Indlæg

Ultralyd i stedet for røntgen

Overlæge Brian Lindegaard Pedersen

Overlæge på Karkirurgisk Klinik på Rigshospitalet, Brian Lindegaard Pedersen

“Vi har gjort det eneste rigtige”

Det siger ledende overlæge på Karkirurgisk Klinik på Rigshopitalet Henrik Sillesen efter at afdelingen har omlagt betjeningen af dialysepatienter fra røntgenstråling og kontrastvæske, der måske fjerner den sidste rest af nyrefunktionen til ultralyd.

Afdelingen har ændret tidligere tiders ballonudvidelse af dialysefistler fra at være et daglangt projekt med indlæggelse og bookning af røntgenrum til ultralyd.
– Det siger sig selv, at det er bedst for personalet, hvis man kan undgå at udsætte dem for røntgenstråling. Vi får flere og flere dialysepatienter, for i dag kommer patienter oppe i 80’erne også i dialyse, og det resulterer i flere udvidelser af dialyse-fistler for vores personale. Samtidig vil vi også gerne undgå at udsætte patienterne for strålingen, og især for dialysepatienter er kontrastvæsken dårlig, fordi den kan fjerne den sidste rest nyrefunktion, de har tilbage, siger ledende overlæge på Karkirurgisk Klinik på Rigshospitalet.

Patienterne kan komme hurtigere hjem

Afdelingen oplyser i en pressemeddelse, at der anlægges mellem 200 og 250 dialysefistler hvert år. Det foregår ved at forbinde pulsåren med tilbageløbsvenen så blodet bedre kan løbe ud i dialyseapparatet og tilbage i kroppen. Der kan opstå forsnævringer, som gør det nødvendigt at udvide fistlen med ballonbehandling. En procedure, som Karkirurgisk Klinik foretager 100-150 gange om året og har flyttet fra røntgenrummet til ambulatoriet, hvor de i stedet bruger ultralyd.

På den måde undgår man, at patienterne skal indlægges i en seng og transporteres fra sengeafsnittet til røntgenrummet og retur med portør og først kan udskrives sidst på dagen.

I stedet møder patienterne i ambulatoriet, kommer ind til behandling og sidder efter en time igen i venteværelset, hvor de observeres i cirka en time, inden de går hjem.
– Patienterne er i dialyse tre gange om ugen i mange timer. De føler, de er rigeligt på hospitalet i forvejen, så de er glade for enhver ændring, der kan forkorte deres ophold her. Vi kan udvide fistlen på to timer med ultralyd i laboratoriet, alt inklusive, mod tidligere otte timer, fortæller overlæge i Karkirurgisk Klinik Brian Lindegaard Pedersen.

Flere akutte patienter og færre udgifter

Forud for omlægningen til ultralydsvejledt ballonudvidelse af dialysefistler undersøgte afdelingen grundigt, at proceduren blev udført lige så kompetent og forsvarligt som med røntgen. Og det var tilfældet, fortæller Henrik Sillesen:
– Derfor gik vi over til at foretage proceduren i eget ambulatorium. Det koster en fjerdedel, og så har det den fordel, at vi kan være fleksible og nå at tage de akutte patienter indimellem, fordi vi ikke er afhængige af at booke tid og personale i andre afdelinger og operationsstuer, som også skal betjene andre end os. Jeg kan ikke komme på nogen grunde til ikke at gøre, som vi har gjort. Jeg vil sige, at det er det eneste rigtige, slutter den ledende overlæge.

En dialysefistel benævnes ofte en AV-fistel, (arteriovenøs fistel). Det er måde at få adgang til rensningen af blodet og sker ved at forbinde en blodåre med en vene. Så bliver adgangen for nålen lettere.

TV2/Lorry sætter fokus på forskelle i ventetider på nyrer: “Organmangel på Sjælland koster liv: Patienter dør på venteliste”

Mads Hemmingsen fortæller i TV2/Lorry om at stå på venteliste i otte år til en ny nyre. Foto: Skærmbillede af Jens Jacob Juulsager / TV 2 Lorry.

TV2-regionen skriver, at hospitalerne i Region Hovedstaden og Region Sjælland ikke finder lige så mange organer til transplantation som i resten af landet, og det rammer de afventende patienter.

Læs hele TV2/Lorrys artikel om emnet ved at klikke HER .
Du kan se indslaget ved at klikke HER.

TV 2 Lorry sætter nu fokus på emnet:

Hospitalerne i Region Hovedstaden og Region Sjælland finder ikke lige så mange nyrer til transplantation som i resten af landet, og det rammer de afventende patienter.

I første kvartal af 2019 så ventelistetallene sådan her ud:

• Region Midt- og Nordjylland (Aarhus Universitetshospital): 111 aktivt på venteliste til en ny nyre.
• Region Syddanmark (Odense Universitetshospital): 80 aktivt på venteliste til en ny nyre.
• Region Hovedstaden og Sjælland (Rigshospitalet): 207 aktivt på venteliste.

Landsformand for Nyreforeningen Jan Rishave oplyser til TV2/Lorry, at ventetiden på en ny nyre er dobbelt så lang på Sjælland som i resten af landet.

Hos Nyreforeningen mener vi, at forskellene skyldes, at de sjællandske hospitaler ikke i helt samme grad får udnyttet organerne fra patienter, der er erklæret hjernedøde.

Nyreforeningens opfordrer til, at Hospitalerne i Region Hovedstaden og Regions Sjælland henter inspiration fra Odense Universitetshospital.

Der har man en læge og en sygeplejerske på hospitalet som nøglepersoner med særligt fokus på problemet. Derudover holder man jævnlige møder på tværs af regionens hospitaler, hvor man forsøger at optimere alle led i transplantationscirklen. Og tallene taler deres tydelige sprog: Fra 10 donationer i 2013 til i alt 30 donationer sidste år.

Læs hele TV2/Lorrys artikel om emnet ved at klikke HER .
Se indslaget ved at klikke HER.

Opdateret den 28/6-2019 med direkte link til indslag samt billede af Mads Hemmingsen.

Kæmpe løft til dansk nyreforskning

Selvom kronisk nyresygdom er en internationalt anerkendt folkesygdom, har det traditionelt været svært at tiltrække forskningsmidler til at styrke området. Men nu afsætter Augustinus Fonden 60 millioner kr. over tre år til at løfte forskningsindsatsen inden for dansk nefrologi. Professor Bo Feldt-Rasmussen, klinikchef i Nefrologisk Klinik ved Rigshospitalet, er en de fagfolk, som indledende tog dialogen med Augustinus Fonden om at hjælpe nefrologien med en stor, bred bevilling til området.

”Pengene fra Augustinus Fonden betyder, at vi kan løfte forskningen i nyresygdomme betragteligt. Nyresygdomme er endnu ikke så godt forstået, så det er meget glædeligt for patienterne, at vi nu får muligheden for at øge vores viden og potentielt udvikle bedre behandlinger for nyrepatienterne,” siger Bo Feldt-Rasmussen.

Sammen med fagfolk fra forskellige dele af landet sidder han med i det bedømmelsesudvalg, der indstiller en prioritering af de afsatte midler til Augustinus Fondens bestyrelse. Der lagt op til en fokusereret forskningsindsats, og ansøgningerne skal derfor være til projekter med et budget på minimum en million kroner – og helst til større samlede projekter med en beløbsramme på tre-fem millioner kroner.

Nyreforeningen: Husk forskningsfokus på patienterne
Donationen vækker også stor glæde i Nyreforeningen, hvor formand Jan Rishave understreger vigtigheden i, at de forskningsprojekter, der vil blive støttet, har størst muligt patientfokus.

”Den her donation vil virkelig give forskningen et løft og gøre en kæmpe forskel, så patienterne kan få en bedre behandling og dermed et bedre liv. Vi håber på, at der også vil være fokus på at inddrage patienterne i forskningen, så det fra starten af forskningsprojekter tænkes ind, hvad der er patienternes fokus i en problemstilling,” siger han.

Augustinus Fonden ønsker at støtte et bredt felt af projekter inden for nyreforskning, og såvel kliniske- og eksperimentelle studier som epidemiologiske undersøgelser kan støttes. Puljen rummer mulighed for støtte til projekter i relation til årsager, diagnostik, behandling og/eller komplikationer.

Lav bevågenhed
Det skønnes, at op mod 10-15 procent af den voksne befolkning i Danmark har nedsat nyrefunktion, alligevel møder nyresygdomme ofte lav bevågenhed i den brede befolkning. Det kan være vanskeligt at rejse midler til finansieringen af forskningsprojekter, trods et stort behov inden for såvel viden om forebyggelse og tidlig indsats som transplantation. Det forklarer Frank Rechendorff Møller, direktør i Augustinus Fonden.

“Augustinus Fondens støtte til sygdomsforskningsområdet udgør en lille del af den samlede fondsstøtte til sygdomsområdet. Med en fokusering af midlerne håber vi at kunne løfte forskningen inden for nyresygdomme, hvor vi kan se, at der er et behov”, siger Frank Rechendorff Møller.

Åben for ansøgninger
Nyreforskningspuljen er på 20 millioner kr. pr. år i perioden 2019 – 2021. Puljen opslås en gang årligt, første gang primo april 2019. Ansøgningsfristen er den 17. juni 2019 kl. 12.00.

Augustinus Fonden bevilgede i 2018 16 millioner kr. til sygdomsforskning inden for en bred vifte af medicinske fagområder. Denne indsats fokuseres nu omkring nyreforskning, således at den tidligere strategi med mindre beløb til en brede vifte af ansøgninger udfases i løbet af 2019.

De indkomne ansøgninger vil blive vurderet af et eksternt bedømmelsesudvalg, der indstiller en disponering af de afsatte midler til Augustinus Fondens bestyrelse.

Bedømmelsesudvalget består af:

  • Bo Feldt-Rasmussen (udvalgsformand 2019), professor, dr.med, Rigshospitalet og Københavns Universitet
  • Bente Jespersen, professor, dr.med, Klinisk Institut, Aarhus Universitet og Aarhus Universitetshospital
  • Anne-Lise Kamper, overlæge, dr.med, overlæge, Rigshospitalet
  • Henrik Birn Professor, dr.med, Biomedicinsk Institut, Aarhus Universitet og Aarhus Universitetshospital
  • Boye Jensen, professor, dr.med, Syddansk Universitet
  • Jeppe Hagstrup Christensen, professor, dr.med, Aalborg Universitets Hospital

I vurderingen af ansøgningerne vil der blive lagt vægt på det videnskabelige indhold, forskningshøjden og det samfundsmæssige potentiale på kort og lang sigt.

Læs pressemeddelelsen fra Augustinus Fonden her.

Opdateret med citat fra Nyreforeningens formand Jan Rishave den 4. april kl, 14.39.

Søges: Deltagere med nedsat nyrefunktion til forskningsprojekt


Det skal være nemt, sikkert og meningsfuldt at deltage i nyreforskning. Derfor har Nyreforeningen indledt et samarbejde med Forskningspanelet, som forskere kan finde relevante forskningsdeltagere gennem til deres projekter.

Vi kan allerede nu tilbyde dig mulighed for at deltage: Lige nu søger Rigshospitalet, Gentofte Hospital og Hillerød Hospital forskningsdeltagere med nedsat nyrefunktion og protein/æggehvidestof i urinen. Alt du skal gøre er at klikke på linket her nedenfor og besvare de få spørgsmål:

KLIK HER OG BESVAR SPØRGESKEMA

Hvis dine svar matcher forskningsprojektets kriterier, vil du blive ringet op af en forskningssygeplejerske.

Hør fra forskerne, når din profil måske kan gøre en forskel
Forskningspanelet, der er en del af den internationale patientorganisation James Lind Institute, er et dansk patientfællesskab med over 20.000 frivillige, der stiller op til forskning. Ved at udfylde Forskningspanelet spørgeskema, kan de sende dig en mail, når der er et relevant forskningsprojekt til dig. Det er gratis og uforpligtende at melde sig til.

Hvis et forskningsprojekt matcher dine oplysninger, vil du blive ringet op af en forskningssygeplejerske, der vil stille dig nogle uddybende spørgsmål. Du kan altid sige nej tak til at deltage, hvis du skifter mening undervejs.

Bliv klogere på dit eget helbred og din egen sygdom

En af de mange fordele ved at deltage i forskningsprojekter er, at du gør en stor forskel for dig selv og andre. Når du deltager i forskning, er du med til at udvikle fremtidens behandling for personer med nyresygdomme. På den måde gør du en aktiv forskel.

Ved at deltage i forskning er du med til at gøre os allesammen klogere, men du får også selv mulighed for at blive klogere på dit eget helbred og sygdom. Når du deltager i et forskningsprojekt, får du nemlig adgang til højt specialiseret fagpersonale, der har fokus på dig og dit helbred. Det giver dig mulighed for gennem diverse helbredstjeks at få en større indsigt i dit eget helbred.

Deltag i forskningsprojekt for nyrepatienter

Danske forskningslæger leder lige nu efter personer med nedsat nyrefunktion til et forskningsprojekt.

I Nyreforeningen vil vi gerne støtte den vigtige nyreforskning – også ved at hjælpe de meget seriøse forskere med at få kontakt med relevante nyresyge, så forskningen kan være forankret i “rigtige” patienter.

Gennem Nyreforeningens nye samarbejde med Forskningspanelet får du nu mulighed for at deltage i dette forskningsprojekt.

Klik på linket nedenfor og besvar spørgeskema. På denne måde kan du få mulighed for at deltage i forskningsprojektet.

KLIK HER OG BESVAR SPØRGESKEMA

Hvis dine svar matcher forskningsprojektets kriterier, vil du blive ringet op af en forskningssygeplejerske. Hun vil fortælle dig mere om projektet. Det er helt frivilligt at deltage og du kan altid sige nej tak til at deltage.

Tilmelding til forskningsprojektet er åben frem til d. 24. februar.

Kort om forskningsprojektet
Forskningsprojektet har til formål at teste et nyt lægemiddel, der formodes at mindske risikoen for følgesygdomme af nedsat nyrefunktion. Forskningsprojektet foregår på Rigshospitalet, Hillerød Hospital og Gentofte Hospital.

Hvis du har nogle spørgsmål vedrørende forskningsprojektet, er du meget velkommen til at skrive en mail til rasmus@forskningspanelet.dk.