Indlæg

Nyrenyt 2 2020

Nyt Nyrenyt er ude

Nyrenyt 2 2020I det nye nummer af Nyrenyt har vi livet som tema. Vi ser på MMU, der er et medicinsk alternativ til dialyse.   I øjeblikket er et forslag ude i høring for en fælles national retningslinje for MMU. Men hvad er det egentlig?

Vi præsenterer også 11 unge lovende forskere, der får støtte fra Nyreforeningens Forskningsfond til deres projekter.

Formanden for Nyreforeningen, Jan Rishave reflekterer over, hvordan vores verden har ændret sig på grund af Corona-virussen og opfordrer til, at vi finder nye værdier til at leve vores liv med hensyntagen og omtanke.

Og så er det jo sommer. Så dygtige diætister kommer med gode råd til grillmad og andre sommerfristelser egnet for nyrepatienter. Og er du vegetar? Så kommer der en hel side med tips fra William, der har været vegatar siden han var 16 år.

 

Signe opfrisker Nyreforeningens kosttekster


Cand. Scient i human ernæring Signe Wikstrøm har den seneste måned opdateret Nyreforeningens ernæringsanbefalinger for nyresyge både før og under dialyse med udgangspunkt i vores kogebog “Mad der smager” fra 2007.

Signe Wikstrøm er nyuddannet fra Københavns Universitet og kommer dermed med den nyeste viden omkring klinisk ernæring. Hun har skrevet speciale om vitamin K-mangel hos hæmodialysepatienter, hvilket hun sammen med sin specialemakker fik 12 for. En del af feltarbejdet i forbindelse med specialet foretog Signe Wikstrøm på Herlev og Hvidovre dialyseafdelinger. Hendes viden om nyresyges forhold er dermed baseret på forståelse for den virkelighed, patienterne befinder sig i.

Hendes arbejde for Nyreforenigne kan ses under fanebladet “Mad og ernæring”her på hjemmesiden. Du kan klikke her for at læse afsnittet, hvori du også kan få gode råd til den rette ernæring og livskvalitet som nyresyg.

Hold styr på dit væskeindtag i varmen

Maj måned har været historisk varm, og varmen er fortsat ind i juni måned. Det betyder, at især dialysepatienter lige nu kæmper med at holde styr på deres væskeindtag. Mange dialysepatienter har væskerestriktioner, men det kan være svært at regulere, når man sveder meget i sommervarmen.

Hvis du er i væskerestriktion, har du helt sikkert selv styr på, hvor meget væske du må drikke ud over det, der er i maden. Men væskebehovet kan være anderledes, når det er meget varmt. Derfor har vi samlet nogle tips og gode råd til at holde styr på væskeindtaget.

Skær ned på salt, sukker og alkohol

Når du spiser mad, der indeholder meget salt, vil din følelse af tørst øges. Derfor er det vigtigt, at du vælger mad med lavt saltindhold. Brug gerne friske og tørrede krydderurter i stedet for salt. Dig er det vigtigt, at du ikke undgår salt fuldstændigt, da kroppen også har behov for salt i varmen. Undgå desuden stærkt krydret mad, som også sætter gang i følelsen af tørst.

Din tørst fremmes desuden af:

  • Kaffe og alkoholiske drikke.
  • Sukkerholdige drikke som juice, sodavand, iste og saft.
  • Vingummi, bolsjer, lakridskonfekt og kager.

Få gang i spytproduktionen

Tyggegummi uden sukker øger produktionen af spyt.  Den største effekt opnås ved at tygge tyggegummi i kort tid flere gange frem for lang tid få gange. For eksempel 10 minutter ad gangen, men flere gange i døgnet.

Syrlige frugtdrops sætter gang i den mekaniske bearbejdelse af spytkirtlerne, hvilket fremmer spytproduktionen. Syrlig frugt såsom ananas, citron og limefrugt i små stykker kan med fordel lægges på tungen, hvorved spytsekretionen fremmes. Derudover kan pebermyntepastiller give en fornemmelse af friskhed i munden.

Gode råd

  • Sæt en kande med afmålt vand i køleskabet.
  • På køkkenbordet kan du have en kande med afmålt mængde vand stående. Hver gang du drikker, hælder du den samme mængde vand fra kanden, og dermed har du en god kontrol af, hvor meget du drikker.
  • Brug den samme kop eller glas som målebæger og skriv op hver gang du drikker.
  • Drik af små glas eller kopper, frem for store glas eller krus.
  • I stedet for at drikke vand, kan man sutte på isterninger – husk at disse også tæller med i det daglige væskeregnskab. 1 isterning = 15 ml væske.
  • Vand med citron- eller appelsinskiver slukker tørsten bedre end rent vand.
  • Slush-icemasiner til hjemmebrug kan købes i isenkramforretninger og kan bruges til at lave knust is, som kan overhældes med koncentreret saft.
  • Husk at al væske tæller med i regnskabet. Det vil sige, at koldskål, vandmelon og andre populære madvarer på denne årstid også skal regnes med.
  • Et hårdt syrligt bolsje eller tyggegummi kan afhjælpe tørhed i munden.
  • Tal med din læge eller sygeplejerske om dit væskebehov, når det er meget varmt.

Mad til dig, der har diabetes og er nyresyg

Maden spiller en stor rolle, når man har diabetes. Det gør den også, når man er nyresyg. Diabetisk nyresygdom er en følgesygdom til diabetes. I omkring 25 pct. af tilfældene skyldes nyresygdom diabetes. Mange skal således forsøge at forene rådene om frugt, grønt og fuldkorn med begrænsninger på kalium og fosfat.

Af kliniske diætister Anette Damsgaard Koch, Holbæk Sygehus og Kirsten Thal-Jantzen, Rigshospitalet

Vi vil med denne artikel gøre kostrådene ’Sund mad, når du har diabetes’ (se herunder) til ’Sund mad, når du har diabetes og nyresygdom’. Kostrådene gælder hvis du har en god appetit. I de enkelte afsnit har vi også givet små råd om, hvad du kan gøre, hvis du har dårlig appetit eller vejer for lidt.

 Sund mad når du har diabetes er, når du:

  • Begrænser mængden af fedtstof, særligt af det mættede fedt fra f.eks. smør og fedt kød
  • Vælger umættet fedt f.eks. planteolie
  • Spiser fuldkornsprodukter f.eks. rugbrød og andet fuldkornsbrød, havregryn, fuldkornsris og fuldkornspasta
  • Spiser mange grønsager, især af de grove grøntsager som kål, rodfrugter, porre og løg. Spis gerne grøntsager flere gange om dagen og mindst 300 g i alt
  • Spiser magert kød og fjerkræ
  • Spiser fisk, gerne op til 300 g om ugen
  • Spiser ca. 3 stk. frugt om dagen
  • Spiser eller drikker ½ l magert syrnet mælkeprodukt eller mælk om dagen
  • Sparer på sukker
  • Sparer på salt
  • Sparer på alkohol
  • Spiser varieret

Kilde: Sund mad når du har diabetes, udgivet af Diabetesforeningen (2013)

Vær dog opmærksom på, at alle diabetikere med nyresygdom – både dem med dårlig appetit og dem der vejer for lidt – kan have behov for en individuel kostvejledning omkring hensigtsmæssige kostvaner, der tager hensyn til stadie af nyresygdom og eventuelle kalium- og fosfatbegrænsninger. Tal gerne med den kliniske diætist i ambulatoriet eller på afdelingen.

Sund mad når du har diabetes og er nyresyg er, når du:

Begrænser mængden af fedtstof, særligt af det mættede fedt fra f.eks. smør og fedt kød

Mættet fedt er fedt fra dyreriget som mælk- og surmælksprodukter, smør, ost, kød og pålæg. Vælg kød og pålæg med fedtindhold på højst 10 g fedt pr. 100 g. Vælg magre mejeriprodukter (max. 0,5 % fedt) og ost (max 17%, 30+). Hvis du har dårlig appetit og har kalium- og fosfatbegrænsning, kan du sagtens spise og drikke den anbefalede mængde mejeriprodukt med et højere fedtindhold.

Vælger umættet fedt f.eks. planteolie

Umættet fedt er fedt fra planteriget og fisk. Vælg plantemargarine til brødet og steg maden i flydende fedtstof eller olie. Hvis du har svært ved at holde vægten, er det vigtigt at spise mere fedt, f.eks. i form af ekstra olie til tilberedning og ekstra plantemargarine på brødet. Frø, nødder og avokado har et højt indhold af umættet fedt, men desværre også et højt indhold af kalium. Frø og nødder har et højt indhold af både fosfat og kalium og bør derfor begrænses, hvis du har kalium- og fosfatbegrænsning.

Spiser fuldkornsprodukter f.eks. rugbrød og andet fuldkornsbrød, havregryn, fuldkornsris og fuldkornspasta

Fuldkorn er vigtig i forhold til at stabilisere blodsukkeret, give mæthed, sikre en god fordøjelse og forebygge sygdomme. Fuldkorn har et moderat højt indhold af fosfat og kalium. Spis gerne fuldkornsbrød dagligt. Havregryn har et højt kalium- og fosfatindhold og kan med fordel spises som grød, hvor mængden af gryn typisk er mindre. Er din appetit lille, kan du med fordel vælge lyse brødtyper, der mætter mindre.

Fuldkornsris har et moderat indhold af fibre og et højt indhold af fosfat. Det anbefales derfor at spise almindelige ris. Fuldkornspasta har et højt fiberindhold men har også et højt indhold af fosfat og kalium. Det anbefales at spise almindelig pasta.

Hvis du har type 2 diabetes og ikke får insulin til måltiderne, er det vigtigt at være opmærksom på at fordele mængden af kulhydrater til alle måltider for at undgå store udsving i blodsukkeret.

Spiser mange grønsager, især af de grove grøntsager som kål, rodfrugter, porre og løg. Spis gerne grøntsager flere gange om dagen og mindst 300 g i alt

Grønsager indeholder generelt meget kalium, og hvis dit kaliumniveau er forhøjet, bør du kun spise 100 g rå grønsager om dagen. Det anbefales desuden at spise 200 g kogte grøntsager dagligt. Kaliumindholdet reduceres 30 – 50 %, når du koger grøntsager efter anvisning i tabel 2. Grønsager i sammenkogte retter, suppe, wok eller ovnretter bør forkoges i saltet vand, før de tilsættes retten eller sættes i ovnen for at mindske kaliumindholdet.

Når du koger kartofler, skal de skrælles og deles i mindre stykker. Ved ovnbagte kartofler, skal de skrælles, deles og koges let før ovnbagning. Husk ikke at anvende kogevandet til f.eks. sauce eller suppe, da det indeholder kalium. Hvis du har dårlig appetit eller svært ved at holde vægten, skal du ikke spise så mange grønsager som anbefalet, idet de tager appetitten fra den mad, der giver flere kalorier.

Spiser magert kød og fjerkræ

Fosfatindholdet i kød og fjerkræ er moderat højt, men der findes også meget protein i kød. Proteinerne er vigtige for din muskelopbygning, og der er således ingen begrænsninger i forhold til fosfatindholdet. Hvis du er i dialyse, er det vigtigt, at du får ekstra protein og derfor spiser kød, fjerkræ og fisk hver dag. Er du ikke i dialyse, skal du måske begrænse mængden af protein i din mad. Spørg den kliniske diætist/personalet på afdelingen eller ambulatoriet, hvis du er i tvivl om, hvad der gælder for dig. Det anbefales, at kød, pålæg og fjerkræ indeholder max 10 g fedt pr. 100 g. Vær opmærksom på tilsat fosfat i pålæg. Vælg gerne økologisk pålæg eller begræns E-numrene E338 – E339 – E340 – E341 – E343 – E450 – E451 – E452.

Spiser fisk, gerne op til 300 g om ugen

Fisk indeholder de sunde omega 3 fedtstoffer, som har stor betydning for dit hjertes sundhed. Proteinindholdet er lige så højt i fisk som i kød. Der er ingen begrænsning på fisk. Det anbefales, at du spiser fisk ofte både som pålæg og aftensmad. Få gode idéer til fiskeretter på www.2gangeomugen.dk.

Spiser ca. 3 stk. frugt om dagen

Frugt indeholder mange sunde næringsstoffer. Dog har frugt et højt indhold af kalium. Hvis dit kaliumniveau er forhøjet, bør du kun spise et stykke frisk frugt om dagen (100 g). Ønsker du mere frugt, kan du desuden spise 100 g henkogt frugt (uden saften). Den henkogte frugt skal være uden sukker eller ligge i egen saft. Banan har et meget højt indhold af kalium og indholdet af kulhydrater er dobbelt så højt i banan som i de fleste andre frugter, bananer bør derfor begrænses.

Spiser eller drikker ½ l magert syrnet mælkeprodukt eller mælk om dagen

Mælk, surmælksprodukter og ost har et højt indhold af fosfat og kalium. Hvis du har fosfat og/eller kaliumbegrænsning anbefales det, at du spiser/drikker max 1½ dl om dagen eller 25 g ost. Havre- og risdrik har et lavt indhold af fosfat og kalium og kan bruges som alternativ. Dog skal du være opmærksom på, at kulhydratindholdet kan være tre gange højere end i almindelige mælkeprodukter.

Sojamælk indeholder ca. halvt så meget fosfat og kalium som mælk, og kulhydratindholdet er kun lidt højere. Som alternativ til yoghurt kan du vælge sojayoghurt, der har et lavere indhold af fosfat og kalium. Har du svært ved at begrænse ost i din daglige kost, kan du vælge hytteost, rygeost og fedtfattig friskost, som alle er fosfatfattige alternativer til skæreost.

Sparer på sukker

Som for alle andre gælder det, at der ikke bør indtages mere end 50 g tilsat sukker om dagen. Du må altså gerne spise sukkerholdige fødevarer men i små mængder fordelt ud over dagen.

Sparer på salt

Jo mere du sparer på saltet, jo lavere bliver dit blodtryk. Det har stor betydning for dit hjertes sundhed. Brug mindre salt i din madlavning og på maden. Tænk på, at fastfood og andre færdigretter ofte indeholder meget salt. Mindre salt i maden betyder også, at du bliver mindre tørstig. Det er vigtigt, hvis du ikke må drikke så meget. Vælg pålæg og brød med mindre salt når du køber ind, kig evt. efter det grønne nøglehulsmærke.

Sparer på alkohol

Sundhedsstyrelsens anbefalinger om max 14 genstande for mænd og max 7 genstande for kvinder om ugen gælder også for diabetes- og nyrepatienter. Hvis du har væskebegrænsning skal du være opmærksom på dit samlede væskeindtag og husk, at øl og vin også indeholder fosfat og kalium.

Spiser varieret

Det er vigtigt for alle at spise varieret, så kroppen får de næringsstoffer, den har brug for. Spis helst 3 hovedmåltider og 2 mellemmåltider hver dag. Det giver dig et stabilt blodsukker og godt energiniveau. Hvis du vejer for lidt eller har dårlig appetit kan det være nødvendigt at spise 6 – 8 måltider om dagen.

OBS

Det anbefales ikke at behandle lavt blodsukker med juice, i stedet kan du bruge druesukker eller Hypo-fit gel (købes på apoteket).

 

Artiklen er bragt i Nyrenyt, marts 2016

Vegetar

Nyresyg og vegetar

Kan man som nyresyg være vegetar? Svaret er ”Ja”, men det kræver ekstra opmærksomhed på kostens sammensætning for at få den næring, kroppen har brug for uden at få for meget fosfat og kalium. Vi guider dig til et vegetarisk liv her, men brug også gerne din diætist.

Af Annemarie Simonsen, klinisk diætist på Regionshospitalet Viborg og Skive, og Tina Falk Egdalen, klinisk diætist på Esbjerg sygehus

En vegetar er en person, som ikke spiser kød og fisk, men som spiser både æg, ost og mælkeprodukter. En person som hverken spiser kød, fisk, æg, ost eller mælkeprodukter kaldes en veganer.

Protein og fosfat

Næringsmæssigt har kød og fisk et højt indhold af protein. For vegetaren er æg (specielt æggehviden), ost, mælkeprodukter og tørrede bælgfrugter de vigtigste proteinkilder. De fleste nyresyge har brug for at begrænse indholdet af fosfat i maden. Kød og fisk har et lavt indhold af fosfat i forhold til indholdet af protein. Det samme gælder for æggehvide, hvorimod æggeblomme, ost og mælkeprodukter har et højt indhold af fosfat i forhold til indholdet af protein. Med hensyn til tørrede bælgfrugter har linser et lavt fosfatindhold, mens tørrede bønner og ærter har et højt indhold. Proteinindholdet i linser er tilsvarende lidt lavere.

Optagelsen af fosfat varierer afhængigt af fødevaretype. Optagelsen af fosfat fra animalske fødevarer, inkl. æg og mejeriprodukter er ca. 60 %, mens kun 40 % af fosfatindholdet i vegetabilske fødevarer, f.eks. linser og bønner, optages i kroppen. For tilsat fosfat er der ca. 90 % optagelse.

Kalium

Kaliumindholdet er højt i tørrede bønner, linser og ærter, såvel som friske grøntsager og frugt. Ved tilberedningen af grøntsager kan man fjerne en del af kaliumindholdet ved at skrælle og/eller findele grøntsagerne, inden de koges. Kog dem i letsaltet vand og smid kogevandet ud.

Vegetar før dialyse

For en nyresyg, som ikke er i dialysebehandling, kan det i nogle tilfælde være en fordel at spise en overvejende vegetarisk kost, hvis man ikke må få for meget protein. Det kræver dog, at appetitten er god, og det er vigtigt, at man får vejledning af en klinisk diætist med speciale i nyresygdomme for at undgå fejlernæring.

Vegetar i dialysebehandling

For en dialysepatient kræver det en god appetit at spise vegetarisk, da man pga. dialysebehandlingen har et højere proteinbehov, og proteinindholdet generelt er lavere i vegetarmad end i kød og fisk. Da fosfat- og kaliumindholdet ofte er højere i de vegetariske fødevarer, kan det betyde, at man må have ekstra fosfatbindere eller Resonium.

Nedenfor ses et eksempel på, hvad en vegetar på ca. 70 kg i dialysebehandling bør spise om dagen for at få tilstrækkeligt med kalorier og protein og ikke for meget fosfat og kalium.

Vegetartallerkenmodel

For vegetarer ser tallerkenen lidt anderledes ud, end du måske kender modellen, da bælgfrugter både kan dække dit behov for stivelse og protein. Det er vigtigt at vælge fødevarer fra alle 3 felter.

100 gram kogte bælgfrugter giver i gennemsnit 7 g protein, hvor 100 gram kylling giver 21 gram protein. Forskellige frø som chia, amarant og quinoa indeholder protein og kan indgå i madlavning, så proteinindholdet bliver højere.

Eksempel på dagskost

Morgen:
Chiagrød: Bland 1½ spsk. chiafrø med 1½ dl sojamælk i f.eks. et syltetøjsglas. Sættes i køleskabet til næste dag. Spises koldt. Toppes med blåbær og lidt müsli (eller havregrød og mælk eller sojamælk!).
1 grovbolle
1 spsk. hytteost
1 tsk. syltetøj

Frokost:
3/2 skiver rugbrød
Kold grøntsagspaté (link til opskrift nederst på siden)
Humus m. 4 grønne oliven
½ æg

Eftermiddag:
1 grovbolle
Friskost med smag
1 æble
2 småkager

Aftensmad:
Se tekst om tallerkenmodellen
Bønnegryde (se opskrift på www.nyreforeningen.dk/mad)

Sen aften:
1 grovbolle
Flødeost
3 småkager

I løbet af dagen:
1 sodavand (250 ml) og 50 ml kaffefløde til kaffen.

Vegetariske færdigretter

De seneste år er der kommet mange vegetariske og veganske produkter og færdigretter på markedet. Vi har undersøgt en række produkter. Proteinkilden er hyppigt en blanding af soja- og hvedeprotein eller rent hvedeprotein. Hvedeprotein har en lav biologisk kvalitet, set i forhold til kroppens behov. Vælg derfor primært produkter baseret på sojaprotein.

Ingen af de retter vi har set i dagligvarebutikker indeholdt tilsat fosfat, hvilket er positivt. Vær i øvrigt opmærksom på, at saltindholdet ofte er højt i færdigretter – også de vegetariske.

Svaret på spørgsmålet ”kan man som nyresyg være vegetar”? er således ”ja”, men det kræver ekstra opmærksomhed på kostens sammensætning for at få den næring, kroppen har brug for uden at få for meget fosfat og kalium. Brug derfor din diætist, hvis du er, eller tænker på at blive, vegetar.

Tips og gode ideer

Linser, kikærter og bønner egner sig godt til at blive frosset ned efter kogning.

Kikærter, mange slags bønner, humus og vegetarpostejer kan købes på dåse.

Se diætisternes forslag til vegetariske opskrifter.

 

Artiklen er bragt i Nyrenyt, september 2016

Mad til dig, der har diabetes og er nyresyg

Maden spiller en stor rolle, når man har diabetes. Det gør den også, når man er nyresyg. Diabetisk nyresygdom er en følgesygdom til diabetes. I omkring 25 pct. af tilfældene skyldes nyresygdom diabetes. Mange skal således forsøge at forene rådene om frugt, grønt og fuldkorn med begrænsninger på kalium og fosfat.

Af kliniske diætister Anette Damsgaard Koch, Holbæk Sygehus og Kirsten Thal-Jantzen, Rigshospitalet

Vi vil med denne artikel gøre kostrådene ’Sund mad, når du har diabetes’  til ’Sund mad, når du har diabetes og nyresygdom’. Kostrådene gælder hvis du har en god appetit. I de enkelte afsnit har vi også givet små råd om, hvad du kan gøre, hvis du har dårlig appetit eller vejer for lidt.

Vær dog opmærksom på, at alle diabetikere med nyresygdom – både dem med dårlig appetit og dem der vejer for lidt – kan have behov for en individuel kostvejledning omkring hensigtsmæssige kostvaner, der tager hensyn til stadie af nyresygdom og eventuelle kalium- og fosfatbegrænsninger. Tal gerne med den kliniske diætist i ambulatoriet eller på afdelingen.

Sund mad når du har diabetes og er nyresyg er, når du:

Begrænser mængden af fedtstof

Det gælder særligt det mættede fedt fra f.eks. smør og fedt kød. Mættet fedt er fedt fra dyreriget som mælk- og surmælksprodukter, smør, ost, kød og pålæg. Vælg kød og pålæg med fedtindhold på højst 10 g fedt pr. 100 g. Vælg magre mejeriprodukter (max. 0,5 % fedt) og ost (max 17%, 30+). Hvis du har dårlig appetit og har kalium- og fosfatbegrænsning, kan du sagtens spise og drikke den anbefalede mængde mejeriprodukt med et højere fedtindhold.

Vælger umættet fedt f.eks. planteolie

Umættet fedt er fedt fra planteriget og fisk. Vælg plantemargarine til brødet og steg maden i flydende fedtstof eller olie. Hvis du har svært ved at holde vægten, er det vigtigt at spise mere fedt, f.eks. i form af ekstra olie til tilberedning og ekstra plantemargarine på brødet. Frø, nødder og avokado har et højt indhold af umættet fedt, men desværre også et højt indhold af kalium. Frø og nødder har et højt indhold af både fosfat og kalium og bør derfor begrænses, hvis du har kalium- og fosfatbegrænsning.

Spiser fuldkornsprodukter

f.eks. rugbrød og andet fuldkornsbrød, havregryn, fuldkornsris og fuldkornspasta.

Fuldkorn er vigtig i forhold til at stabilisere blodsukkeret, give mæthed, sikre en god fordøjelse og forebygge sygdomme. Fuldkorn har et moderat højt indhold af fosfat og kalium. Spis gerne fuldkornsbrød dagligt. Havregryn har et højt kalium- og fosfatindhold og kan med fordel spises som grød, hvor mængden af gryn typisk er mindre. Er din appetit lille, kan du med fordel vælge lyse brødtyper, der mætter mindre.

Fuldkornsris har et moderat indhold af fibre og et højt indhold af fosfat. Det anbefales derfor at spise almindelige ris. Fuldkornspasta har et højt fiberindhold men har også et højt indhold af fosfat og kalium. Det anbefales at spise almindelig pasta.

Hvis du har type 2 diabetes og ikke får insulin til måltiderne, er det vigtigt at være opmærksom på at fordele mængden af kulhydrater til alle måltider for at undgå store udsving i blodsukkeret.

Spiser mange grønsager

Spis især de grove grøntsager som kål, rodfrugter, porre og løg. Spis gerne grøntsager flere gange om dagen og mindst 300 g i alt.

Grønsager indeholder generelt meget kalium, og hvis dit kaliumniveau er forhøjet, bør du kun spise 100 g rå grønsager om dagen. Det anbefales desuden at spise 200 g kogte grøntsager dagligt. Kaliumindholdet reduceres 30 – 50 %, når du koger grøntsager efter anvisning i tabel 2. Grønsager i sammenkogte retter, suppe, wok eller ovnretter bør forkoges i saltet vand efter anvisning i tabel 2, før de tilsættes retten eller sættes i ovnen for at mindske kaliumindholdet. Når du koger kartofler, skal de skrælles og deles i mindre stykker. Ved ovnbagte kartofler, skal de skrælles, deles og koges let før ovnbagning. Husk ikke at anvende kogevandet til f.eks. sauce eller suppe, da det indeholder kalium. Hvis du har dårlig appetit eller svært ved at holde vægten, skal du ikke spise så mange grønsager som anbefalet, idet de tager appetitten fra den mad, der giver flere kalorier.

Spiser magert kød og fjerkræ

Fosfatindholdet i kød og fjerkræ er moderat højt, men der findes også meget protein i kød. Proteinerne er vigtige for din muskelopbygning, og der er således ingen begrænsninger i forhold til fosfatindholdet. Hvis du er i dialyse, er det vigtigt, at du får ekstra protein og derfor spiser kød, fjerkræ og fisk hver dag. Er du ikke i dialyse, skal du måske begrænse mængden af protein i din mad. Spørg den kliniske diætist/personalet på afdelingen eller ambulatoriet, hvis du er i tvivl om, hvad der gælder for dig. Det anbefales, at kød, pålæg og fjerkræ indeholder max 10 g fedt pr. 100 g. Vær opmærksom på tilsat fosfat i pålæg. Vælg gerne økologisk pålæg eller begræns E-numrene E338 – E339 – E340 – E341 – E343 – E450 – E451 – E452.

Spiser fisk, gerne op til 300 g om ugen

Fisk indeholder de sunde omega 3 fedtstoffer, som har stor betydning for dit hjertes sundhed. Proteinindholdet er lige så højt i fisk som i kød. Der er ingen begrænsning på fisk. Det anbefales, at du spiser fisk ofte både som pålæg og aftensmad. Få gode idéer til fiskeretter på www.2gangeomugen.dk.

Spiser ca. 3 stk. frugt om dagen

Frugt indeholder mange sunde næringsstoffer. Dog har frugt et højt indhold af kalium. Hvis dit kaliumniveau er forhøjet, bør du kun spise et stykke frisk frugt om dagen (100 g). Ønsker du mere frugt, kan du desuden spise 100 g henkogt frugt (uden saften). Den henkogte frugt skal være uden sukker eller ligge i egen saft. Banan har et meget højt indhold af kalium og indholdet af kulhydrater er dobbelt så højt i banan som i de fleste andre frugter, bananer bør derfor begrænses.

Spiser eller drikker ½ l magert syrnet mælkeprodukt eller mælk om dagen

Mælk, surmælksprodukter og ost har et højt indhold af fosfat og kalium. Hvis du har fosfat og/eller kaliumbegrænsning anbefales det, at du spiser/drikker max 1½ dl om dagen eller 25 g ost. Havre- og risdrik har et lavt indhold af fosfat og kalium og kan bruges som alternativ. Dog skal du være opmærksom på, at kulhydratindholdet kan være tre gange højere end i almindelige mælkeprodukter. Sojamælk indeholder ca. halvt så meget fosfat og kalium som mælk, og kulhydratindholdet er kun lidt højere. Som alternativ til yoghurt kan du vælge sojayoghurt, der har et lavere indhold af fosfat og kalium. Har du svært ved at begrænse ost i din daglige kost, kan du vælge hytteost, rygeost og fedtfattig friskost, som alle er fosfatfattige alternativer til skæreost.

Sparer på sukker

Som for alle andre gælder det, at der ikke bør indtages mere end 50 g tilsat sukker om dagen. Du må altså gerne spise sukkerholdige fødevarer men i små mængder fordelt ud over dagen.

Sparer på salt

Jo mere du sparer på saltet, jo lavere bliver dit blodtryk. Det har stor betydning for dit hjertes sundhed. Brug mindre salt i din madlavning og på maden. Tænk på, at fastfood og andre færdigretter ofte indeholder meget salt. Mindre salt i maden betyder også, at du bliver mindre tørstig. Det er vigtigt, hvis du ikke må drikke så meget. Vælg pålæg og brød med mindre salt når du køber ind, kig evt. efter det grønne nøglehulsmærke.

Sparer på alkohol

Sundhedsstyrelsens anbefalinger om max 14 genstande for mænd og max 7 genstande for kvinder om ugen gælder også for diabetes- og nyrepatienter. Hvis du har væskebegrænsning skal du være opmærksom på dit samlede væskeindtag og husk, at øl og vin også indeholder fosfat og kalium.

Spiser varieret

Det er vigtigt for alle at spise varieret, så kroppen får de næringsstoffer, den har brug for. Spis helst 3 hovedmåltider og 2 mellemmåltider hver dag. Det giver dig et stabilt blodsukker og godt energiniveau. Hvis du vejer for lidt eller har dårlig appetit kan det være nødvendigt at spise 6 – 8 måltider om dagen.

OBS

Det anbefales ikke at behandle lavt blodsukker med juice, i stedet kan du bruge druesukker eller Hypo-fit gel (købes på apoteket).

 

Bragt i Nyrenyt, marts 2016.

Fluesvampen og Mosekonen – om restriktioner på mad og drikke

Af Gitte Nielsen Laursen, 46 år og dialysepatient siden 2. april 2015.

Gitte Nielsen Laursen

De fleste danskere har en ærefrygt overfor fluesvampen. Som børn fortalte de voksne historier om, at denne flotte, strålende røde svamp kunne slå ihjel, vi måtte ikke røre dem. Døde man ikke, kunne man i hvert fald blive meget syg – og vikingerne gik bersærkergang på fluesvamp.

På den ene side smuk og fascinerende, på den anden siden frygtindgydende. Man kan tåle små mængder, men hvor går grænsen?

Kun få forstår det evindelige regnskab

Julen står for døren og frugt, dadler, figner, chokolade, nødder, klementiner, appelsiner, marcipan og alle de andre lækkerier bydes og nydes i sociale lag. Alle ting, der smager skønt, men har et højt indhold af kalium, som er dødbringende i for høj dosis, ligesom fluesvampen. Altså hvis man har nyresvigt.

For mig med nyresvigt ser jeg en lille dosis rød fluesvamp i alle disse lækre ting og jeg ved, at der er en dosis jeg kan tåle, men jeg skal føre et regnskab over hvert et indtag for ikke at få for meget. Hver dag er et regnskab for ikke at komme over grænsen for, hvor meget jeg kan tåle inden næste dialyse. Så jeg vælger som regel den sikre vej ”nej tak” og holder mig til de faste ting, jeg spiser, for dér ved jeg, at niveauet holder – det betyder, at det sociale lag bliver lidt øv, for kun få omkring mig har dyb indsigt i, hvor meget nyrerne styrer i forhold til at rense giftstoffer ud af blodet.

Kun få forstår det evindelige regnskab, jeg står i og mine dilemmaer med alt det, jeg elsker at spise, især frugt og grønt. Mødet med familie og bekendte, som ikke ved det, føler jeg er svært. For hvordan forklarer jeg kort, at det altså ikke er fordi, at jeg er hellig, på kur eller fanatisk på anden vis, men at det er fordi, at det kan være farligt for mig bare at spise løs, og at regnskabet kan være svært og angstprovokerende?

Det er afvisende at sige nej tak

Jeg fik det råd at sige ”nej jeg venter lidt” eller ”jeg er vist fyldt op lige nu”, men jeg kan mærke angsten for stemplingen. Jeg ønsker, at folk skal forstå hvorfor og hvor svært det er, men ønsker heller ikke at dvæle i sygdom og elendighed.

Mosekonen brygger sin bryg, efteråret er på vej – det betyder flere indendørs aktiviteter med familie og venner. Danskerne nyder som regel mad – men i det mindste drikke – når de er sammen. En kop the, en kop kaffe, saft, sodavand, øl, vin og drinks. Alt sammen indbegrebet af hygge.

Mosekonens punch eller urtete bydes ved alle lejligheder, og det er afvisende at sige nej tak. Det holder en ude af det sociale fællesskab at sige nej tak. Men som dialysepatient uden evne til at udskille væske selv, så er der et væskemaksimum pr. dag. For alt, hvad der kommer ind, skal jo ud – men for mig sker det i dialysen. Ved hver dialyse er der et maksimum for, hvor meget væske der kan fjernes, hvilket betyder at jeg højst må drikke 1500 ml pr dag og dette inklusive lidt mere tyktflydende ting som is, yoghurt og saucer. 15 dl, som tælles hver dag og rationeres, så det kan dække hele dagen.

Så jeg tænker, at Fluesvampen og Mosekonen måske kan hjælpe med at sætte et nemt billede på situationen, som den er for mig – hver dag.

 

Som optakt til Nyrernes dag den 28. maj bringer vi hele måneden historier fra vores medlemmer. Vi har ikke lavet nogle retningslinjer – bare opfordret folk til at fortælle en del af deres historie. Tak til vores frivillige Irene Viggo, som har taget initiativ til dette og indsamlet historierne.

Tips til julemaden

Selvom du har en nyresygdom, skal du ikke snydes for julemaden og julegodterne. Vi guider dig til, hvordan ændret tilberedning af den klassiske julemad kan reducere indholdet af fosfat og/eller kalium og samtidig øge dit proteinindtag. Du kan også finde nyrevenlige opskrifter til den søde tand.

Tips til julemaden

Opskrifter på julegodter

mad

Diæt ved nyresten

Nyrestenspatienter er igennem tiderne blevet udsat for et utal af ”forebyggende” kostråd. Der findes imidlertid kun ganske få råd, der er testet for deres virkning og effekt. Skrappe kostråd kan ikke retfærdiggøres, idet der ikke er nok dokumentation for dette.

Af kliniske diætister Anne Winsnes Rasmussen, Nordsjællands Hospital, Hillerød og Anne Marie Loff, Herlev Hospital

Visse fødevarer kan fremme nyrestensdannelse hos personer, som har tendens til at danne nyresten. Der er ikke bevis for, at personer uden tendens til at danne nyresten, kan fremprovokere nyresten ved at spise for meget af disse fødevarer. Udover kosten kan gener, miljøet, kropsvægt og væskeindtag påvirke nyrestensdannelse.

Det gælder for alle nyrestenspatienter, at det er vigtigt at drikke meget væske for at skylle de stendannende små krystaller ud med urinen, inden de bliver til sten. Dette kostråd anses for at være det allervigtigste. Drik 2-3 liter væske dagligt, så der dannes mindst 2 liter urin. Drik primært vand og fordel det gerne på hele døgnet.

Typer af nyresten

Der findes typisk 4 forskellige typer af nyresten, som behandles diætmæssigt forskelligt. Derfor er det vigtigt at vide, hvilken nyrestenstype man forsøger at behandle.

Calciumsten er den mest almindelige og findes som enten calcium oxalat (oxalsyre) eller calcium fosfat sten. Ca. 75 % af alle nyrestenspatienter har denne stentype. Calcium oxalat sten dannes, fordi tarmen udskiller ekstra meget calcium og oxalat til urinen. Dette kan i sjældne tilfælde også forekomme, hvis man er opereret i tarmen. Calcium fosfat sten dannes, når der er meget calcium i urinen, og urinen samtidig er basisk (har et højt pH).

Urinsyresten dannes, når urinen er vedvarende sur (lav pH). Ca. 5-6 % har denne stentype. En diæt rig på dyriske proteiner kan øge urinsyren i urinen, som dermed bliver sur. Den koncentrerede urinsyre kan bundfælde og danne en sten af sig selv eller sammen med calcium.

Cysteinsten opstår som følge af en medfødt genetisk disposition. Cystein i større mængde end normalt udskilles i nyrerne og ledes til urinen. Ca. 1 % af alle nyrestenspatienter har denne type sten.

Struvitsten dannes i forbindelse med eller efter betændelsestilstande i nyre og bækken. Ca. 10-20 % har denne stentype, der formodentlig ikke kan behandles med diæt.

Kostråd

Calcium oxalat Calcium fosfat Urinsyre Cystein Struvit
Begræns salt X X
Begræns dyrisk protein X X X X
Andet Vigtigt at få nok calcium fra kosten eller tilskud.Undgå levnedsmidler med højt oxalat indhold Vigtigt at få nok calcium fra kosten eller tilskud. Begræns purinholdige levnedsmidler. Undgå cysteinrige levnedsmidlerDrik ca. 4 l væske dagtligt. Der findes ingen anerkendt diæt.

 

Salt. Natrium fra salt får nyrerne til at udskille mere calcium i urinen. Høje koncentrationer af calcium bindes med oxalat og fosfat og danner sten. Smag maden til med krydderier og citron for at kompensere for smagen af salt. Man kan evt. fylde saltkværnen halvt med groft peber eller tørret chili, herved får man kun den halve mængde salt. Tilbered middagsmaden med friske råvarer og spis gerne resterne til frokost for at undgå salt fra almindeligt pålæg, hvor indholdet generelt er højt. Brød kan indeholde meget salt. Man kan selv bage brød med mindre salt (1-2 tsk. salt pr. kg mel). Se efter det grønne nøglehulsmærke eller sammenlign indholdet af salt på varedeklarationer.

Dyrisk protein øger udskillelsen af calcium og reducerer udskillelsen af citrat med urinen. Citrat forebygger nyresten, men syren i dyrisk protein reducerer citratindholdet i urinen. Desuden indeholder dyrisk protein puriner, der nedbrydes til urinsyre. Vælg fladt pålæg til frokost eller vegetabilsk pålæg, f.eks. en kartoffel- eller bananmad. Du kan også spise en fyldig salat med pasta, ris, bulgur, couscous eller kerner (vælg helst fuldkornsprodukterne), grøntsager og lidt kød eller fisk. Spis kun en halv portion kød, fisk, fjerkræ og æg til aftensmad. Fyld i stedet tallerkenen op med grøntsager, kartofler/ris/pasta. Tørrede bønner, linser og ærter bidrager desuden med gode planteproteiner, men skal undgås ved tendens til urinsyresten pga. et højt purinindhold.

Calcium binder oxalat fra maden, inden det når at blive til nyresten. Det er derfor vigtigt, at kosten er rig på calcium. En halv liter mælkeprodukt og 1 skive ost giver et godt bidrag. Derudover er f.eks. grønkål, broccoli og havregryn calciumrige.

Oxalat (oxalsyre) fra maden kan øge mængden af oxalat i urinen, hvor det i kombination med calcium danner calcium oxalatsten. Oxalat findes i særligt høje mængder i spinat, rabarber, nødder, hvedeklid, rødbeder, cacao og chokolade. Te og kaffe øger oxalat, men effekten ophæves, hvis man kommer mælk i. Ligeledes kan non-oxal tilsættes f.eks. rabarbergrød og stuvet spinat. C-vitamin omdannes til oxalat i kroppen, derfor skal ekstra tilskud undgås.

Puriner nedbrydes til urinsyre. De findes især i kød og fisk – i særligt høje mængder i indmad, bælgfrugter og drikkevarer med alkohol.

Cystein findes i særligt høje mængder i ost, nødder, hørfrø, sesamfrø, birkes og æg.

Citrat hæmmer dannelsen af sten fra krystaller af calcium oxalat og calcium fosfat. Ved at spise frugt og grøntsager, kan du øge mængden af citrat i urinen og dermed forebygge calciumsten. Urinen bliver mere basisk, derved forebygges urinsyresten.

Væske er, som nævnt i indledningen, det formodentlig vigtigste kostråd!

 

Bragt i Nyrenyt, juni 2015