Indlæg

Kvinde med ryggen til

Den “dårlige” historie – En patientfortælling fra en nyresyg

Kvinde med ryggen til

Foto: unsplash.com

 

Vi har modtaget denne fine og ærlige fortælling fra et af vores medlemmer, som lever med nyresygdom. Det er den historie hun selv har savnet bliver fortalt. En historie hun oplever, at hun selv bedre ville kunne spejle sig i end i de fotogene historier, som oftest er dem, der bliver fortalt.

 

Den ”dårlige” historie

I starten af februar i år, bragte BT en artikel om en 31-årig kvinde, som igennem otte år har løjet sig kræftsyg – de sidste mange af dem endda terminalt kræftsyg. I første omgang gik løgnen udover hendes familie, mand og venner, men igennem tiden fik hun hele 20.000 følgere på sin instagram-profil, hvor hun delte sine tanker og betragtninger om at være døende. Hun medvirkede i flere tv-udsendelser, bl.a. Go´ morgen Danmark og Aftenshowet, i artikler i bl.a. Politiken og Femina og i en bog Bogen om livet. Hun holdt foredrag om det at leve med en dødelig sygdom. Hun samarbejdede med Kræftens Bekæmpelse i deres ”Ung Kræft” kampagne. Hun holdt sågar tale til en ung kvindes begravelse – en ung kvinde, der havde mistet livet pga. kræft.

Jeg får næsten lyst til at sige, at hun blev en ”poster girl” for kræft.

Den fotogene historie

Efter løgnen blev afsløret, har der været talt en del om historien i forskellige medier – hvorfor har så mange, tilsyneladende helt ukritisk, troet på og videreformidlet kvindens løgn, spørger man? I et afsnit af DRs podcast Genstart, kalder Ditte Giese, som er journalist og selv ramt af uhelbredelig kræft, historien for en ”meget fotogen” kræfthistorie. Kvinden er helt afsindigt livsglad, hun angiver at være taknemmelig for sin kræftsygdom (som vi så i dag ved er opfundet), hun ser glad og frisk ud, hun løber og går lange ture, og hun er gennemført positiv – selv når hun fortæller om de stærke smerter, der holder hende vågen om natten. Hun ser alt det smukke i livet – også i kræften, som indenfor en kort tidshorisont, ville slå hende ihjel. Hun var i sandhed en ”fotogen” kræfthistorie – en god, smuk og stærk historie!

På den anden side af skærmen sidder der så en masse reelt syge mennesker, som ser kvinden i forskellige medier og endda i samarbejde med deres egen patientforening. Mange af dem følger hendes instagram-profil, og mange af dem får det skidt med sig selv – de ser ikke glade og friske ud som hende, de er ikke glade som hende, de er ikke taknemmelige som hende, de kan ikke bare løbe en tur som hende osv. osv. Ditte Giese understreger, at livet med kræft ikke er smukt, og hun opfordrer til, at medierne begynder at vise et mere nuanceret billede af kræftforløb – at de ikke kun skal bruge de ”fotogene” kræfthistorier.

Når sygdom er grimt

Ditte Gieses opfordring satte noget i gang hos mig! Jeg har ikke kræft, og Nyreforeningen er ikke en medlemsforening for kræftpatienter. Men vi nyrepatienter har alligevel det til fælles med kræftpatienter, at vi er syge og mange af os både alvorligt og uhelbredeligt. Og så er det fandeme heller ikke smukt at være nyrepatient! Det var i hvert fald ikke smukt at være mig som 21-årig i kemo-, prednisolon-, plasmaferese- og hæmodialysebehandling. Det var faktisk grimt – det var jeg også, hvilket måske ikke er så vigtigt, men det er heller ikke ligegyldigt, for mit udseende bar tydeligt præg af sygdom, og jeg skammede mig, så jeg næsten ikke ville gå ud.

Jeg var ikke stærk, jeg var ikke positiv, jeg var ikke taknemmelig – jeg var bitter, jeg var ulykkelig, jeg var svag og jeg havde det helt vanvittigt skidt 24/7. Men jeg blev alligevel af langt de fleste mødt med en eller anden form for ”hvor er du sej, hvor er du stærk!”-bemærkning, som jeg så forsøgte at leve op til. Det var altid ment opmuntrende og oprigtigt. ”Jeg ville aldrig kunne klare det, du går igennem” hørte jeg også ofte, og det var helt sikkert også ment som en ros og en opmuntring, men det eneste jeg altid tænkte var: ”hvad fanden ville du så gøre? Det er en ”do or die” (red: ”gør eller dø”) situation. Og i øvrigt så klarer jeg det også virkeligt dårligt – jeg drikker mange liter for meget, jeg glemmer min medicin (måske lidt i trods mod min uretfærdige skæbne), og jeg spiser uden hensyn til restriktioner.

I halvandet år var det hele rigtig rigtig grimt i mit liv – eller sådan mindes jeg det, men der har selvfølgelig også være øjeblikke, hvor det var knap så grimt. Samtidig var det så alligevel enormt smukt, fordi jeg havde en donor, som var klar, så snart lægerne sagde, at jeg var klar. Og så blev det pludselig ”fotogent”! Jeg havde skrevet et eller andet om min forestående transplantation i en åben facebookgruppe og i dagene efter modtog jeg beskeder fra intet mindre end tre forskellige ugeblade, som gerne ville fortælle min dejlige historie. Min smukke, ”fotogene” historie.
Jeg takkede nej.

Et pusterum

Jeg blev transplanteret, og det hele blev meget mindre grimt. Det var dejligt. Det var hverdag – helt almindelig hverdag på godt og ondt! Det var smukt, men det var også grimt. Jeg blev ofte mødt med forventninger om at have en helt anderledes livsanskuelse, end de fleste og om at være helt igennem lykkelig og taknemmelig for alt – citatet ”syge mennesker drømmer kun om at blive raske” er jeg stødt på utallige gange. Jeg var uendeligt taknemmelig for min nyre, helt enormt! Jeg var lykkelig for min chance for at leve stort set normalt. Men jeg var også skide træt af vasketøj, budgetter osv. Og en sjælden gang imellem var jeg stadig bitter og ked af det over at være syg. Jeg følte mig nogle gange sådan lidt forkert – hvorfor drømte jeg om nye sko, ferie down under og en stor bil og ikke kun om at min nyre skulle holde evigt?

Min nyre holdt i ni år – jeg fik uddannelser, jeg arbejdede, jeg boede en stund i udlandet og jeg fik et barn. Fantastiske ting, smukke ting – men også relativt almindelige ting, som bare krævede nogle andre forholdsregler for mig, end for mine veninder. Jeg er uendeligt taknemmelig for muligheden, men jeg har da også i perioder været ked af, at jeg skulle tænke helbred ind i det hele. – og så kommer skammen tilbage, for jeg synes ikke, jeg kan tillade mig at lade sådan nogle bagateller gå mig på, når der sidder en masse i dialyse, som kun kan drømme om at opleve de ting.

Det er okay at have det, som du har det

Nu er jeg i dialyse igen (siden januar 2020). Det er meget mindre grimt end sidst – jeg er ældre og mere moden, jeg var forberedt, jeg er slet ikke syg på samme måde som sidst – nu er det ”kun” nyresvigt, og jeg er i hjemmehæmodialyse. Det er jeg dybt taknemmelig for – måske endda på den der særlige måde, ”de raske” snakker om, at ”vi syge” oplever.

Igen får jeg ros og opmuntringer. Og nu kan jeg lidt bedre med dem – nu er det ikke kun grimt her; jeg er mor, og dét klarer jeg for det meste okay – ja faktisk ofte ret godt, hvis man tager mine omstændigheder i betragtning. Og jeg er ikke ulykkelig.
Men jeg er heller ikke glad, jeg er heller ikke stærk, jeg klarer det (sygdommen) heller ikke godt. Jeg er træt, jeg er ugidelig, jeg er sur over at være afhængig af dialyse, jeg er træt af at være træt, jeg ser ikke veninder (og det er ikke kun pga. corona), jeg arbejder ikke, jeg motionerer ikke, jeg drikker for meget (væske altså – ikke alkohol), jeg spiser forkert, og jeg er igen småbitter over ”hvorfor mig?”!

Og jeg skammer mig igen – for jeg hører mest om de ”fotogene” eksempler – de dialysepatienter, der arbejder, motionerer, fester og dater. Jeg er dybt imponeret over jer – det her må ikke forstås som en kritik af jer, det er det absolut ikke: I er beundringsværdigt seje, og jeg er sikker på, at I har et mindset, jeg ikke har, og at det primært er det, der gør en kæmpe forskel! I har et fighter-gen, jeg ikke har, tror jeg – jeg lægger mig på sofaen, så snart jeg føler mig en smule udmattet.
Derfor hører I nu om mig. Min historie er ikke særligt inspirerende eller opløftende. Men jeg kunne godt have brugt den – både da jeg første gang blev syg, men også nu anden gang.

Mit budskab, som er lige så meget til mig selv, er:

  • Det er okay ikke at være okay.
  • Det er okay ikke at være en smuk historie om en syg kriger, der klarer sig på trods.
  • Det er okay ikke at være en smuk og inspirerende historie om en transplanteret, der har fået en ny chance, og derfor lever livet til fulde og altid taknemmeligt.
  • Det er okay at have det, som du har det. Og det er okay at synes, at det hele er noget lort!
  • Du behøver ikke være en god historie!

Måske man efterlades med et indtryk af, at jeg er et negativt stakkels væsen, når man har læst denne artikel. Det er bestemt ikke tilfældet – jeg er grundlæggende positiv, men jeg er ikke en fighter, og jeg synes, det er helt ekstremt svært at være så syg, som man er, når man er i dialyse. Men jeg både griner, smiler og synger hver eneste dag.

I sidste uge fik jeg så at vide, at min veninde er godkendt som donor – og det er nok den smukkeste historie i mit liv, jeg er taknemmelig og rørt på en måde, jeg aldrig har prøvet før. I foråret 2021 skal jeg have hendes nyre, og dét er en smuk, fotogen og god historie, og jeg kan næsten ikke sætte ord på, hvor stor det er!

 

menneske foran computerskærm

Webinar om nyresygdomme

menneske foran computerskærmEr du nyrepatient, pårørende eller arbejder du med kronisk syge nyrepatienter?

Så er her en mulighed for at blive klogere.

Komiteen for Sundhedsoplysning indbyder til webinarer under EU-projektet ECARIS den 16. 17 eller 18. november.

Webinarene foregår på engelsk og henvender sig til alle, der enten er nyrepatienter, pårørende eller arbejder med og interesserer sig for kronisk nyresygdom og pårørende.

Du kan tilmelde sig arrangementet via dette link

Inde på arrangementet kan du se det fulde program og vælge, hvilke dage du gerne vil deltage.

Der bliver også holdt fokusgruppermøde om onsdagen den 18. november med deltagere fra de fire partnerlande.

Om formiddagen er der fokusgruppe for danske pårørende og nyresyge, hvor der efterfølgende er en opsamling på engelsk fælles for alle. Inden fokusgruppen er der også et fællesoplæg for alle, som handler om pårørende og covid19 pandemien.

Om eftermiddagen er der fokusgruppe for sundhedsprofessionelle og andre interessenter, og alle er meget velkomne til at deltage. Fokusgruppen foregår på engelsk og indledes også med et oplæg fra det spanske eurocarers, og om deres erfaringer med interventioner for nyresyge og pårørende under covid19.

Se invitationen her

 

til dig der er i øget risiko

Præcisering af definition og uddybende råd til risikogrupper offentliggjort

Sundhedsstyrelsens faghæfte ’Personer med øget risiko ved COVID-19 – fagligt grundlag’ og pjecen ’Gode råd til dig, der er i øget risiko’ er blevet opdateret den 16. september 2020.

På baggrund af ny forskning og lægefaglig rådgivning har Sundhedsstyrelsen opdateret deres råd til personer, der er i øget risiko for et alvorligt forløb ved COVID-19. Ligeledes er definitionen af hvem der er i øget risiko blevet gennemgået og opdateret på baggrund af den nye viden. Definitionen er stort set den samme, dog er den flere steder præciseret.

For nyrepatienter gælder, at der er skærpet opmærksomhed på bl.a. immunhæmmede patienter, kronisk nyresygdom med kronisk nyresvigt med eGFR < 15 og patienter med nefrotisk syndrom med plasma albium < 20 g/L.

Dertil kommer, at mange med kronisk nyresygdom er ældre med anden kronisk sygdom. Det er fx diabetes og kardiovaskulær sygdom, hvilket kan medvirke til et mere alvorligt forløb ved smitte med COVID-19.

Dialysepatienter har et nedsat immunforsvar som følge af kronisk nyresvigt. Ved patienter i hæmodialyse udgør det hyppige fremmøde til dialyse på sygehus en problemstilling. Den primære årsag hertil er,  at det er svært at undgå tæt kontakt til andre. Derfor er anvendelse af værnemidler, god hygiejne og anvendelse af isolation særlig vigtige.

I pjecen ’Gode råd til dig, der er i øget risiko’, finder du råd om, hvordan du passer på dig selv, samtidig med, at du fortsat kan mødes med familie og venner. Der gives altså råd til, hvordan du kan leve dit liv, så tæt på det liv, du levede før COVID-19 pandemien, som muligt. I pjecen beskrives bl.a. hvilke mundbind personer i øget risiko kan bruge. Ligeledes hvilke særlige tiltag der kan foretages i forbindelse med dit arbejde og din arbejdsplads og hvilke forholdsregler der bør træffes i et hjem, med en person i øget risiko.

Downlaod Faghæftet Personer i øget risiko – Fagligt grundlag. 15. september 2020

Download Pjecen Gode råd til dig i øget risiko. 15. september 2020

I forbindelse med den nye viden og de nye råd, er vi i gang med at opdatere vores egen side om Corona og Nyresygdom. Se her.

 

 

 

 

Ny undersøgelse bekræfter, at vi skal passe på hinanden og især på multisyge og alderssvækkede

Privatfoto: Reimar W. Thomsen

Efter første bølge af Coronavirus har en række forskere fra Syddansk Universitet, Århus Universitet, Statens Serum Institut og Lægemiddelstyrelsen undersøgt, hvilken indflydelse blandt andet alder og kroniske sygdomme har på patienter, som er testet positivt for COVID-19.

Undersøgelsen, og en artikel om denne i det anerkendte videnskabelige tidsskift International Journal of Epidemiology, har fokus på de patienter, som har været indlagte på sygehus.

Nyreforeningen har modtaget et resume, skrevet af Reimar W. Thomsen, som er del af forskningsgruppen samt overlæge og lektor på Århus Universitetshospital og Århus Universitet.

Resumeet er på dansk og har særligt fokus på patienter indlagt med COVID-19 og med en kronisk nyresygdom, der er alvorlig nok til, at patienten tidligere har været indlagt på sygehus.

Undersøgelsen bekræfter, at personer med kronisk nyresygdom er blandt gruppen af personer, som er i risiko for et alvorligt forløb ved smitte med COVID-19. 9 % af de indlagte er kendt med nyresygdom. Dog er det ganske afgørende at se på den enkeltes antal af andre kroniske sygdomme, det vil sige multisyge samt alderssvækkelse. Disse faktorer har en stor betydning for indlæggelse og død.

Af undersøgelsen fremgår også, at der i perioden 27. februar til 19. maj 2020 har været 294 personer testet positivt med COVID-19, som har været kendt med en nyresygdom. Heraf blev 100 personer ikke indlagt. Det må påregnes, at ikke alle COVID-19 smittede blev testet for Corona, og at der således er et stort mørketal blandt de, som ikke har været indlagt.

Det er vigtigt for os at understrege, at undersøgelsen er statistisk, og således ikke siger noget om den enkelte nyresyges risiko ved smitte med COVID-19. Ligeledes er det vigtigt for os at fortælle, at kronisk nyresyge altid skal undgå infektionssygdomme. Lige nu især Coronavirus og vi skal derfor fortsat være gode til at passe på os selv og hinanden.

Er man usikker på, hvorvidt man er i særlig risiko ved smitte med COVID-19, henviser vi til, at man får en samtale med egen læge.

11,122 danske COVID-19 patienters risikofaktorer og prognose  kortlagt

Af Reimar W. Thomsen, overlæge og lektor, Aarhus Universitetshospital & Aarhus Universitet

Af alle danskere testet positive med coronavirus i første bølge af epidemien dvs. frem til 19. maj 2020, har 20% været indlagt. Ud af alle danskere testet positive for covid-19 er 5 % døde. Af de 5 % har ca. 80% været multisyge, og 88% var 70 år eller ældre med kronisk hjertesygdom, lungesygdom, diabetes og nyresygdom som vigtige risikofaktorer. Det viser nye tal fra den danske COVID-19 kohorte[1] (DACCOVID).

Stort set alle kroniske sygdomme øger risikoen for et alvorligt COVID-19 forløb betragteligt. Det samme gælder høj alder, svær psykisk sygdom og misbrug af enhver art. Sådan lyder konklusionen efter den første store systematiske kortlægning af risikoprofilen hos de danskere, der er blevet indlagt eller er døde af coronavirus.

Studiet er baseret på omfattende registerkoblinger udført i et nationalt samarbejde mellem forskere fra Syddansk og Aarhus Universitet, Statens Serum Institut (SSI) og Lægemiddelstyrelsen.

For eksempel patienter med kræft, tidligere hjerteinfarkt, diabetes eller kronisk lungesygdom er risikoen for indlæggelse, hvis de får COVID-19, øget fra 1,4 til 1,8 gange, mens risikoen for død er øget cirka 1,3 til 1,6 gange. For andre sygdomme som alvorlig nyresygdom, leversygdom, kronisk hjertesvigt, insulin-behandlet diabetes eller svær psykiatrisk sygdom, er risikoen for både indlæggelse og død omtrent fordoblet blandt COVID-19 positive.

Der er dog kun få personer under 60 år i Danmark, der er døde af COVID-19. Det gælder uanset, om de har haft op til to-tre kroniske sygdomme. Omvendt har danskere op til 80 år haft en høj overlevelse, hvis de ikke har haft nogle kroniske sygdomme.

Det er helt forventeligt, at COVID-19 overlevelsen er dårligere, hvis man har et dårligere helbred eller høj alder. Men vores undersøgelse kortlægger for første gang i Danmark, hvilke sygdomme der især gør én mere sårbar over  for COVID-19, både hvad angår indlæggelse og død.

Vores undersøgelse viser, at det især er borgere, der både har fremskreden alder og flere kroniske sygdomme, de såkaldt multisyge, der ikke godt tåler at blive syge med den nye coronavirus. Dette er helt i tråd med myndighedernes anbefalinger om de sårbare grupper, vi som samfund skal passe godt på. Samtidig kan vi se, at bestemte sygdomme er forbundet med højere risiko end andre.

For personer med kronisk nyresygdom, der er alvorlig nok til, at man tidligere har været indlagt på sygehus og er blevet registreret med en diagnose for fx kronisk nyrebetændelse eller akut eller kronisk nyresvigt, så gælder det, at risikoen for indlæggelse i tilfælde af COVID-10 er øget 2,9 gange og risikoen for død med 1,9 gange, ift. aldersmatchede personer uden hospitals-diagnosticeret nyresygdom. Høj alder spiller dog fortsat en meget stor rolle for alvorlige sygdomsudfald. Det er totalt set også kun 194 (9%) af alle 2254 COVID-19 indlagte, der har været kendt med alvorlig nyresygdom forud, mens 80 (14%) af 577 COVID-19 afdøde har været kendt med alvorlig nyresygdom forud. Kun nyresygdom alvorlig nok til den tidligere har udløst hospitalsdiagnose indgår i vores COVID-19 kohortes opgørelse.

Fakta om COVID-19 og overlevelse

Risikoen for at dø (procent) blandt danskere testet positiv for COVID-19 i perioden februar-maj 2020, afhængig af aldersgruppe og antal kroniske sygdomme.

[1] Kohorte er et statistisk begreb om en gruppe personer med fælles karakteristika, der følges over en bestemt periode.

Hent resumeet Reimar W. Thomsen: 11,122 danske COVID-19 patienters risikofaktorer og prognose  kortlagt. Aarhus Universitetshospital & Aarhus Universitet.

Hent artiklen: Mette Reilev, Kasper Bruun Kristensen, Anton Pottegård, Lars Christian Lund, Jesper Hallas, Martin Thomsen Ernst, Christian Fynbo Christiansen, Henrik Toft Sørensen, Nanna Borup Johansen, Nikolai Constantin Brun, Marianne Voldstedlund, Henrik Støvring, Marianne Kragh Thomsen, Steffen Christensen, Sophie Gubbels, Tyra Grove Krause, Kåre Mølbak, Reimar Wernich Thomsen (5.9.2020): Characteristics and predictors of hospitalization and death in the first 11 122 cases with a positive RT-PCR test for SARS-CoV-2 in Denmark: a nationwide cohort. International Journal of Epidemiology. https://doi.org/10.1093/ije/dyaa140

 

 

Diabetesmiddel kan hjælpe nyresyge

Et diabetesmiddel har vist sig at være effektivt mod kronisk nyresygdom og kan muligvis mindske behovet for dialyse.

Midlet er blevet undersøgt i et studie, der blev offentliggjort 31. august på den europæiske hjertekongres ESC.  Siden er studiet omtalt i det svenske tidsskrift Ny Teknik og i en pressemeddelse fra ERA-EDTA, der er den største verdensomspændende nefrologiske sammenslutning.

“Store nyheder for patienter med kronisk nyresygdom, siger professor Christoph Wanner, der er præsident for ERA-EDTA i en pressemeddelse. Her konkluderer han, at vi nu har et helt nyt, men meget effektivt stof.

Man ønskede at finde en metode til forbedring af forhøjet blodtryk hos personer med type 2 diabetes og fandt et længe savnet stof til at forhindre kronisk nyresygdom.

Dapagliflozin

Studiet bliver kaldt DAPA-CKD og var oprindeligt målrettet personer med type 2 diabetes og nyresygdom. Det blev stoppet før tid for at blive implementeret og handler om en behandling, der mindsker risiko for hjertekarsygdomme og tidlig død hos personer med moderat nyresygdom – både hos dem, der har diabetes og nyresygdom og hos dem, der kun har nyresygdom.

Som en del af studiet har man over det meste af verden, også her i Danmark undersøgt effekten af stoffet dapagliflozin som behandling mod nyresygdom hos både personer med diabetes og personer uden diabetes.

I løbet af to år kunne forskerne påvise en lavere dødelighed på 30-40 procent, færre nyrekomplikationer og mindre risiko for hjertesvigt som følge af medicinen.

Største fremskridt i 50 år

”Det er den mest overvældende effekt, jeg har set i et studie. Resultaterne peger på en behandling for moderat nyresygdom – en alvorlig, kronisk sygdom, der rammer millioner af mennesker og hvor blodtryksbehandling hidtil har været eneste behandling. Her er et potentiale for virkelig at forbedre behandlingen og ændre på en alvorlig diagnose. Jeg ser det som det største behandlingsfremskridt for tidlig behandling af nyresygdomme siden de første nyretransplantationer for mere end 50 år siden” siger forskningsleder Peter Rossing fra Steno Diabetes Center.

Glad formand for Nyreforeningen

Nyreforeningens formand Jan Rishave synes det er dejligt, der forskes og samarbejdes overalt i verden. Det giver resultater:

”Dette forskningsprojekt har store perspektiver for nyre- og diabetes patienter. Tænk at vi endelig får en medicin, der kan stoppe nyresygdom i tidlige stadier. Det kan spare mange for dialysebehandling eller transplantation, og færre vil dø af nyresygdom ikke bare i Danmark, men over hele verden. Jeg håber, den nye medicin hurtigt kommer igennem systemet, så den kan gøre gavn med det samme”, siger Jan Rishave.

Præsenteres på to store lægefaglige konferencer

Præsentationen af resultaterne af DAPA-CKD-studiet er spredt over foreløbigt to store, lægefaglige konferencer, nemlig den europæiske hjertekongres ESC ider fandt sted 31. august og den europæiske diabeteskonference EASD i september. På den sidste deltager Peter Rossing fra Steno Diabetes Center i en timelang session med præsentation af resultaterne.

”Nu skal det diskuteres, om behandlingen kan anbefales til personer med nedsat nyrefunktion med eller uden diabetes. Da dette er et enkelt studie, om end resultaterne er store, kan andre studier være nødvendige, før man kan anbefale behandlingen til især personer uden diabetes,” understreger Peter Rossing.

Deltagere fra Nordjylland og hovedstaden

Der deltog samlet 4304 personer i studiet, hvoraf halvdelen blev behandlet med dapagliflozin og halvdelen med placebo (inaktiv behandling).

I løbet af godt to år kunne forskerne påvise en 40 procent lavere dødelighed hos de personer, der fik dapagliflozin sammenlignet med placebogruppen. 197 hændelser mod 312 i placebo-gruppen. Derudover var der lavere risiko for hjertekarsygdom, blodtrykket var lavere og forværringen af nyresygdom blev nedsat eller bremset.

I Danmark har der deltager personer med diabetes og nyresygdom fra bl.a. Steno Diabetes Center Copenhagen, Steno Diabetes Center Aalborg, Herlev og Gentofte Hospital, Nordsjællands Hospital, Rigshospitalet og Sjællands Universitetshospital Roskilde. Peter Rossing sidder i styregruppen for studiet, der har deltagelse af 21 lande verden over.

Læs artiklen i Oxford Academic her

Læs artiklen fra svenske Ny Teknik her

Læs pressemeddelsen fra ERA-EDTA her

Læs nyheden hgos Steno Diabetes Center