgende er der behov for at observere patienten i ½ til 1 døgn, idet der i meget sjældne tilfælde kan opstå komplikationer til undersøgelsen, typisk i form af blødning.
Røntgenundersøgelser som CT-skanning, MR-skanning og arteriografi kan også komme på tale.