”Livet er for kort til at gå rundt og være sur, ked af det og bange. Det bliver især tydeligt, når man er tæt på en, der er alvorligt syg. Derfor betyder det meget for mig, at vi kan tale om alt det negative og få det ud af verden, så vi kan fokusere på de positive ting.”

Af Karina Ertmann Krammer

Michael Hansens kæreste Pernille er nyresyg. Det har han vidst, siden de mødte hinanden. I flere år var hun i dialyse og havde det i perioder rigtig skidt. Det betød, at Pernille var træt det meste af tiden og bl.a. havde meget mindre lyst til sex.

”Vi har aldrig prøvet at være ”almindelige” kærester. Vi har fra starten været tvunget til at tale om og tage stilling til barske meldinger vedrørende Pernilles sygdom,” fortæller Michael.

”Jeg vidste godt, at sexlysten er noget af det første der ryger, når man bliver alvorligt syg, så det kom ikke som et chok. Jeg synes, vi var på forkant med de seksuelle problemer. Vi havde f.eks. været på nyrekursus. Så vi var bevidste om, at det ville blive et problem, og vi forsøgte at tage det i opløbet.”

I mange måneder ad gangen havde Michael og Pernille ikke sex.

”Der var dage, hvor Pernille var frisk om morgenen og lagde op til, at vi skulle hygge os, når jeg kom hjem fra arbejde. Når jeg så kom hjem, var hun dødtræt og kunne ikke indfri mine forventninger. Det var da skuffende, og det havde været nemt at bebrejde hende. I stedet har vi lært at være mere spontane og gøre noget sammen, når Pernille er frisk – uanset hvornår på dagen det så er,” siger Michael.

En af de ting, der har hjulpet Michael og Pernille, er at komme væk fra dagligdagens trummerum. De har været gode til at holde ferie, tage ud at spise, gå i biografen osv. Det har gjort noget positivt for deres sexliv at komme lidt væk fra hjemmet – ”væk fra den sofa, hvor Pernille ni ud af 10 dage ligger og har det skidt eller er dødtræt,” som Michael formulerer det.

Nogle gange kysser vi midt i supermarkedet

Michaels egen sexlyst blev ikke mindre af, at Pernille var syg, men han tog et bevidst valg. ”Som jeg ser det, så kunne jeg vælge at blive sur og ked af det, men det ville hun nok ikke få mere lyst til sex af. Jeg valgte i stedet at elske hende den smule mere og bruge god tid på at snakke om tingene – både om sex, men også alt muligt andet. Der er så mange tanker at få styr på,” fortæller Michael.

”Pernille er god til at bekræfte mig på andre måder. Vi siger kærlige ting til hinanden, nusser og kysser – det gør vi meget. Jeg tror måske, vi viser vores kærlighed mere end mange andre par. Nogle gange var det midt i supermarkedet, at Pernille pludselig havde lidt energi, og så stod vi altså der og kyssede, selvom folk måske kiggede eller syntes vi var mærkelige.”

Michael og Pernille har lavet nogle spilleregler i forhold til, hvordan de kan tale med hinanden om svære ting. Det vigtigste er, at det er bedre at sige til, når noget går en på end ikke at gøre det – uanset hvad det er. For det andet er de enige om, at ingen af dem nogensinde siger noget for at gøre den anden ked af det. Man må gerne blive ked af det, men så er man også sammen om at finde løsninger på problemet. For det tredje er der ikke nogen, der har skylden for den situation, de står i – de bebrejder ikke hinanden. Og vigtigst af alt så er intet tabu i Michael og Pernilles forhold. Faktisk mener Michael, at så længe de er gode til at tale sammen, så skal det nok gå. ”Det går først galt den dag, vi stopper med at tale sammen,” siger han.

I dag er Pernille transplanteret, og det hele ser lysere ud for parret. Og som Michael formulerer det – med et glimt i øjet: ”Nu er der en regning, der skal betales.”
Bragt i Nyrenyt, december 2014.