Tina vil arrangere et ”nyreløb” – vil du være med?

Løb

LøbNyreforeningen er blevet kontaktet af Tina Maibøll Lehmann, fordi hun gerne vil arrangere et ”nyreløb”. Hun håber, at flere kunne tænke sig at være med i en frivillig arrangørgruppe.

”Jeg har fået en ide om at oprette et løb – “Nyreløbet”. Hvis andre kunne tænke sig at være med, kunne vi udvikle projektet sammen. Jeg forestiller mig, at det vil være med en horisont på 1 år,” siger Tina.

Tina er 45 år og bor i Taastrup. Til dagligt arbejder hun som sygeplejerske på Herlev Hospital.

Tina er selv aktiv – både som frivillig i Nyreforeningen og med at løbe.

”Løb har været mit drive i forhold til min nyresygdom. Jeg er stendanner og har kun en nyre. Men det præger mig ikke meget i det daglige. Jeg er medlem af Nyreforeningen og er frivillig på Nyrelinjen. Det giver mig meget at kunne hjælpe andre, og jeg synes, det kunne være sjovt at lave et nyreløb,” siger Tina.

Vil du være med?

Kontakt Tina på tlf. 51 92 27 65 eller mail: tinajp25@hotmail.com.