lotteri

Vinderen af DM i lodseddelsalg er fundet

Årets lotteri sluttede den 15. juni, og efter den store optælling er vinderen af DM i lodseddelsalg nu fundet:

FIF Håndbold på Frederiksberg i København har vundet med 2.302 solgte lodsedler. Det er spillerne fra klubbens u10 og u12 hold, som har solgt lodsedler til fordel for Nyreforeningen.

Håndboldklubben vinder dermed 10.000 kr. for flest solgte lodsedler i årets lotteri, og dertil kommer de 8 kr. pr. solgt lodseddel. Udover pengene kan håndboldklubbens piger og drenge glæde sig over, at de støtter en god sag.

Top 3 DM i lodseddelsalg

  1. pladsen (10.000 kr.): 2.302 lodsedler solgt af FIF Håndbold u10-u12 (København/Frederiksberg)
  2. pladsen (5.000 kr.): 2.100 lodsedler solgt af Klub Stensager (Østjylland)
  3. pladsen (3.000 kr.): 2.056 lodsedler solgt af Boldklubben Friheden (Københavns omegn)

Vil du også tjene penge og støtte Nyreforeningen?

Vores lotteri starter igen i foråret 2017, men du kan allerede nu melde dig som sælger. I tjener 8 kr. pr. solgt lodseddel. Tilmelding kan ske her, men er ikke bindende. Du modtager information om lotteriet, når vi nærmer os, og så kan du endeligt tilmelde dig herefter.