Indlæg

, , ,

Grillmad og marinader

GRØNT PÅ GRILLEN

Nogle grøntsager egner sig ikke til at koge, men du kan stadig spise ca. 100 g rå grøntsager dagligt ved kaliumbegrænsning.
De rå grøntsager kan bruges på grillspyd, fx squash, løg og peberfrugt. Tofu indeholder en del protein og kan supplere mad på grillen. Brug en af marinaderne fra denne artikel til tofu, og sæt det på grillspyd.

SALAT TIL GRILLMAD

De mange sommergrøntsager er lækre i en salat. Ved kaliumbegrænsning kan du supplere med pasta eller kogte kolde grøntsager, f.eks. gulerod, broccoli, blomkål, der er skåret ud og kogt efter anbefalingerne.

Hvis du mest spiser kogte grøntsager, kan det være rart for munden at få mad med en anden struktur.

Selvom der er et højt indhold af kalium i nødder og kerner, er det for de fleste muligt at tilføje ca. 1 spsk. til salaten. Det kan fx være solsikkekerner eller hakkede hasselnødder. Det kan også være rå gulerod i tern.

En anden mulighed er brødcroutoner. De er nemme selv at lave, hvis du har brød, der trænger til at blive spist. Rugbrød eller toastbrød pensles med olie og drysses med peber eller andet krydderi, fx rosmarin eller hvidløg. Undgå helst salt. Skær i tern og bag i ovnen i ca. 20 minutter ved 150 grader til de er sprøde.

Grillmad

Marinader

Langt de fleste nyresyge har behov for at spare på saltet. For mange er salt en vigtig smagsgiver i maden, det er derfor vigtigt, at der er andet til at give en god smag. Både kød, fisk, fjerkræ, tofu og grøntsager kan marineres, mindst en halv time, og grilles bagefter.

Ingredienser
  

Marinade til fx kød

  • 2 spsk olie
  • 2 spsk æbleeddike
  • 1 spsk sennep
  • Peber

Barbeque marinade

  • dl ketchup
  • 2 tsk brun farin
  • 1 spsk rødvinseddike
  • ½ tsk tabasco
  • 1 nip chili
  • 1 fed finthakket hvidløg

Marinade til fx kylling

  • 2 spsk olie
  • 1 spsk sennep
  • 1 fintrevet skral og saft fra citron el. lime
  • 3 tsk rosmarin
  • Peber

Marinade til fx fisk og skaldyr

  • 4 spsk olie
  • 2 spsk fiskesovs
  • 1 tsk sambal oelek
  • 3 spsk lime- el. citronsaft
  • 1 fed finthakket hvidløg
  • 1 stilk finthakket citrongræs

Marinade til fx tofu

  • 1 spsk soja (Gerne med lavt saltindhold)
  • 1 fed finthakket hvidløg
  • 1 nip chili
  • 1 saft fra lime
  • 1 tsk honning
  • 1 tsk friskrevet ingefær

Marinade til fx grøntsager

  • 2 spsk olie
  • finthakket krydderurter
  • Peber

Sådan gør du
 

  • Den valgte marinade blandes sammen, og hældes over det rå kød/grønt/tofu. Lad det gerne trække et par timer inden det bliver tilberedt