Ung

Unge i Nyreforeningen

Det er ikke nemt at være ung og kronisk nyresyg, da der i ens ungdom hurtigt kan opstå mange problemer og dilemmaer som i hvert fald ikke bliver nemmere ved at være kronisk nyresyg. Dog skal vi huske at der stadig er masser af muligheder for at have et godt liv som kronisk nyresyg. Vi har samlet en masse relevante oplysninger her på siden, som vi håber du kan bruge. Savner du noget information, er du altid velkommen til at kontakte os eller ungekoordinatoren Sofie.

Du kan læse mere om NFBU’s (NyreForeningen Børn og Unge) arrangementer og om hvordan du får kontakt til andre unge og har mulighed for at engagere dig HER.

Nyreforeningens ungekoordinator er Sofie Karlson, som kan kontaktes på mobilnr. 60 14 65 44 eller e-mail: sofiekarlson@hotmail.com 

Læs om
Mød andre unge
Udfordringer
Skole og uddannelse
Nyreforeningens tilbud til dig
Læs om andre unge
Ungdomsgruppen

Mød andre unge

Mange unge har glæde af at tale med andre i samme situation, som kan sætte sig fuldstændig ind i dine udfordringer og følelser og måske endda give gode råd.

Der er unge, som ikke umiddelbart føler noget behov for at møde andre i samme situation. Det er helt normalt, men det er synd, hvis man går glip af en masse fede oplevelser af de ”forkerte” grunde. For nogle tror, at når vi unge mødes, for eksempel på ungeweekender, taler vi meget om sygdom, og det er faktisk ikke rigtigt. Er du i tvivl, om du har lyst til at mødes med andre unge, som er transplanterede eller har en nyresygdom, så ring til ungekoordinatoren Sofie og hør mere.

Som Emilie skriver: ”For mit vedkommende, så ville jeg ikke mødes med andre unge fordi jeg ikke ville indrømme at jeg er “syg”. Man vil ikke sættes i bås og specielt ikke som noget, der sætter en ud for normalen så meget. Men nu har jeg alligevel været med på en ungeweekend og har mødt nogle af de dejligste mennesker, jeg nu kan kalde mine venner!”

UNGtilUNG

Har du lyst til at tale med eller møde en anden ung, som også har prøvet lidt af hvert? Og som måske endda bor i nærheden af dig?

Så kontakt Sofie som er ungekoordinator i Nyreforeningen. Hun sætter dig i kontakt med en ung, som bor i nærheden af dig, og så kan I selv lave en aftale om fx at mødes over en kop kaffe eller gå en tur.

Sofie kan fanges på sms og tlf.: 60 14 65 44.

Unge- og teenweekender

Vi arrangerer 2 ungeweekender om året for alle unge mellem 18 og 30 år. Ungeweekenderne ligger altid den første weekend i april og den sidste weekend i september. Her kan du få gode oplevelser i en afslappet atmosfære og muligheden for at deltage i nogle lærerige og forhåbentlig sjove foredrag om det at være kronisk nyresyg og ung.

Vi afholder også en teenweekend i den sidste weekend i august for alle ”teens” i alderen 13-17 år. På denne weekend har du mulighed for at møde andre unge/teens på din egen alder og høre om spændende oplæg som forhåbentlig kan gøre dig klogere på det at være kronisk nyresyg og måske også nemmere.

Sociale medier

Du kan finde os på Facebook ved at søge på NFBU eller klikker HER. Du kan også følge os på Instagram ved at søge på NFBU eller klikke HER.

Udfordringer

Der kan være mange særlige udfordringer ved at være ung og nyresyg. Mange unge beskriver, at noget af det sværeste er at acceptere sygdommen, da den kan påvirke for­holdet til både forældrene og vennerne, de unges egen tro på sig selv og på fremtiden.

Det er meget forskelligt, hvordan unge reagerer på de sygdomsmæssige udfordringer, de møder. Nogle unge vælger at være åbne og dele bekymringer med venner og familie, mens andre prøver at glemme alt sygdomsrelateret og lade som ingenting. Uanset hvordan du forholder dig til den del af dig, så husk på, at du ikke er den eneste, og at der altid er hjælp at hente. Det kan fx være, at det kan hjælpe dig at møde andre, som har prøvet det samme som dig.

Det er altid en god ide at du sætter dig ind i din sygdom/diagnose og behandling, så du ved, hvordan du passer bedst muligt på dig selv.

Ensomhed

Ensomhed er en helt normal følelse. Det er også helt normalt at føle sig ensom, når man har en kronisk sygdom, som det kan være svært for andre at sætte sig ind i. Føler du dig ensom, er det vigtigt, at du rækker ud til familie eller venner. Det kan også være, at du skal opsøge nye fællesskaber, selvom det kan virke grænseoverskridende. I Nyreforeningen kan du finde andre unge i samme situation, fx i Facebook-gruppen NFBU – Nyreforeningens børn og unge.

I videoen herunder kan du høre Laura på 21 år fortælle om, hvordan hun har oplevet ensomheden, bl.a. da hun som barn var meget væk fra skolen pga. sin nyresygdom.

Psykolog

Somme tider kan det være en hjælp at tale med en psykolog. Og du kan få dækket en stor del af udgifterne (60%) til en psykolog ved at få en henvisning fra din egen praktiserende læge. Kniber det med økonomien, kan du søge Nyreforeningen om at få dækket de sidste 40%. Den eneste forudsætning er, at du har været medlem i ét år. Du kan søge om at få dækket egenbetalingen til en psykolog hos vores socialrådgiver Jan Jensen på tlf. 50 93 59 50 eller  jj@nyre.dk.

Skole og uddannelse

Der kan være udfordringer, når du har en nyresygdom og samtidig går i skole eller er i uddannelse. Fx kan man have meget fravær eller være træt. Heldigvis er der masser af muligheder for at få særlig støtte, hjemmeundervisning og forlænge studietiden. Så lad ikke din nyresygdom stå i vejen for din drømmeuddannelse.

Du kan altid ringe til Jan Jensen, som er socialrådgiver i Nyreforeningen. Han kan oplyse dig om dine rettigheder og støttemuligheder i forbindelse med din uddannelse og hjælpe dig videre. Kontakt Jan Jensens på tlf. 50 93 59 50 eller jj@nyre.dk.

Nyreforeningens tilbud til dig

Få rådgivning af professionelle, fx vores socialrådgiver eller kom i kontakt med andre, som har været i samme situation. Dette kan du gøre ved at kontakte ungekoordinatoren Sofie.

Deltag i vores kurser eller rejser. Gå ikke glip af de fantastiske ungeweekender, som vi afholder to gange om året. Læs mere her!

Få mere information, Nyreforeningen har et bredt udvalg af pjecer.

Bliv en del af vores fællesskab på facebook i gruppen i NFBU – nyreforeningen børn og unge.
Eller følg med på vores instagram nfbu_danmark.

Andre unges historier

Ungearbejdsgruppen – NFBU

Ungdomsarbejdsgruppen, NFBU består af fem ivrige unge mennesker, men vi vil gerne være 6 i arbejdsgruppen! Vil du være en del af ungearbejdsgruppen NFBU, så skriv til nfbu@outlook.dk for at høre mere.

Vi er alle medlem af Nyreforeningen, fordi vi har en nyresygdom og en passion for at gøre en forskel for alle unge med en nyresygdom. Ungearbejdsgruppen NFBU har en finger med i mange ting i Nyreforeningen, for eksempel har vi lige startet et samarbejde med patientforeningen for flere arrangementer, der også tiltaler os unge og redaktionen for at lave nogle spændende artikler. Hvis du har nogle gode idéer til et weekend-arrangement eller kursus kan du fange os på Facebook, Instagram og nfbu@outlook.dk

Cecilie

Cecilie Lauridsen

“Hej, Jeg hedder Cecilie Lauridsen, og kommer fra Odense. Jeg har valgt at blive en del af NFBU for at sætte fokus på pårørendebørn og -unge, da jeg selv er pårørende til min mor, som er nyresyg. Jeg synes generelt, at det er spændende at lave events og ture til andre, så de får nogle gode minder og oplevelser.”

Emma

Emma Christensen

“Jeg har været nyresyg i 11 år, og blev transplanteret for anden gang i 2018 med min mors nyre. Jeg er med i NFBU da jeg gerne vil hjælpe unge nyresyge med at få et netværk, så man blandt andet kan udveksle erfaringer og møde andre i samme situation”.

Frederik

Frederik

“Hej jeg hedder Frederik, Jeg er født med en kronisk nyresygdom og blev transplanteret i 2008 med min fars nyre. Jeg er medlem af NFBU da jeg selv har været meget glad for de arrangementer der er blevet holdt, og gerne vil hjælpe unge nyresyge med at få et netværk med andre som er i samme situation. ”

Laura

Laura Havskov Sørensen

“Jeg hedder Laura Havskov Sørensen, er 20 år, bor i Nordsjælland og er tilknyttet Rigshospitalet. Jeg er født nyresyg, men vi fandt først ud af det lige før, jeg blev 8 år og har lige siden været en del af Nyreforeningen. I 2012 fik jeg en ny nyre fra Norge. Den virker fantastisk! Jeg har tidligere været med i et samarbejde om at lave arrangementer for unge nyresyge. Jeg spiller klaver i et bigband og synger i et gospelkor. Generelt elsker jeg musik. Jeg er med i NFBU, fordi jeg gerne vil være med til at lave arrangementer for unge nyresyge.”

Sofie

Sofie Karlson

”Jeg er med i NFBU for at gøre det nemmere for unge nyresyge og pårørende at møde hinanden i sjove og hyggelige omgivelser samt for at give NFBU mere struktur, så det vil være nemmere for andre at overtage projekterne”.

Send en mail til Ungdomsarbejdsgruppen ved at klikke her