Indlæg

Ønskelands Pausehus – et tilbud til familier med alvorligt eller kronisk syge børn

Pausehuset er, som navnet siger, et sted, hvor I som familie får en pause. En ramme for rekreation, samvær, nærvær, og hvor sygdommen kan træde i baggrunden til fordel for gode stunder sammen. Pausehuset står for alt det praktiske – madlavning, mulighed for træning og forskellige aktiviteter. I får mulighed for afslapning, hygge, nærvær og at være aktive sammen. Desuden møder I familier i samme situation som jer.

Ønskeland, en non-profit organisation i Nordjylland, stiller i perioder sine faciliteter til rådighed til ophold for børn i alderen 0-18 år med alvorlig eller kronisk sygdom og deres familier.

Dette kaldes for Ønskelands Pausehus.

Ønskeland er drevet af en lille flok ansatte og en stor gruppe af frivillige, der sammen vil sørge for et godt ophold for jer.

Ønskelands Pausehus er finansieret af Fonden CoolUnite, så opholdet er gratis. Dog skal I selv sørge for transporten til Ønskeland.

Lige nu ligger stedet stille, men centerleder Anne Madsen Tabor håber på aktivitet i efteråret 2020.

Man kan søge om ophold fra fem til 14 dage.

I kan læse mere om Ønskeland på www.ønskeland.dk. Hvis du har spørgsmål til Pausehuset, så kontakt Centerleder Anne Madsen Tabor på 44 22 52 52 eller anne@oenskeland.dk.