Indlæg

COVID-19 Vaccine lager

Nyrepatienter må vente på COVID-19 vaccine

COVID-19 Vaccine lager

Rigtig mange nyrepatienter venter på at blive indkaldt til vaccine.

I starten af året hørte vi om mange transplanterede og dialysepatienter, som fik deres første vaccinestik. Og det fik de, fordi deres læge havde vurderet, at de tilhører gruppen af personer, som er i ’særlig øget risiko ved smitte med COVID-19’. Altså den gruppe, som af Sundhedsstyrelsen kaldes for gruppe 5.

Men mange venter stadig og det skaber naturlig nok frustrationer og uro rundt omkring. For hvorfor bliver man som transplanteret i København vaccineret før, end hvis man eksempelvis bor i Århus? Begge tilhører vel gruppe 5 og er i ’særlig øget risiko’?

Vi har set store regionale forskelle og forskelle på de enkelte sygehuse. Det har vi, fordi gruppe 5 er en rigtig stor gruppe. Gruppen dækker over mange kroniske sygdomme, som fx kræft, KOL, Cystisk Fibrose, diabetes osv. Hvem der, inden for gruppen, er i mest øget risiko og skulle have vaccine først, har været en lægelig vurdering på det enkelte hospital. Men hele gruppe 5 skal efter planen vaccineres inden udgangen af marts – og den dato er ens for alle regioner.

Vaccineknaphed og benhård prioritering

Nu virker det til, at vi står i stampe. Lige nu hører vi stort set ikke om flere nyresyge, som bliver indkaldt til vaccine. Og de, som har fået en indkaldelse til 1. stik, kan ikke få en tid.

Det skyldes, at vaccineleveringerne er knappe og man har valgt, at koncentrere sig om borgere over 85 år og de, som allerede har fået 1. stik. Det betyder, at ’personer i særlig øget risiko’ må vente. Ligesom i øvrigt frontpersonalet i sundhedssektoren og ældreplejen.

Holder vaccinekalenderen så?

Danmark modtager leverancer af vacciner fra Pfizer og BioNTech og Moderna. Og vi forventer, at en vaccine fra AstraZeneca godkendes snart. Medicinalproducenten har dog, ligesom Pfizer/BioNTech, varslet, at der i den kommende tid, vil blive færre leverancer til Europa end forventet.

Vi ved ikke hvordan vaccineknapheden kommer til at have indvirkning på vaccinekalenderen. Lige nu må vi væbne os med tålmodighed og have tillid til, at de danske sundhedsmyndigheder gør hvad de kan for, at de, som er i allerstørst risiko, vaccineres så snart det er muligt.

 

Søren Brostrøm

Vaccinen er på vej – i små, effektive sendinger

De første vacciner er på vej. Det forventes, at det første skud i Danmark bliver givet omkring jul. Og det må siges at være en glædelig nyhed. Det er langt tidligere, end hvad Sundhedsmyndighederne havde forventet, da pandemien ramte Danmark.

I dag, den 18. december, deltog Nyreforeningen i et orienteringsmøde om den vaccine, som ligger lige rundt om hjørnet. Sammen med omkring 20 andre patientorganisationer havde vi mulighed for at stille spørgsmål om hvornår, til hvem og hvordan vaccinen rulles ud.

Den første levering, som rammer Danmark, kommer fra Pfizer og Biontech. Det bliver dog ikke en stor levering. Det forlyder, at første sending omfatter ca. 10.000 vacciner- tv2lorry.dk

Det er jo ikke mange, og ifølge Søren Brostrøm vil der for de fleste gå lidt tid endnu, før de kan modtage en vaccine. Men vaccinen er højeffektiv. Og det gælder yngre som ældre borgere, – med og uden kroniske sygdomme. Derudover er der mange heste at spille på – flere vacciner er under udvikling. Så både Sundhedsstyrelsen og Nyreforeningen er optimistiske og vi ser ind i et lysere 2021.

De ældste er de mest sårbare

De første, som bliver vaccineret, er de, som er blandt de allermest sårbare: borgere over 80 år, beboere på plejehjem og ældre med risikofaktorer. Ligeledes personalet som arbejder med dem, for eksempel i sundhedsvæsenet og ældreplejen.

Hvornår vil nyrepatienter så blive vaccineret?

Det er vi blevet spurgt om af flere medlemmer. Det kunne vi ikke få svar på i dag. Men på baggrund af jeres spørgsmål, har vi sendt en e-mail til Sundhedsstyrelsen. Spørgsmål som: Påvirkes og udvaskes vaccinen af dialysebehandling? Giver vaccinen også god effekt hos ny-transplanterede? Er der en risiko for, at man som patient i immundæmpet behandling skal vaccineres oftere?

Mange af disse spørgsmål kan ikke besvares endnu, da den kliniske vejledning for vaccinen ikke ligger klar endnu. Hvornår den enkelte nyrepatient vil blive vaccineret, vil være en individuel og lægefaglig vurdering ud fra denne vejledning. Lige nu forventes den kliniske vejledning at være klar om en uges tid.

Henvisning sker via egen læge eller nefrolog

Mange patienter vil blive indkaldt til vaccine på baggrund af alder. De vil får information via e-boks, almindelig post eller via kommunen. Andre vil blive kontaktet af den lægefaglige ansvarlige, fx egen læge eller nefrolog. Når vaccinen bliver tilgængelig for fx dialysepatienter, vil dit sygehus muligvis tage kontakt til dig.

Har du ikke regelmæssig kontakt til en læge, kan du også selv tage kontakt med henblik på at blive henvist til en vaccine.

Vent dog til engang i det nye år, da de kliniske retningslinjer og større mængder vacciner ikke ligger klar endnu. Din læge vil derfor ikke kunne give dig svar før efter nytår.

Det er et spørgsmål om langtidseffekt, ikke om bivirkninger

Ud over typiske bivirkninger som ubehag, influenza-lignende symptomer og allergiske reaktioner, er det ikke bivirkninger, som er den største knast i forhold til vaccinen. Har du tidligere udvist allergisk reaktion ved vaccine, skal du oplyse dette. Der vil være et beredskab, som tager sig af allergiske reaktioner.

Effekten har vist sig at være god, men Sundhedsstyrelsen mangler stadig data omkring vaccinens langtidseffekt. Vi ved endnu ikke hvor længe den kommende vaccine mod COVID-19 vil give immunitet hos den enkelte. Hverken hos den almene befolkningen eller hos nyrepatienter.

”Det vigtigste for mig er, at vaccinen bliver godkendt til nyrepatienter, når den er tilstrækkelig undersøgt og det viser sig, at den rent faktisk har en effekt for vore medlemmer. Det kunne jeg høre på mødet i dag, – vaccinen bliver ikke tilbudt nyrepatienter, hvis det viser sig, at den ikke har en effekt. Jeg er derfor ganske tryg ved, at tage imod COVID-19 vaccinen, når nefrologerne anbefaler mig vaccinen.” Sådan sagde Nyreforeningens formand Jan Rishave efter mødet i dag.

Det tyder på, at langt de fleste nyrepatienter vil kunne vaccineres når der kommer et tilstrækkeligt antal vacciner til Danmark. Indtil da og indtil vi kender til vaccinens langtidseffekt, er det vigtigt at fastholde afstandskrav, spritte af, bruge mundbind og øvrige smitteforebyggende tiltag.

Den 14. januar skal Nyreforeningen til et nyt orienteringsmøde. Vi vil selvfølgelig gøre vores bedste for at medvirke til den grundige informationsindsats omkring COVID-19.

På vores hjemmeside kan du læse mere om vaccinens udrulning, om vaccine af nyrepatienter og hvordan man bliver indkaldt til vaccine: www.nyre.dk/corona

 

 

 

 

 

Coronavirus

Senfølger efter Coronavirus

CoronavirusLangt størstedelen af smittede med COVID-19 får milde symptomer og blive raske igen efter to-tre uger. Der er dog en gruppe mennesker, som oplever forskellige følger efter deres sygdomsforløb.

Sundhedsstyrelsen vurderer, at ca. 5 % af de personer som rammes af COVID-19, udvikler senfølger efter sygdommen. Omfanget og konsekvenserne af senfølgerne er ikke kendt i sit fulde omfang, heller ikke for nyrepatienter.

“Det er for tidligt, at sige noget om senfølger for dialysepatienter og nyretransplanterede, da vi på nuværende tidspunkt mangler erfaringer”, fortæller HelleThiesson, formand for Dansk Nefrologisk Selskab og overlæge på nefrologisk afdeling på Odense Universitetshospital.

Senfølger kan forekomme i alle aldersgrupper og ses både hos personer med kroniske sygdomme og hos personer, som ikke fejlede noget, før de fik COVID-19. Ligeledes ses senfølger både hos dem, der har haft et mildt og hos dem, som har haft et alvorligt sygdomsforløb. Sundhedsstyrelsens har beskrevet en række forskellige typer af senfølger efter sygdomsforløb med COVID-19.

Det gælder blandt andet:

  • Udtalt træthed
  • Åndenød
  • Muskelsmerter
  • Brystsmerter
  • Hoste
  • Tab af smags- og lugtesans
  • Koncentrationsbesvær
  • Hukommelsesbesvær

Og det er også de senfølger vi ser blandt nyrepatienter.

Helle Thiesson tilføjer: “Det går bedre med nyrepatienterne end i foråret, pga. den erfaring og medicinske behandling vi nu har.”

Den typiske behandling ved indlæggelse er blandt andet tilførsel af ilt efter behov, Antibiotika og de to præparater mod COVID-19 Remdesivir og Dexamethason.

Det er det også for nyrepatienter og det er Kristen Vahr Sørensen fra Lemvig et eksempel på. Du kan læse om hans oplevelser med nyresygdom i sidste Nyrenyt eller på vores hjemmeside.

Læs mere om senfølger på Sundhedsstyrelsens hjemmeside

Læs personlige beretninger fra vores medlemmer

I løbet af efteråret har vi snakket med nogle af vores medlemmer, som enten har været smittet med COVID-19 eller haft Corona-smittede i samme husstand. På vores hjemmesiden kan du også læse om Helle, som var smittet uden at have symptomer og om Tine, hvis børn har været smittet med COVID-19.

Når COVID-19 rammer nyretransplanteret (Kristen)

Smittet uden symptomer (Helle)

December historier, 1. advent, d. 29. november (Tine)

 

Sundhedsstyrelsen anbefaler klinikker for senfølger i alle regioner

Læs mere om Sundhedsstyrelsens planer om oprettelse af senfølgeklinikker:

Nye klinikker til patienter med svære senfølger efter COVID-19

I Region Nordjylland er den første senfølgeklinik på vej. Den skal tage sig af nordjyder med senfølger efter COVID-19. Læs mere om tiltaget her: Klinik på vej til nordjyder med COVID-19-senfølger