Indlæg

Sengeliggende

Stine fik antistofbehandling mod COVID-19

Sengeliggende

I starten af september fik Stine, ligesom mange andre nyretransplanterede, tilbudt 3. stik mod COVID-19. Dagen efter stikket fik Stine det dårligt og mistanke om, at det ikke blot var bivirkninger af vaccinen, men at hun var blevet smittet med COVID-19. Én i hendes datters klasse havde nemlig lige fået konstateret Corona. En hurtig PCR-test viste da også, at den var god nok. Både Stine og hendes datter var blevet smittet. Så faktisk var Stine allerede forberedt på, at dette kunne ske, og havde forhørt sig om, hvordan processen ville være, i fald sygdommen også ville ramme hende. Der gik derfor ikke lang tid, før nefrologisk bagvagt på Herlev Hospital gav hende tilbud om en helt ny behandling, som netop er kommet til Danmark, og som bruges til personer med et svækket immunforsvar.

Behandlingen går ud på at sprøjte såkaldte monoklonale antistoffer, som er kunstige antistoffer, direkte ind i patientens blod. Antistofferne ligner dybest set dem, som vaccinen får vores krop til at producere. Behandlingen gives derfor til patienter, som ikke danner antistoffer nok til at bekæmpe COVID-19. Denne type behandling, som er veldokumenteret i flere store studier, er ganske effektiv og nedsætter risikoen for indlæggelse ganske betydeligt.

Stine takkede derfor ja til tilbuddet.

-’Jeg var ikke i tvivl om, at jeg skulle tage imod behandlingen. Jeg følte, at jeg var i gode, kompetente hænder. Jeg var vist den første på Herlev, som fik netop denne behandling. Men metoden er jo velkendt i andre sammenhænge, og jeg følte bare at det var det rigtige at gøre, nu hvor min egen krop ikke nødvendigvis kunne gøre arbejdet selv – altså danne antistoffer og bekæmpe sygdommen.’

Efter aftale med sin læge stoppede Stine derfor i en periode sit indtag af den immundæmpende medicin og fik en enkelt dosis antistofbehandling. Og hun blev da heldigvis heller ikke særlig syg.

– ’Jeg har vel haft symptomer i små to uger, men følte mig primært syg i starten. Vel lidt som influenza – altså feber, øm i led og muskler, ondt i hovedet og lidt hoste og forkølelse. Symptomerne kom og gik hurtigt – på et tidspunkt lidt for hurtigt, men det blev dog aldrig værre end at jeg sagtens kunne se tv og ja, endda også gøre rent.’

– ’Jeg ved jo ikke, hvordan jeg ville have fået det uden denne behandling. Men jeg er glad for, at jeg fik den tilbudt og kom så godt igennem forløbet.’

Stine er ude af isolation igen, og både mor og datter har det fint.

 

Her kan du læse mere om behandling med antistoffer

Jens Lundgren: Godt nyt og information om coronavaccinering og behandling af COVID-19 hos personer med svært nedsat immunforsvar 

Antistoffer direkte i blodet forebygger svært forløb med corona

 

Jens Lundgren

Jens Lundgren: Godt nyt og information om coronavaccinering og behandling af COVID-19 hos personer med svært nedsat immunforsvar

Jens Lundgren

Artikel af Cystisk Fibrose Foreningen

En tredje dosis corona-vaccine har i studier vist sig at give personer med svært nedsat immunforsvar markant bedre effekt af corona-vaccinationen og en helt ny behandling med monoklonale antistoffer nedsætter risikoen for indlæggelse betragteligt, hvis man alligevel er uheldig at få COVID-19. Det fortæller professor på Afdeling for Infektionssygdomme på Rigshospitalet, Jens Lundgren, der også kan berette, at der er et stort fokus på fortsat at udvikle behandlinger og vaccinestrategier til personer med svært nedsat immunforsvar.

Personer med svært nedsat immunforsvar kan have nedsat effekt af coronavaccinen og er samtidigt i øget risiko for at få et alvorligt sygdomsforløb, hvis de får COVID-19. Det gælder for eksempel transplanterede, som derfor har måttet passe ekstra godt på ikke at blive smittet, også efter de er blevet færdigvaccinerede og særligt i et genåbnet samfund.

Mange med svært nedsat immunforsvar er derfor naturligvis også optaget af, hvilke behandlingsmuligheder der findes, hvis de bliver smittet, hvor godt de egentlig er beskyttet af coronavaccinen og hvordan fremtiden ser ud. Det har vi talt med Jens Lundgren, professor på Afdeling for Infektionssygdomme på Rigshospitalet, om.

Ny behandling med monoklonale antistoffer nedsætter risiko for indlæggelse betragteligt

Jens Lundgren er glad for at kunne fortælle, at der nu findes rigtig gode behandlinger for personer med svært nedsat immunforsvar, hvis de skulle få COVID-19. Nu findes der nemlig et middel der kan bruges tidligt, når man er testet positiv og som reducerer risikoen for at blive indlagt betragteligt – og personer med svært nedsat immunforsvar står i første række til at få behandlingen tilbudt.

”Dansk Selskab for Infektionsmedicin er lige ved at lægge sidste hånd på en behandlingsvejledning til brug af de såkaldte monoklonale antistoffer. Antistoffer der er lavet i laboratoriet og som dybest set ligner de antistoffer som vaccinen får vores krop til at lave. Hvis man er svært immundefekt, så er det vist nu, gennem de sidste to til tre måneder, at hvis man får de her antistoffer tidligt i forløbet, før man er indlagt med alvorlig sygdom, så falder risikoen for at man bliver indlagt med alvorlig sygdom med 80 procent. Derfor er de behandlinger nu ved at blive rullet ud i Danmark. ”

Reduktionen på 80% går på den risiko man i forvejen har for at blive indlagt. Den risiko afhænger af, hvad ens risikofaktorer er i øvrigt. Men Jens Lundgren illustrerer det i et regneeksempel med 100 transplanterede med en risiko for indlæggelse på 10-20 procent, hvis man ikke gør noget. Denne risiko reduceres ved behandling med 80 procent og bliver således 2-4 procent i stedet for 10-20. Har man en risiko på 50 procent kommer den ved behandling ned på 10 procent. Jens Lundgren mener desuden det er vigtigt også at bemærke de mange, som faktisk ikke får behov for indlæggelse.

”Det er jo vigtigt at forholde sig til, så man heller ikke bliver superangst for det her. For der er jo mange hvor, selvom man er immundefekt, sygdommen jo faktisk raser igennem uden nogen behandling, og som aldrig får behov for indlæggelse. Og det synes jeg jo også er vigtigt – at få sat de her ting i perspektiv.”

Behandling med monoklonale antistoffer iværksættes så tidligt som muligt

Selve behandlingen med de monoklonale antistoffer skal gerne iværksættes indenfor 3-4 dage efter man fik de første symptomer. Derfor skal man som transplanteret være opmærksom på symptomer og sørge for at blive testet hurtigt. Hvis det er COVID-19 man har, skal man henvende sig til sin specialafdeling med henblik på at få startet behandlingen med monoklonale antistoffer op. Det gælder også, hvis man er testet positiv uden symptomer.

”Det er sat sådan op nu, så det er de infektionsmedicinske afdelinger, der giver behandlingen. Og de specialafdelinger, der håndterer for eksempel lungetransplanterede og nyretransplanterede vil have en korresponderende infektionsmedicinsk afdeling, de kan snakke med og sørge for, at det kommer til at ske”, fortæller Jens Lundgren.

Rent praktisk foregår det sådan, at man skal ind på en infektionsmedicinsk afdeling og have sprøjtet antistoffer ind i kroppen via en åre. Det tager cirka en halv time, og efterfølgende skal man blive der til observation i to timer, da der i sjældne tilfælde kan opstå en infusionsreaktion med feber, og af og til udslæt, som skal behandles.

Anbefaler 3. stik coronavaccine – giver markant bedre effekt

Sundhedsstyrelsen har for nyligt igangsat udrulningen af et tredje stik coronavaccine til personer med svært nedsat immunforsvar, og det opfordrer Jens Lundgren kraftigt til at man tager imod:

”Der kan jeg altså bare sige, at det er en rigtig god idé! Der findes nu viden fra lodtrækningsstudier, hvor man har givet den her type patienter enten to stik eller tre stik, hvor det er meget tydeligt, at dem der får tre stik får et markant bedre respons efter tre stik end efter to stik. Så det vil jeg klart opfordre alle til at få gjort.” siger Jens Lundgren.

Immunforsvaret er cirka en til to uger om at reagere på det tredje vaccinestik, så efter to uger har man opnået den effekt, som det ekstra stik giver, oplyser Jens Lundgren.

”Jeg kan ikke love, at alle kommer op og være helt fuldstændigt normale, som hvis man ikke har en immundefekt, men der er betydeligt flere end dem som havde en effekt efter andet stik, som får en effekt af det tredje stik, så derfor en det en god idé at gøre”, siger han.

Hvorfor kan man ikke teste effekten af coronavaccinen?

Sundhedsstyrelsen anbefaler ikke, at man får foretaget en antistoftest for at se om man har effekt af coronavaccinen. Og det er der en god grund til ifølge Jens Lundgren. En antistoftest alene kan nemlig ikke vise, hvor god effekt man har af vaccinen. Man kan også have opnået cellulær immunitet, og den perfekte test, der kan vise, hvor godt man samlet set er beskyttet – den findes ikke endnu.

”Der findes ikke et standardiseret testsystem, som præcist kan identificere, om du har haft en effekt af vaccinen eller ej. Der arbejdes på det, og jeg så gerne at det var der, fordi det kunne hjælpe os meget. Men det findes faktisk ikke. Og det vil sige, at hvis man får taget en blodprøve, så opstår dilemmaet: hvordan skal man egentlig fortolke den? Specielt, hvis testen ikke viser det, man havde håbet på. Hvad gør man så? Er det så sådan at man slet ikke har nogen beskyttelse? Det vil der måske være nogle som tænker. Men det er også en forkert antagelse.” siger han.

Der gøres mange, gode ihærdige forsøg på at udvikle denne form for test, men i mellemtiden må vi styre efter det vi ved, lyder Jens Lundgrens råd.

”Under en pandemi er det ret vigtigt, at man styrer efter de ting, vi faktisk ved. Det forhindrer ikke, at man i forskningsmiljøer kan lave andre ting, men når man skal forholde sig til det som patient, så er det ret vigtigt, at man agerer i forhold til det vi faktisk ved. Så det vi ved, er, at det tredje stik er en god ide, og det vi ved, er, at tidlig monoklonal antistofbehandling virker. Det ved vi. Og det er jo to rigtig gode styringsredskaber at holde fast på”, fastslår han.

Hvis man alligevel får behov for indlæggelse

Skulle man være en af dem der får COVID-19 og får behov for indlæggelse på trods af den reducerede risiko, så er der generelt også sket en stor udvikling af behandlingsmulighederne, fortæller Jens Lundgren.

”Hvis man ikke allerede har fået et antistof på det tidspunkt, kan det være en mulighed efter indlæggelse. Det er bare ikke lige så klart, at det giver en effekt. Der skal nogle blodprøver til, for at finde ud af, om det er en god idé at give antistoffer på det tidspunkt eller ej. Men så findes der jo anden behandling, som bliver brugt standardmæssigt, både til at presse virus ned og til at dæmpe immunreaktionen, hvis immunsystemet overreagerer. Der må man selvfølgelig følge med i, hvad de læger der er omkring en foreslår, der bliver gjort. Og det er lidt mere individuelt.” siger han.

Fremtiden: Særligt fokus på personer med svært nedsat immunforsvar

Mange med svært nedsat immunforsvar tænker over, hvordan fremtiden mon ser ud for dem i et samfund med corona, og det kan Jens Lundgren godt forstå. Han siger, at den nylige udvikling viser et særligt fokus på denne gruppe, som også vil fortsætte fremover.

”Fordi vi ved, at det er dem der er tilbage, som er mest sårbare. Og derfor er forskningen i yderligere forfining af vaccinationsstrategien for dem klart et fokusområde.” siger han.

Det andet store fokusområde er at gøre behandlingen med de monoklonale antistoffer, som presser virus ned, nemmere end den nuværende.

”Det er et område, som er i rivende udvikling. Det er jo altid svært at forudsige de her ting, men jeg kan sige, at der bliver puttet rigtig meget energi i at forfine behandlingen og i sidste ende have en tabletbehandling, som man kan have liggende derhjemme, sådan at det ikke skal aktivere alle mulige læger for at gå i gang. Det forventer jeg mig meget af”, siger han.

Til slut opfordrer Jens Lundgren personer med svært nedsat immunforsvar til at være opmærksom på, at man også kan blive smittet med andre ting, nu hvor samfundet er åbnet op, og vi er tættere sammen.  Han anbefaler, at man lader sig vaccinere mod influenza og snakker med sin læge om at have influenzamedicin liggende, der i lighed med monoklonale antistoffer kan nedsætte risikoen for at blive alvorligt syg af influenza.

antigentest

Dansk Nefrologisk Selskab om COVID-19 vaccination og antistoffer

antigentest

Rigtig mange af Nyreforeningens medlemmer, herunder transplanterede og dialysepatienter, er nu færdigvaccinerede. Det er glædeligt, for vaccinerne vi tilbyder i Danmark har en rigtig god effekt.

I forbindelse med vaccinationen har det vist sig, at en måned efter 2. vaccine er det ikke alle nyretransplanterede, som har dannet målbare antistoffer.

Spørgsmålet om antistoffer eller mangel på samme har ganske naturligt vakt bekymring hos de berørte, og for at få mere information og fakta om antistoffer og værdien af antistoftest, har Nyreforeningen spurgt Helle Thiesson fra Dansk Nefrologisk Selskab (sammenslutningen af nefrologer i Danmark), om hvorfor nogle ikke har dannet så mange antistoffer.

Helle Thiesson fortæller:

– Det er ikke overraskende, at man som immundæmpet ikke danner så mange antistoffer efter COVID vaccination. Det ser man også ved andre vacciner. Den immundæmpende behandling gives jo netop for at hæmme et immunologisk respons.  På nuværende tidspunkt kan man ikke udtale sig om, hvad det betyder når man ikke danner målbare antistoffer. Vores fornemmelse er, at man som immundæmpet og COVID-vaccineret er beskyttet imod alvorlig COVID sygdom. Det vil sige man kan godt blive smittet med COVID-19, men at alt tyder på, at man vil få et mildere forløb end hvis man ikke var vaccineret. Vaccinerne giver heller ikke 100 % beskyttelse ved vaccination af raske.

– Afslutningsvis kan siges, at der findes forskellige COVID antistof-test, eksempelvis er testene forskellige alt efter om det er antistoffer efter COVID sygdom eller vaccination man ønsker at måle. Der arbejdes nationalt og internationalt på at få større viden og bedre forståelse af disse problemstillinger. Men på nuværende tidspunkt anbefales IKKE kontrol af antistoffer. Såfremt der kommer nye anvendelige test, så kan dette ændrer sig.

– Anbefaling er fortsat, at danskerne og også nyrepatienter skal tage deres vanlige forholdsregler, som at holde afstand, spritte af, bruge mundbind, undgå for mange nære kontakter osv., indtil den danske befolkning generelt er vaccineret.

Mildere forløb blandt vaccinerede

Nyreforeningens lands- og kredsbestyrelser taler med mange medlemmer og har også talt med nogle enkelte, som på trods af, at de er færdigvaccinerede, er blevet smittet med COVID-19. Men i Nyreforeningen kan vi genkende billedet af, at nyretransplanterede som bliver smittede med COVID-19 oplever mildere forløb.

Læs også ‘Gitte er COVID-19 vaccineret og blev smittet alligevel – sygdomsforløbet var mildt’

– I Nyreforeningen er vi overordnet tilfredse med forløbet omkring vacciner og antistoffer. Der er heldigvis mange forskellige forskningsforsøg i gang rundt i både Danmark og resten af verden. Vi venter spændt på resultaterne, men er optimistiske, fortæller landsformand Jan Rishave.

Gitte

Gitte er COVID-19 vaccineret og blev smittet alligevel – sygdomsforløbet var mildt

Gitte

Privatfoto: Portrætbillede af Gitte

Gitte på 55 år er en af de første, som var færdigvaccinerede mod Coronavirus i Danmark. Allerede den 30. januar 2021 havde hun fået andet stik. Gitte blev transplanteret i 2015, og hører derfor til den gruppe, som fik en tidlig indkaldelse til vaccine mod Covid-19.

– Det var en befrielse. Jeg havde stort set ikke været ude for en dør i et helt år. Nu kunne jeg lægge gummihandskerne og se nogle mennesker, fortæller Gitte.

Men hun passede stadig virkelig meget på og holdt sig til få nære kontakter.

Da hun og hendes kone Maibrit sidst i april blev sløje, fik lidt feber, småhoste og forkølelse, troede de faktisk ikke det kunne være Corona. De havde ikke set særlig mange og desuden var Gitte jo vaccineret. Gitte havde endda fået målt antistoffer. Og selvom lægens svar var, at tallet var så lavt at det næsten ikke kunne måles, havde hun da dannet nogle.

Men da Maibrit fik en positiv Corona-test ringede Gitte til Nyremedicinsk Sengeafsnit i Odense. Selvom Gitte ikke følte sig særlig udsat blev der set meget alvorligt på situationen og nefrologen på OUH nærmest beordrede hende til akutafsnittet for at blive testet der.

– Jeg blev nærmest modtaget af et katastrofeberedskab og blev noget forskrækket over hvor alvorligt der blev talt til mig. Jeg følte mig ikke særlig syg. Jeg kørte selv i bil både hen og hjem fra hospitalet. Og selvom jeg var blevet forberedt på måske at skulle indlægges akut på Infektionsmedicinsk Afdeling, kom jeg da også hjem samme dag.
Trods smitte med Corona havde jeg en iltmætning på 99%. Kreatininen var steget fra 200 til 260 og blodtrykket var en anelse højt. Men jeg er heller ikke glad for sygehuse, så det kan også være årsagen til mit forhøjede blodtryk.
Jeg havde det godt og efter 5 timer kom jeg hjem igen.

Et mildt forløb, – men ingen dans på roser

To uger efter smitte med Covid-19 talte Nyreforeningen med Gitte igen. En glad men træt Gitte fortalte, at hun netop havde været til tjek på sygehuset igen. OUH havde holdt godt øje med både kreatinin og kalk. Tallene havde været lidt høje, men er nu kommet ned på et normalt niveau igen.

– Det var jo nok fordi jeg ikke havde drukket nok – det havde jeg bare ikke energi til. Indimellem følte jeg mig som kørt ned af en traktor. Virkelig træt og udmattet. Jeg kunne nærmest ikke gå ned ad trappen. Og så sov jeg virkelig meget. Nyresyge ved hvad træthed er, men det her var anderledes. Kroppen har bare ingen energi at tage af. Efter en tur ned i køkkenet var jeg sengeklar igen.

– Jeg tror bestemt, at det, at jeg havde fået vaccinen gjorde, at jeg blev meget mindre syg. Mens Maibrit havde to dage med 40 i feber, fik jeg ikke høj feber. Det plejer ellers at være mig der både har et kraftigere og længere influenzaforløb.

Tilbage er trætheden og den manglende smagssans. Selvom det har været et mildt forløb, havde Gitte gerne været foruden.

– Men det skal nok komme og jeg er lettet over, at det trods alt ikke blev værre, slutter Gitte.

 

Læs også: Dansk Nefrologisk Selskab om COVID-19 vaccination og antistoffer

Min sundhed

Coronapasset – bliv klogere på din nye følgesvend

Min sundhed

Foto: Ritzau

I dag, tirsdag den 6. april 2021 begynder den gradvise genåbning af Danmark. Det er også dagen hvor sundhed.dk og app’en MinSundhed skal give danskerne mulighed for at vise det såkaldte ”coronapas”.

Coronapasset er en personlig dokumentation for enten en negativ COVID-19 test, tidligere smitte eller et færdiggjort vaccinationsforløb. Passet fungerer som adgangsbevis hos bl.a.  frisøren og når restauranter og kulturlivet med videre åbner.

Der er en række måder at fremvise et gyldigt coronapas, og alle muligheder finder du i elektronisk version i app’en MinSundhed eller på sundhed.dk. Men du kan også vælge at printe dit bevis eller bestille et printet vaccinationspas.

Du skal være opmærksom på, at de steder hvor der er krav om et coronapas, så skal du vise dokumentation for enten vaccination, negativ test eller tidligere smitte. Husk også gyldigt ID når du skal bruge dit coronapas.

 

Sundhed.dk’s råd om coronapas

  • Tjek kun sundhed.dk eller MinSundhed-appen, når du har brug for det.
  • Download evt. dit coronapas på din smartphone eller tag et print af det.
  • Hvis du har fået taget en COVID-19 test, så vent med at tjekke MinSundhed-app’en eller sundhed.dk til du har fået en notifikation eller en SMS om, at der er svar på din test.

Det kan du se på sundhed.dk og i MinSundhed

Der findes flere måder hvorpå du kan fremvise et gyldigt coronapas. Alle muligheder finder du i app’en MinSundhed eller på sundhed.dk:

  • Testsvar fra PCR-test og lyntest (negativ-svar kan bruges i tre døgn (72 timer)).
  • Tidligere positiv-svar og dermed dokumentation for immunitet (2-12 uger efter positiv-svar).
  • Bevis på fuldført vaccinationsforløb.

Læse mere på: https://coronasmitte.dk/raad-og-regler/coronapas

 

Vaccination

To stik er ikke nødvendigvis nok

Vaccination

En del blodprøvesvar fra antistoftest viser, at antallet af antistoffer dannet hos nyretransplanterede en måned efter anden COVID-19-vaccine er så lave, at laboratoriesvaret bliver negativt. To stik er derfor ikke nødvendigvis nok for transplanterede, hvorfor Nyreforeningen efterspørger en klar plan og udmelding fra myndighederne, så nyretransplanterede kan slappe og få deres hverdag tilbage.

Nyreforeningen har i går udsendt en pressemeddelse og delt foreningens bekymring. Det har vi, fordi vi har fået henvendelser fra foreningens medlemmer, som er bekymrede for, om de danner et tilstrækkeligt antal antistoffer efter vaccination mod COVID-19. Denne bekymring tager formandskabet meget alvorlig.

Nyheden kan i dag læses i landets aviser.

Efterlyser klar kommunikation

Det vides endnu ikke præcist, hvor højt et niveau af antistoffer der kræves for at opnå optimal beskyttelse mod en infektion med COVID-19. Men allerede nu viser antistoftest, foretaget på hospitaler en måned efter at nyretransplanterede er vaccineret, at mange transplanterede ikke danner det antal antistoffer, som på nuværende tidspunkt anses for at være tilstrækkeligt for, at nå den grænseværdi der er sat for en positiv antistoftest. Og det bør ifølge formandskabet give sundhedsmyndighederne grund til eftertanke.

Nyreforeningen har derfor opfordret myndighederne og Sundhedsministeren til en åben og tydelig kommunikation om problemstillingen, og til at komme med en plan for, hvad der skal ske med de nyretransplanterede, hvis de ikke har dannet tilstrækkeligt med antistoffer mod smitte med COVID-19.

Vaccinen virker, men effekten er forringet

Vi ved, at flere nyretransplanterede er usikre om, hvor de står i forhold til deres vaccinationer. Vi vil gerne understrege, at vaccinen godt kan have effekt, selvom laboratoriesvaret giver en negativ antistoftest.

Tendensen er, at antallet af antistoffer dannet hos transplanterede efter 2. vaccine er lavere, end at laboratoriesvaret kan blive positivt. Viser antistof-testen derfor et negativt svar, er det fordi antallet af antistoffer skal noget højere op for, at laboratoriesvaret kan blive positivt. Det betyder altså ikke, at der ikke er dannet antistoffer efter vaccination.

Generelt forventer lægerne ikke, at transplanterede, som er vaccinerede, bliver alvorligt syge, skulle de smittes med COVID-19. Selvom transplanterede altså danner færre antistoffer og har en nedsat effekt af vaccinen, så kan man forvente et mindre alvorligt forløb ved smitte med COVID-19, når først man er vaccineret.

Har du fået målt antistoffer efter vaccine mod COVID-19 er det er derfor vigtigt, at du taler med din læge om hvad dit laboratoriesvar præcist betyder og hvordan du skal forholde dig.

Vaccination.dk

Er jeg i målgruppe 5 til vaccination?

Vaccination.dk

Vi ved, at mange nyresyge er i tvivl om hvilken vaccinationsgruppe de tilhører. Samtidig har det ofte ikke været muligt at få svar via egen læge eller speciallæge. Opfordringen lyder også fortsat, at man skal vente med at spørge sin læge, med mindre man alligevel er i kontakt af anden årsag.

Alle får tilbudt vaccinen i løbet af de næste måneder. Men ventetiden kan være lang og vi har brug for svar. Vi har derfor efterspurgt en måde hvorpå blandt andet nyresyge kan få svar på hvilken gruppe de tilhører.

Sundhedsstyrelsen har nu lanceret en vejledning, som skal gøre det nemmere at se, om man tilhører vaccinationsgruppe 5 – altså dem, der er i særlig øget risiko og ifølge planen skal vaccineres senest ved udgangen af april.

Gå ind på Sundhedsstyrelsen og se, om du muligvis tilhører gruppe 5:

Er jeg i målgruppe 5 til vaccination?

Husk, at det stadig er din nyrelæge eller evt. praktiserende læge, som laver den endelig vurdering.

Danmark

Vi forventer, at vaccinefordelingens skævvridning bliver mindre

Danmark

 

Vi har set store regionale forskelle og en skævvridning af hvem og hvor mange nyresyge der bliver vaccineret i de forskellige regioner.

-Jeg har forståelse for, at det er en stor udfordring for vores sundhedsvæsen at udvælge og visitere borgere til vaccine. De gør et kæmpe arbejde. Men det går ikke, at ens adresse er afgørende for, hvornår man bliver vaccineret. De store regionale forskelle har skabt forvirring og frustration blandt vores medlemmer, og det kan jeg godt forstå. I Nyreforeningen mener vi derfor, at det er vigtigt at tage fat i gruppe 5 så snart der er et tilstrækkeligt antal vacciner, fortæller Nyreforeningens formand Jan Rishave.

Nyreforeningen var i går til møde med Sundhedsstyrelsen og deltog i en dialog om hvordan vi sikrer, at de mest sårbare borgere hurtigt bliver vaccineret mod COVID-19.

Efter mødet fortæller Jan Rishave:

-Sundhedsstyrelsen er ved at præcisere retningslinjerne for vaccinationsprocessen. Dermed vil man sikre, at de allermest sårbare ikke drukner i den store mængde. Vi hilser denne præcisering velkommen og forventer at den vil rette op på den skævvridning vi har set. Der er stadig en stor pukkel af nyresyge i gruppe 5, som endnu ikke er vaccinerede.

Myndighederne har ikke kunnet oplyse om, hvornår man igen går i gang med at vaccinere gruppe 5. Vi følger derfor situationen nøje.

Vaccinationskalenderen er opdateret

Sundhedsstyrelsen har opdateret vaccinationskalenderen.

-Den opdaterede vaccinationsplan er ikke udelukkende aldersbetinget, sådan som de praktiserende lægers organisation foreslog i januar. Vi er glade for, at der er blevet lyttet til vores og andre patientorganisationers bekymring. Det betyder, at den sundhedsfaglige vurdering fortsat har betydning for prioriteringen af vacciner og det er vi godt tilfredse med, fortæller Jan Rishave.

Vaccine COVID

AstraZeneca vaccinen går til personer, som ikke er i øget risiko

Vaccine COVID

AstraZenecas vaccine mod COVID-19, som er på vej til Danmark, har været omtalt i den sidste tid. Det har den, fordi den er knap så effektiv, som de to andre vacciner, som bliver givet lige nu. Flere af Nyreforeningens medlemmer har derfor været bekymrede for, om de vil blive tilbudt denne vaccine. Nyreforeningen har delt denne bekymring.

Sundhedsstyrelsen har i går meldt ud, at deres anbefaling er, at AstraZeneca vaccinen fortrinsvist går til personer under 65 år uden risiko for et alvorligt forløb med COVID-19. Det betyder, at det i første omgang ikke anbefales, at personer over 65 år og personer, som er i særlig øget risiko, bliver tilbudt vaccinen fra AstraZeneca. Mange nyretransplanterede og personer med nyresvigt tilhører denne gruppe. I Nyreforeningen er vi meget tilfredse med beslutningen om, at man prioriterer de mest effektive vacciner til dem, der er mest udsatte ved smitte med COVID-19.

Med den nye AstraZeneca vaccine er frontpersonalet i sundheds-, ældre og socialsektoren igen rykket frem i vaccinekøen og det er vi i Nyreforeningen glade for.

COVID-19 Vaccine lager

Nyrepatienter må vente på COVID-19 vaccine

COVID-19 Vaccine lager

Rigtig mange nyrepatienter venter på at blive indkaldt til vaccine.

I starten af året hørte vi om mange transplanterede og dialysepatienter, som fik deres første vaccinestik. Og det fik de, fordi deres læge havde vurderet, at de tilhører gruppen af personer, som er i ’særlig øget risiko ved smitte med COVID-19’. Altså den gruppe, som af Sundhedsstyrelsen kaldes for gruppe 5.

Men mange venter stadig og det skaber naturlig nok frustrationer og uro rundt omkring. For hvorfor bliver man som transplanteret i København vaccineret før, end hvis man eksempelvis bor i Århus? Begge tilhører vel gruppe 5 og er i ’særlig øget risiko’?

Vi har set store regionale forskelle og forskelle på de enkelte sygehuse. Det har vi, fordi gruppe 5 er en rigtig stor gruppe. Gruppen dækker over mange kroniske sygdomme, som fx kræft, KOL, Cystisk Fibrose, diabetes osv. Hvem der, inden for gruppen, er i mest øget risiko og skulle have vaccine først, har været en lægelig vurdering på det enkelte hospital. Men hele gruppe 5 skal efter planen vaccineres inden udgangen af marts – og den dato er ens for alle regioner.

Vaccineknaphed og benhård prioritering

Nu virker det til, at vi står i stampe. Lige nu hører vi stort set ikke om flere nyresyge, som bliver indkaldt til vaccine. Og de, som har fået en indkaldelse til 1. stik, kan ikke få en tid.

Det skyldes, at vaccineleveringerne er knappe og man har valgt, at koncentrere sig om borgere over 85 år og de, som allerede har fået 1. stik. Det betyder, at ’personer i særlig øget risiko’ må vente. Ligesom i øvrigt frontpersonalet i sundhedssektoren og ældreplejen.

Holder vaccinekalenderen så?

Danmark modtager leverancer af vacciner fra Pfizer og BioNTech og Moderna. Og vi forventer, at en vaccine fra AstraZeneca godkendes snart. Medicinalproducenten har dog, ligesom Pfizer/BioNTech, varslet, at der i den kommende tid, vil blive færre leverancer til Europa end forventet.

Vi ved ikke hvordan vaccineknapheden kommer til at have indvirkning på vaccinekalenderen. Lige nu må vi væbne os med tålmodighed og have tillid til, at de danske sundhedsmyndigheder gør hvad de kan for, at de, som er i allerstørst risiko, vaccineres så snart det er muligt.