Indlæg

menneske foran computerskærm

Webinar om nyresygdomme

menneske foran computerskærmEr du nyrepatient, pårørende eller arbejder du med kronisk syge nyrepatienter?

Så er her en mulighed for at blive klogere.

Komiteen for Sundhedsoplysning indbyder til webinarer under EU-projektet ECARIS den 16. 17 eller 18. november.

Webinarene foregår på engelsk og henvender sig til alle, der enten er nyrepatienter, pårørende eller arbejder med og interesserer sig for kronisk nyresygdom og pårørende.

Du kan tilmelde sig arrangementet via dette link

Inde på arrangementet kan du se det fulde program og vælge, hvilke dage du gerne vil deltage.

Der bliver også holdt fokusgruppermøde om onsdagen den 18. november med deltagere fra de fire partnerlande.

Om formiddagen er der fokusgruppe for danske pårørende og nyresyge, hvor der efterfølgende er en opsamling på engelsk fælles for alle. Inden fokusgruppen er der også et fællesoplæg for alle, som handler om pårørende og covid19 pandemien.

Om eftermiddagen er der fokusgruppe for sundhedsprofessionelle og andre interessenter, og alle er meget velkomne til at deltage. Fokusgruppen foregår på engelsk og indledes også med et oplæg fra det spanske eurocarers, og om deres erfaringer med interventioner for nyresyge og pårørende under covid19.

Se invitationen her

 

til dig der er i øget risiko

Præcisering af definition og uddybende råd til risikogrupper offentliggjort

Sundhedsstyrelsens faghæfte ’Personer med øget risiko ved COVID-19 – fagligt grundlag’ og pjecen ’Gode råd til dig, der er i øget risiko’ er blevet opdateret den 16. september 2020.

På baggrund af ny forskning og lægefaglig rådgivning har Sundhedsstyrelsen opdateret deres råd til personer, der er i øget risiko for et alvorligt forløb ved COVID-19. Ligeledes er definitionen af hvem der er i øget risiko blevet gennemgået og opdateret på baggrund af den nye viden. Definitionen er stort set den samme, dog er den flere steder præciseret.

For nyrepatienter gælder, at der er skærpet opmærksomhed på bl.a. immunhæmmede patienter, kronisk nyresygdom med kronisk nyresvigt med eGFR < 15 og patienter med nefrotisk syndrom med plasma albium < 20 g/L.

Dertil kommer, at mange med kronisk nyresygdom er ældre med anden kronisk sygdom. Det er fx diabetes og kardiovaskulær sygdom, hvilket kan medvirke til et mere alvorligt forløb ved smitte med COVID-19.

Dialysepatienter har et nedsat immunforsvar som følge af kronisk nyresvigt. Ved patienter i hæmodialyse udgør det hyppige fremmøde til dialyse på sygehus en problemstilling. Den primære årsag hertil er,  at det er svært at undgå tæt kontakt til andre. Derfor er anvendelse af værnemidler, god hygiejne og anvendelse af isolation særlig vigtige.

I pjecen ’Gode råd til dig, der er i øget risiko’, finder du råd om, hvordan du passer på dig selv, samtidig med, at du fortsat kan mødes med familie og venner. Der gives altså råd til, hvordan du kan leve dit liv, så tæt på det liv, du levede før COVID-19 pandemien, som muligt. I pjecen beskrives bl.a. hvilke mundbind personer i øget risiko kan bruge. Ligeledes hvilke særlige tiltag der kan foretages i forbindelse med dit arbejde og din arbejdsplads og hvilke forholdsregler der bør træffes i et hjem, med en person i øget risiko.

Downlaod Faghæftet Personer i øget risiko – Fagligt grundlag. 15. september 2020

Download Pjecen Gode råd til dig i øget risiko. 15. september 2020

I forbindelse med den nye viden og de nye råd, er vi i gang med at opdatere vores egen side om Corona og Nyresygdom. Se her.

 

 

 

 

Ny undersøgelse bekræfter, at vi skal passe på hinanden og især på multisyge og alderssvækkede

Privatfoto: Reimar W. Thomsen

Efter første bølge af Coronavirus har en række forskere fra Syddansk Universitet, Århus Universitet, Statens Serum Institut og Lægemiddelstyrelsen undersøgt, hvilken indflydelse blandt andet alder og kroniske sygdomme har på patienter, som er testet positivt for COVID-19.

Undersøgelsen, og en artikel om denne i det anerkendte videnskabelige tidsskift International Journal of Epidemiology, har fokus på de patienter, som har været indlagte på sygehus.

Nyreforeningen har modtaget et resume, skrevet af Reimar W. Thomsen, som er del af forskningsgruppen samt overlæge og lektor på Århus Universitetshospital og Århus Universitet.

Resumeet er på dansk og har særligt fokus på patienter indlagt med COVID-19 og med en kronisk nyresygdom, der er alvorlig nok til, at patienten tidligere har været indlagt på sygehus.

Undersøgelsen bekræfter, at personer med kronisk nyresygdom er blandt gruppen af personer, som er i risiko for et alvorligt forløb ved smitte med COVID-19. 9 % af de indlagte er kendt med nyresygdom. Dog er det ganske afgørende at se på den enkeltes antal af andre kroniske sygdomme, det vil sige multisyge samt alderssvækkelse. Disse faktorer har en stor betydning for indlæggelse og død.

Af undersøgelsen fremgår også, at der i perioden 27. februar til 19. maj 2020 har været 294 personer testet positivt med COVID-19, som har været kendt med en nyresygdom. Heraf blev 100 personer ikke indlagt. Det må påregnes, at ikke alle COVID-19 smittede blev testet for Corona, og at der således er et stort mørketal blandt de, som ikke har været indlagt.

Det er vigtigt for os at understrege, at undersøgelsen er statistisk, og således ikke siger noget om den enkelte nyresyges risiko ved smitte med COVID-19. Ligeledes er det vigtigt for os at fortælle, at kronisk nyresyge altid skal undgå infektionssygdomme. Lige nu især Coronavirus og vi skal derfor fortsat være gode til at passe på os selv og hinanden.

Er man usikker på, hvorvidt man er i særlig risiko ved smitte med COVID-19, henviser vi til, at man får en samtale med egen læge.

11,122 danske COVID-19 patienters risikofaktorer og prognose  kortlagt

Af Reimar W. Thomsen, overlæge og lektor, Aarhus Universitetshospital & Aarhus Universitet

Af alle danskere testet positive med coronavirus i første bølge af epidemien dvs. frem til 19. maj 2020, har 20% været indlagt. Ud af alle danskere testet positive for covid-19 er 5 % døde. Af de 5 % har ca. 80% været multisyge, og 88% var 70 år eller ældre med kronisk hjertesygdom, lungesygdom, diabetes og nyresygdom som vigtige risikofaktorer. Det viser nye tal fra den danske COVID-19 kohorte[1] (DACCOVID).

Stort set alle kroniske sygdomme øger risikoen for et alvorligt COVID-19 forløb betragteligt. Det samme gælder høj alder, svær psykisk sygdom og misbrug af enhver art. Sådan lyder konklusionen efter den første store systematiske kortlægning af risikoprofilen hos de danskere, der er blevet indlagt eller er døde af coronavirus.

Studiet er baseret på omfattende registerkoblinger udført i et nationalt samarbejde mellem forskere fra Syddansk og Aarhus Universitet, Statens Serum Institut (SSI) og Lægemiddelstyrelsen.

For eksempel patienter med kræft, tidligere hjerteinfarkt, diabetes eller kronisk lungesygdom er risikoen for indlæggelse, hvis de får COVID-19, øget fra 1,4 til 1,8 gange, mens risikoen for død er øget cirka 1,3 til 1,6 gange. For andre sygdomme som alvorlig nyresygdom, leversygdom, kronisk hjertesvigt, insulin-behandlet diabetes eller svær psykiatrisk sygdom, er risikoen for både indlæggelse og død omtrent fordoblet blandt COVID-19 positive.

Der er dog kun få personer under 60 år i Danmark, der er døde af COVID-19. Det gælder uanset, om de har haft op til to-tre kroniske sygdomme. Omvendt har danskere op til 80 år haft en høj overlevelse, hvis de ikke har haft nogle kroniske sygdomme.

Det er helt forventeligt, at COVID-19 overlevelsen er dårligere, hvis man har et dårligere helbred eller høj alder. Men vores undersøgelse kortlægger for første gang i Danmark, hvilke sygdomme der især gør én mere sårbar over  for COVID-19, både hvad angår indlæggelse og død.

Vores undersøgelse viser, at det især er borgere, der både har fremskreden alder og flere kroniske sygdomme, de såkaldt multisyge, der ikke godt tåler at blive syge med den nye coronavirus. Dette er helt i tråd med myndighedernes anbefalinger om de sårbare grupper, vi som samfund skal passe godt på. Samtidig kan vi se, at bestemte sygdomme er forbundet med højere risiko end andre.

For personer med kronisk nyresygdom, der er alvorlig nok til, at man tidligere har været indlagt på sygehus og er blevet registreret med en diagnose for fx kronisk nyrebetændelse eller akut eller kronisk nyresvigt, så gælder det, at risikoen for indlæggelse i tilfælde af COVID-10 er øget 2,9 gange og risikoen for død med 1,9 gange, ift. aldersmatchede personer uden hospitals-diagnosticeret nyresygdom. Høj alder spiller dog fortsat en meget stor rolle for alvorlige sygdomsudfald. Det er totalt set også kun 194 (9%) af alle 2254 COVID-19 indlagte, der har været kendt med alvorlig nyresygdom forud, mens 80 (14%) af 577 COVID-19 afdøde har været kendt med alvorlig nyresygdom forud. Kun nyresygdom alvorlig nok til den tidligere har udløst hospitalsdiagnose indgår i vores COVID-19 kohortes opgørelse.

Fakta om COVID-19 og overlevelse

Risikoen for at dø (procent) blandt danskere testet positiv for COVID-19 i perioden februar-maj 2020, afhængig af aldersgruppe og antal kroniske sygdomme.

[1] Kohorte er et statistisk begreb om en gruppe personer med fælles karakteristika, der følges over en bestemt periode.

Hent resumeet Reimar W. Thomsen: 11,122 danske COVID-19 patienters risikofaktorer og prognose  kortlagt. Aarhus Universitetshospital & Aarhus Universitet.

Hent artiklen: Mette Reilev, Kasper Bruun Kristensen, Anton Pottegård, Lars Christian Lund, Jesper Hallas, Martin Thomsen Ernst, Christian Fynbo Christiansen, Henrik Toft Sørensen, Nanna Borup Johansen, Nikolai Constantin Brun, Marianne Voldstedlund, Henrik Støvring, Marianne Kragh Thomsen, Steffen Christensen, Sophie Gubbels, Tyra Grove Krause, Kåre Mølbak, Reimar Wernich Thomsen (5.9.2020): Characteristics and predictors of hospitalization and death in the first 11 122 cases with a positive RT-PCR test for SARS-CoV-2 in Denmark: a nationwide cohort. International Journal of Epidemiology. https://doi.org/10.1093/ije/dyaa140

 

 

Diabetesmiddel kan hjælpe nyresyge

Et diabetesmiddel har vist sig at være effektivt mod kronisk nyresygdom og kan muligvis mindske behovet for dialyse.

Midlet er blevet undersøgt i et studie, der blev offentliggjort 31. august på den europæiske hjertekongres ESC.  Siden er studiet omtalt i det svenske tidsskrift Ny Teknik og i en pressemeddelse fra ERA-EDTA, der er den største verdensomspændende nefrologiske sammenslutning.

“Store nyheder for patienter med kronisk nyresygdom, siger professor Christoph Wanner, der er præsident for ERA-EDTA i en pressemeddelse. Her konkluderer han, at vi nu har et helt nyt, men meget effektivt stof.

Man ønskede at finde en metode til forbedring af forhøjet blodtryk hos personer med type 2 diabetes og fandt et længe savnet stof til at forhindre kronisk nyresygdom.

Dapagliflozin

Studiet bliver kaldt DAPA-CKD og var oprindeligt målrettet personer med type 2 diabetes og nyresygdom. Det blev stoppet før tid for at blive implementeret og handler om en behandling, der mindsker risiko for hjertekarsygdomme og tidlig død hos personer med moderat nyresygdom – både hos dem, der har diabetes og nyresygdom og hos dem, der kun har nyresygdom.

Som en del af studiet har man over det meste af verden, også her i Danmark undersøgt effekten af stoffet dapagliflozin som behandling mod nyresygdom hos både personer med diabetes og personer uden diabetes.

I løbet af to år kunne forskerne påvise en lavere dødelighed på 30-40 procent, færre nyrekomplikationer og mindre risiko for hjertesvigt som følge af medicinen.

Største fremskridt i 50 år

”Det er den mest overvældende effekt, jeg har set i et studie. Resultaterne peger på en behandling for moderat nyresygdom – en alvorlig, kronisk sygdom, der rammer millioner af mennesker og hvor blodtryksbehandling hidtil har været eneste behandling. Her er et potentiale for virkelig at forbedre behandlingen og ændre på en alvorlig diagnose. Jeg ser det som det største behandlingsfremskridt for tidlig behandling af nyresygdomme siden de første nyretransplantationer for mere end 50 år siden” siger forskningsleder Peter Rossing fra Steno Diabetes Center.

Glad formand for Nyreforeningen

Nyreforeningens formand Jan Rishave synes det er dejligt, der forskes og samarbejdes overalt i verden. Det giver resultater:

”Dette forskningsprojekt har store perspektiver for nyre- og diabetes patienter. Tænk at vi endelig får en medicin, der kan stoppe nyresygdom i tidlige stadier. Det kan spare mange for dialysebehandling eller transplantation, og færre vil dø af nyresygdom ikke bare i Danmark, men over hele verden. Jeg håber, den nye medicin hurtigt kommer igennem systemet, så den kan gøre gavn med det samme”, siger Jan Rishave.

Præsenteres på to store lægefaglige konferencer

Præsentationen af resultaterne af DAPA-CKD-studiet er spredt over foreløbigt to store, lægefaglige konferencer, nemlig den europæiske hjertekongres ESC ider fandt sted 31. august og den europæiske diabeteskonference EASD i september. På den sidste deltager Peter Rossing fra Steno Diabetes Center i en timelang session med præsentation af resultaterne.

”Nu skal det diskuteres, om behandlingen kan anbefales til personer med nedsat nyrefunktion med eller uden diabetes. Da dette er et enkelt studie, om end resultaterne er store, kan andre studier være nødvendige, før man kan anbefale behandlingen til især personer uden diabetes,” understreger Peter Rossing.

Deltagere fra Nordjylland og hovedstaden

Der deltog samlet 4304 personer i studiet, hvoraf halvdelen blev behandlet med dapagliflozin og halvdelen med placebo (inaktiv behandling).

I løbet af godt to år kunne forskerne påvise en 40 procent lavere dødelighed hos de personer, der fik dapagliflozin sammenlignet med placebogruppen. 197 hændelser mod 312 i placebo-gruppen. Derudover var der lavere risiko for hjertekarsygdom, blodtrykket var lavere og forværringen af nyresygdom blev nedsat eller bremset.

I Danmark har der deltager personer med diabetes og nyresygdom fra bl.a. Steno Diabetes Center Copenhagen, Steno Diabetes Center Aalborg, Herlev og Gentofte Hospital, Nordsjællands Hospital, Rigshospitalet og Sjællands Universitetshospital Roskilde. Peter Rossing sidder i styregruppen for studiet, der har deltagelse af 21 lande verden over.

Læs artiklen i Oxford Academic her

Læs artiklen fra svenske Ny Teknik her

Læs pressemeddelsen fra ERA-EDTA her

Læs nyheden hgos Steno Diabetes Center