Indlæg

Udstilling i Rigshospitalets forhal

Ung og syg – på foto

Spændende billeder er udstillet i Rigshospitalets forhalDet er ikke let at være ung. Eller at være syg. For slet ikke at tale om at være ung OG syg.

Men de problemer kan man nu blive lidt klogere på.

Rigshospitalet har lavet en fotoudstilling, der sætter fokus på den vanskelige tid, hvor man danner sin identitet og måske samtidig er syg.

Websitet sundhedskultur skriver, at billederne i udstillingen med al tydelighed understreger, hvor vigtigt det nære fællesskab er i en Covid-19-tid.

– Vores sidste gruppeforløb blev udfordret af Covid-19 og på trods af en del teknologiske udfordringer gennemførte vi hele forløbet online. De unge var glade for forløbet, og det lykkedes på trods af omstændighederne at skabe tætte relationer og at gennemføre vigtige og rørende øvelser, fortæller Pernille Hertz fra Ungdomsmedicinsk Enhed og facilitator for LIFE til Sundhedskultur og fortsætter:

– Vi er nu klar til at starte et nyt hold op, lige så snart retningslinjerne tillader det, og indtil da har alle tidligere LIFE-deltagere mulighed for at mødes online én gang om måneden til øvelser, snakke, diskussioner og erfaringsudveksling.  Læs om målsætningen med LIFE

Gruppeforløbet LIFE startede som et 3-årigt projekt i Ungdomsmedicinsk Videnscenter med støtte fra Egmont Fonden. Siden er det blevet et fast tilbud, der er tilrettelagt af Ungdomsmedicinsk Enhed under BørneUngeAfdelingen på Rigshospitalet.

Se mere om udstillingen på sundhedskultur.dk

Og nu vi er ved Rigshospitalet, så skal du også vide, at der er mulighed for at være kreativ her, hvis man er barn eller ung.

Det kan du være i SMILET, som du finder i forhallen på Rigshospitalet, til venstre for informationen.

SMILET er et kreativt værksted for børn og unge op til 18 år doneret af SMILfonden og skabt, udviklet og designet i tæt samarbejde med og for Rigshospitalet. Her arbejder to fuldtidsansatte børnekunstformidlere, så børn og unge på tværs af diagnoser kan få en pause fra sygdom og lade op ved selv at skabe noget. Eventuelt sammen med andre.

Læs mere om SMILET her på Rigshospitalets hjemmeside

Pjecer med tilbud til børn og unge på Rigshospitalet